Rasmus Stegmann (81 indlæg)

Feature

“Du sidder jo og snakker med os nu, kan man sige”

Af Rasmus Stegmann den
VETO

Det lykkedes mig at fange Troels Abrahamsen og David Krogh Andersen fra VETO på årets Heartland Festival til en snak inden deres første liveoptræden i fire år.

Hvorfor er I stadig relevante?

  • Det spørger vi jo også jævnligt os selv om. Det ved jeg ikke. Relevante i hvilken sammenhæng?

Jamen det virker lidt som om, I har været ude af rampelyset i nogle år.

  • Ja, vi har i hvert fald været ude af sådan en hypernostalgisk branche, der ikke kan gi’ folk to minutter til at slappe af, før de skal komme med noget nyt. Men ja, det kan du godt sige, vi har. Og når man gør, så hedder det et comeback, ik?

Er det så et comeback, I laver her senere?

  • Nej, det synes vi jo ikke. Vi har jo arbejdet, imens de fire år er gået. Selvom vi ikke har spillet koncerter, har vi stadig lavet musik. Jeg ved sgu ikke… Relevans? Hvem er relevante? Og hvorfor er de det?

Bisse er måske relevant? (Spillede koncert samtidig med interviewet, red.)

  • Men hvad er det for en sammenhæng, du mener relevant i?

Jeg tænker det i forhold til…

  • Det er jo sådan en præmis, hvor det skal være nogle nye artister hele tiden.

Det er jo lidt sådan, at når man er journalist, så har man et aktualitetskriterie, man lidt skal leve efter…

  • Det SKAL man ikke… Men det gør man.

Nej, okay, det SKAL man ikke, men det gør man for at gøre redaktøren glad. Så… Man har ikke hørt noget fra jer længe, og I har ikke udgivet noget ny musik siden ’13; I har ikke spillet koncerter de sidste mange år, så det er på baggrund af det, jeg spørger, om I stadig er relevante.

  • Vi føler jo ikke, at vi tilraner os noget som helst; det er jo jer, der afgør det. Det er dig, der afgør, om vi er relevante. Du sidder jo og snakker med os nu, kan man sige.

Og der må jeg sige touché.

  • Det er meget, meget svært at svare på pga. præmissen om relevans, fordi jeg forstår godt, hvad du mener, når du siger det, men det er også et spørgsmål, der ligger i en branche, der er så total hyper, at det er helt sindssygt, fordi enten skal man være (mumlende amerikansk accent) Brews Springstream og være en evergreen. Det kører bare, og der er ingen, der stiller spørgsmål. Der er jo ingen, der spørger ham, om han er relevant. Men så kommer den der underlige alder, som vi er i nu, hvor vi ligger sådan midt i det hele. Vi er ikke helt nye, vi er ikke helt gamle. Og hvis du er helt ny, så har du også automatisk en relevans, så det kommer an på, hvad præmissen er. Er det ud fra et kunstnerisk synspunkt? Eller er det ud fra, at der er en vis størrelse kage af opmærksomhed til folk, og der er nogen, der ikke har ret til at tage et stykke af den kage, fordi de er for irrelevante?

Jeg kan godt lide din kage-analogi…

  • Jeg kan sagtens finde masser af kunstnere, som, jeg også synes, er irrelevante i nogle sammenhænge, men som i andre ikke er det.

Jamen så tænker jeg, hvorfor skal man tage at komme til jeres koncert i aften?

  • Fordi vi er de eneste, der spiller på det tidspunkt. Åndssvagt at stå nede i den anden ende med en fadøl, når man kan stå her. Ej, det skal man gøre, fordi man selvfølgelig gerne vil høre, hvad vi laver. Det der med relevansen, det er også sådan lidt – altså hvem fanden gør noget relevant? Hvis der er et publikum, så er man vel relevant for dem.
  • Det er stadig også den der præmis med, at vi skal sælge os selv hele tiden. Vi skal hele tiden være i sådan en “sale-mode”, hvor vi hele tiden skal forklare, hvorfor vi er så skide meget mere interessante end alle de andre. Og det er vi ikke. Vi er bare et band, og vi har lavet en plade, og vi elsker at spille sammen, og vi har lavet noget musik, som vi synes er ret fedt, og vi har nogle folk omkring os, som umiddelbart også synes, det er fedt, og de hjælper os med at få det ud. Jeg ved sgu ikke…

Jeg synes, jeg har fået svar på spørgsmålet, så lad os hoppe videre!

  • Jeg synes, det er mega fedt at snakke om. Det kan også blive sådan noget navlepille noget, hvor man sidder og snakker om ingenting og ens processer og sådan noget, og det er jo dybest set ikke særlig interessant for særligt mange… Dét er irrelevant! Hvis noget er irrelevant, så er det det… Men det er bare, der er også en eller anden grundlæggende præmis, som alle bare køber, og som er svær ligesom at komme ud af. Den der måde at tænke musik på. Hvad er det, der er relevant, og hvad er det, der er irrelevant.
  • Man er vel relevant for nogen, og så er man irrelevant for andre. Sådan er det vel for helvede altid med alting. Det giver jo mening for nogle mennesker. De kommer så og hører nogle koncerter med os; det er jo bare dejligt. Og så er der nogle, der ikke gider komme, og ved du hvad – så er vi nok irrelevante for dem. Det kan man jo for helvede ikke gøre noget ved.
  • Spørgsmålet er jo egentlig, om hvorvidt man er relevant nok. Hvis man er relevant nok, så kommer man vel på en festival, hvor man kan blive spurgt af en journalist, der har taget sig tid til at booke et interview: Er I relevante? Så er det jo selvbesvarende. JA, det må vi jo så være.

Touché! 

  • Ja.

Hvorfor er det lige nu, I vælger at komme tilbage?

  • Det er fordi, vi er færdige med vores plade. Vi har brugt tiden på at gå rundt i et sommerhus og spille alt muligt, og så har vi brugt en del af de sidste to år på at få raffineret det, vi har lavet der, sammen med vores producer Mikkel, som har hjulpet os rigtig meget med at få styr på det og få fundet en eller anden form, som også giver mening, og som har en relevans. Så har vi så brugt noget krudt på selve indspilningen her i den sidste fase, og nu er den i gang med at blive mikset.
  • Og ind imellem alt det er vi blevet spurgt, om vi vil spille på den her festival. Så havde vi det sådan, at det kunne være meget sjovt, og det er også en anden slags festival at spille på, end hvis nu vi f.eks. spillede en af de mere etablerede festivaler. Så ville det måske være sværere at træde ind i den lige pludselig. Her er der ligesom en anden præmis, som er noget med, at der sker noget nyt hele tiden; der står hele tiden nogen med skum i hovedet eller et eller andet kunst-agtigt, så der er en præmis om, at her må man gerne få en ny oplevelse. Her skal man måske lige lytte lidt mere, så det tænkte vi bare var et godt sted at få lov til at prøve at spille noget af det nye materiale sammen med det gamle og se, om vi overhovedet kan sætte det sammen og få tingene til at fungere sammen.

Er der noget, I selv ser frem til at se på Heartland Festival?

  • (Troels) Jeg ville faktisk rigtig gerne ned og se The Cinematic Orchestra, som spiller lige nu, mens jeg sidder her og snakker med dig. Så hvilken relevans har du lige nu i forhold til det?

Jeg kan forhåbentlig skaffe jer noget god PR… 

  • Ej, det gad jeg faktisk rigtig godt at have set, og så gad jeg godt se Cat Power.
  • Ja, det gad jeg også godt. Jeg gad godt rundt og se nogle flere ting, men når man selv skal spille klokken 12 (midnat, red.), så bliver det hele sådan lidt ødelagt for mig. Så er det det, der er i fokus, og så har jeg svært ved at leve mig ind i andre ting, må jeg erkende. Jeg synes, de har et mega interessant program, og der sker en masse spændende ting, og jeg gad godt høre nogle af de der talks, men jeg kan simpelthen ikke fokusere på det nu.

Nu her næste uge, når Frank Ocean aflyser Northside – står I så klar?

  • Nej.
  • Nej. Vi afløste jo for Mumford & Sons i sin tid. Det var et utaknemmeligt job på mange planer, og vi oplevede også, at vi blev bedømt meget anderledes, end vi havde prøvet tidligere, og det var faktisk ret ubehageligt. Det er ikke, fordi vi er tyndhudede, men der var sådan en fornemmelse af, at så var der et eller andet ekstra, man skulle vise, og så skulle VI have skylden for en hel masse og skuffelsen og sådan…
  • Ja, det var en meget underlig præmis. Vi kan jo kun komme og være os. Vi kan jo ikke komme og være Mumford & Sons.
  • Men hvor vil du hen med det?

Jeg vil bare høre, om I skal spille på Northside.

  • Det skal vi ikke. Ikke som afløsere i hvert fald.

Jeg tror kun, jeg har fået set jer én gang, faktisk. Det var til Nykøbing Falster festuge.

  • HAHA NÅ JA, det var dernede på torvet. Det var en koncert, ik’?
  • Vi har spillet mange mystiske steder, hvor man droppede ind og tænkte, ja, så spiller vi her.
  • Et center i Brasilien og en eller anden mærkelig byfest i Tyskland.

Jeg har ikke flere spørgsmål.

  • (Troels) Nej, jeg synes, det er en god idé at gå til folk. Det kan jeg godt lide. Det synes jeg, man skal gøre. Det var meget lødigt, synes jeg.

Tak skal I have. Jeg glæder mig til koncerten senere.

  • Det er godt.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Feature

Regnsky møder… August Rosenbaum

Af Rasmus Stegmann den
Nu hvor Northside er færdig, kan vi kigge lidt tilbage. Under årets Heartland Festival fik jeg mulighed for både at opleve og efterfølgende interviewe debutanten August Rosenbaum. 30-årige August har tidligere lavet musik med bl.a. Quadron og Mø, men har nu besluttet sig for at gå solo. Koncerten på Heartland var hans første solokoncert – nogensinde. Jeg fangede ham efterfølgende til en snak om at få debut på Heartland og hans nye album, han har lavet sammen med Robin Hannibal.

Vil du ikke bare starte med at fortælle lidt om August Rosenbaum?

  • Jeg er pianist og laver musik. Jeg har spillet med Quadron i nogle år, så har jeg udgivet nogle plader selv, men mest bevæget mig i jazz-verdenen. Det her jeg laver nu, er egentlig bare for at lave noget musik, der er tættere på, hvor jeg er nu. Jeg har brugt mange år på at turnere med andre folk og lave musik til andre folk, så nu vil jeg gerne lave solo. Jeg har en plade færdig, som jeg har lavet sammen med min ven Robin Hannibal, som jeg har brugt mange år på. Den betyder meget for mig, og den har taget lang tid, og nu er den færdig, så nu skal den bare have det liv, som jeg synes, den fortjener.

År ligefrem?

  •  Ja, der har bare været så meget andet også. Og han bor i USA, og jeg bor her, så vi har bare kunnet arbejde på den, når vi havde tid til det. Nu er den done!

Hvornår udkommer den, og hvad hedder den?

  • Den udkommer til november, og den hedder Vista.

Hvordan forløb din debutkoncert?

  • Jeg synes, det forløb virkelig fucking dejligt. Det er klart, når man har brugt så lang tid på at forberede sig, så kan tingene godt stige en lidt til hovedet, og man bliver sådan lidt nerveagtigt, men sådan var det bare ikke. Det var totalt dejligt at spille med mine venner og bandet, og folk lyttede. Det er jo sådan noget instrumentalt musik, så hvordan fa’n får man folk fanget?

Ja, jeg så, folk sad ned?

  • Det er totalt fint. Bare de lytter, så er det gået godt.

Du synes også, publikum tog godt imod det?

  • Det synes jeg helt bestemt.

Jeg tænker, det kan vel godt være en udfordring at skulle spille ukendt instrumentalt musik for folk?

  • Det er nærmest en umulig udfordring, så jeg synes virkelig, jeg er meget overrasket og glad. Jeg håbede, det ville være sådan.

Hvordan har du så forberedt dig, nu hvor der er lidt udfordringer ved den her koncert?

  • Jeg har fundet præcis de mennesker, jeg gerne ville lave et band med. Det er jo noget med at komme med noget musik til folk og sige “Hey, nu skal vi gøre det her sammen. Vil I gøre det med mig?” uden det bliver sådan noget, nu hyrer jeg lige jer. Jeg ville gerne bruge tid på, at finde de rigtige. Det er musik, der er lidt svær at få hovedet omkring.

Hvem synes du, din musik henvender sig til?

  • Jeg synes, min musik henvender sig til mig selv – og mine venner. Det er det, jeg fokuserer på. Det betyder ikke, jeg laver musik til mig selv på sådan en kig-dig-selv-i-spejlet-måde, men jeg er glad, hvis den rammer så bredt som muligt. Jeg er totalt overbevist om, at det kan ramme ung som gammel, at alle kan finde noget i det, de kan lide. Der er eksempelvis mange akkorder i min musik. Det er der ikke i så meget musik i dag.

Er din musik måske ikke lidt for musik-aficionadoer, der kan sætte pris på det?

  • Det tror jeg ikke. Måske er det?

Altså jeg tænker bare, det er instrumentalt, og allerede der er det udfordrende at lytte til, så jeg mener, at man skal have noget bevidsthed omkring musikken for at forstå det?

  • Det er også fuldstændig rigtigt. Det er jo ikke radio-musik på den måde. Man skal finde det, fordi man er interesseret i det. Det er måske også bare derfor, jeg siger, det er mig selv, fordi jeg er nysgerrig og leder efter musik.

Kan man overhovedet genrebestemme din musik?

  • Det er svært. Jeg tror, soundtrack-musik er meget godt. Det rummer mange genrer.

Men et soundtrack kræver vel, at det bliver holdt op mod et eller andet? En film, eller?

  • Jo, men vi kalder ligesom hele projektet “Score in search of a movie”. Der er nogen, der siger, jeg er klassisk musiker, og der er nogen, der kalder det jazz, og det har jeg heller intet problem med. Jazz er fedt, altså!

Men det er alt sammen noget, der kræver, at man er enormt dygtig?

  • Ja, og det er bare det, jeg gerne vil kommunikere, at det kræver ikke en speciel musikalsk kunnen eller viden at blive rørt af ting, og det er det, jeg synes, der er fedt ved filmmusik, det er det eneste rum, man hører musik, hvor man ikke har de der ører skruet på, og man ikke skal være mega dygtig for at høre det. Musikken i Stanley Kubricks film er et eksempel. Man ville ikke høre det for sig selv, eller jo måske ens 65-årige morfar ville gå ind og høre avantgarde klassisk musik, men det fungerer vildt godt til billeder.

Men er det så ikke også svært, når du netop ikke har den visuelle side?

  • Min egen idé med det er, at hvis du har været 16 år og kørt på cykel og været forelsket, så har jeg hørt AIR f.eks. Og AIR’s plade Moon Safari osv. har jeg hørt enormt meget. Den er ikke til nogen film, men jeg får en eller anden vibe. Det er et soundtrack til mit liv og til min cykeltur. Det er også vildt god musik at køre bil til. Man får den der “rejse”. Det er selvfølgelig også totalt fedt at have noget visuelt til. Prxjects-samarbejdet giver vildt god mening, fordi jeg gerne vil have nogen, der kan hjælpe mig med at lave noget mere end en video, man går ud og skyder med sine venner, men man behøver altså ikke at skulle høre det live.

Hvordan var det at have så priviligeret en scene som Heartland til sin debut?

  • Det var rimelig sindssygt.

Var du nervøs?

  • Ja, jeg var meget nervøs!

Hvorfor tror du, at du var nervøs?

  • Jamen det er nok noget med, at man sagtens kunne have startet et mindre sted. Al begyndelse er bare begyndelse, der er nogle erfaringer, man først får sig med tid, og derfor havde det jo været svedigt at spille på Stengade eller noget. Det her er bare mange mennesker at præsentere det for første gang. Det er mega nervepirrende.

Det er ret vildt at starte på Heartland..

  • Det er mega fucking sindssygt at starte på Heartland!

Hvad synes du om Heartland generelt?

  • Jeg er lige kommet i dag, og har ikke hørt musik og sådan noget, men jeg kan godt lide blandingen af musik og talks. Jeg kan vildt godt lide, at eksempelvis Werner Herzog bare sidder og fortæller.

Nu er du jo gået solo. Du har lavet noget med andre før. Hvad er dine forventninger til fremtiden?

  • Jeg prøver at holde fast i, at jeg gerne vil lave ting, jeg synes er sjove. Jeg synes, det var vildt fucking optur at lave den her plade med Robin, som jeg så godt kan lide og deler så meget musik med. Han er et af de sjoveste mennesker, jeg nogensinde har lavet musik med. Det er altid sjovt. Derfor har jeg også bare så meget kærlighed og energi omkring det her projekt. Jeg vil gerne gøre alt det, der skal til. Spille live og rejse med det. Jeg har en kommende turné i 18 og lidt koncerter i efteråret. Mine forventninger til fremtiden er også, at det er ok, at min musik er lidt forvirrende, og at jeg er lidt ukendt. Jeg tror, det var David Byrne, der sagde: “Hvis du gerne vil tjene penge, så gør en ting, og så sørg for, den er så bred som muligt, og blive ved med at gøre det, fordi så bygger du et publikum op, og så ved de, hvad de kan forvente”. Jeg har egentlig ikke specielt meget lyst til at folk skal vide, hvad de kan forvente.

Så du vil gerne overraske?

  • Ja. Jeg vil gerne gøre det, jeg selv synes er fedt, men kun gøre det, hvis jeg synes, jeg er god til det og gør det godt.

Der er vel også noget økonomisk, der skal køre rundt?

  • Det er der, men jeg er vokset op i en familie, hvor min mor er skuespiller og min morfar er musiker, og tilgangen er, at “Du tager de jobs, du kan få”, der har jeg lidt prøvet at sige, at jeg gør det her, jeg gør, og hvis folk synes, det er fedt, holder jeg fast i det.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Livestemning

Hvad sagde Radioheads fans selv til koncerten?

Af Rasmus Stegmann den
Foto: Peter Kirkegaard

Artiklen er lavet af vores gæsteskribent Marie Louise Takibo Kaspersen.

Radiohead indtog søndag blå scene som de sidste på årets Northside Festival, og man må sige, at det britiske band lukkede festivalen med manér. Med deres dragende, komplekse og intense repertoire formåede bandet at tryllebinde de, der ikke bukkede under for regnen, og koncerten var for mange fuldkommen magisk. Anmelderne roser Radiohead til skyerne, men hvad siger fansene egentlig selv?

Hvis du er Radiohead-fan og ikke selv havde mulighed for at være til koncerten i går, så læs med nu. Jeg var nemlig ude for at fange fans til koncerten. Her stødte jeg på Sidsel Lieknins Vestertjele og Magnus Ramskov Elvstrøm, som begge er store Radiohead-fans, henholdsvis før og efter koncerten for at høre, hvordan de oplevede sidste koncert på Northside 2017.

SIDSEL – FØR KONCERTEN: 

Hvordan har du det lige nu? 

  • Jeg har en god følelse. En følelse af god forventning tror jeg.

Hvordan kan det være?

  • Jamen det skyldes, at jeg blev vældig, vældig glad, da jeg så, at Radiohead skulle spille på Northside, fordi jeg er meget glad for Radioheads musik. Jeg synes, at det taler rigtig meget til mig, ligesom det taler til rigtig mange andre mennesker. Og derfor var jeg helt exited over, at de kom til Århus, hvor jeg bor. Det er vildt at stå her lige nu og vide, at lige om lidt så går de rent faktisk på.

Hvilket forhold har du til Radiohead? Er det nogen du har lyttet meget til?

  •  Ja, jeg vil sige, at jeg har lyttet ekstra meget til In Rainbows pladen. Og det er sådan en plade som både rummer noget vildskab, men også noget meget inderligt passion. Så jeg synes, at den kan ret meget og til rigtig mange forskellige sindstilstande.

Hvad er dine forventninger til den her koncert?

  • Jeg hørte et rygte om, at MØ var kommet med én lastbil med grej, og at Radiohead kom med ni lastbiler med grej, så allerede nu har jeg en forventning om, at det bliver meget, meget smukt med lys og med lyd. Og jeg tror Thom Yorke bliver super lækker og super sej på scenen.

Er der noget du glæder dig allermest til?

  • Jeg glæder mig meget til at se Thom Yorke på scenen. Det er måske lidt tarveligt overfor resten af bandet.. Jeg glæder mig faktisk også til at se hele dynamikken i bandet. Der er ret meget, jeg glæder mig til. Jeg håber, at de spiller noget fra lige præcis In Rainsbows pladen. Og jeg er også lidt spændt på, hvis de spiller noget fra den helt nye plade, og hvordan det bliver. Så der er virkelig mange ting.

MAGNUS – FØR KONCERTEN:

Hvordan har du det lige nu?

  • Jeg har det så godt.

Hvorfor?

  • Jeg er ekstremt spændt på at komme ind og se Radiohead. Det er første gang, at de spiller siden 2008, og jeg blev fan i slutningen af 2008 og fandt ud af, at de ikke ville komme til at spille i Danmark i mange år. Så det her det er …

Det er ’the shit’?

  • Ja, det er ’the shit’. Det er ’the pinnacle’ af mine musikoplevelser.

Hvilket forhold har du til Radiohead?

  • Det er et svært spørgsmål. Det har været mit yndlingsband i mange år. Og så er de faldet sådan lidt hen, hvor jeg kun har hørt deres nye udgivelser: The King Of Limbs og A Moon Shaped Pool og sådan noget. Og det er vendt lidt tilbage nu. Jeg er begyndt at høre noget af det gamle igen, også især fordi at de spiller nu her. Det var noget af det der startede min musikkarriere, hvor jeg selv spillede, og det der har inspireret mig til at høre alle mulige nye kunstnere og udforske kompliceret musik. Det er alt fra electronic til jazz, der stammer fra Radiohead for mig. Så det er det, de betyder.

Hvad er dine forventninger til koncerten?

  • Jeg forventer, at det bliver et solidt show. Jeg ved, at de er vilde live. Og jeg forventer, at det bliver godt. I forhold til hvad de kommer til at spille: Det kunne være hvad som helst. De har jo lige udgivet noget nyt fra OK Computer, og jeg kan lide alt, hvad de har udgivet stort set. Og jeg kender næsten hele deres repertoire, så der er ikke rigtig noget der kan skuffe. Så jeg tror bare, at det bliver godt.

Er der noget du glæder dig allermest til?

  • Det er svært at sige, hvad jeg glæder mig til, for jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Men jeg håber virkelig, at de spiller noget fra The King Of Limbs, deres næst seneste udgivelse. For det er sådan et lidt mærkeligt album for dem, fordi det er ret kompliceret, og det tager lang tid at lære at kende. Men det er sindssygt godt lavet, og det er så godt strukket sammen. Og så glæder jeg mig bare til, at de kommer på om to timer, nu hvor vi sidder her og venter. Jeg glæder mig til at se dem live. Se dem som rigtige mennesker og ikke bare som youtube-figurer. Det bliver så godt.

SIDSEL – EFTER KONCERTEN:

Først og fremmest: Levede koncerten op til dine forventninger?

  • Koncerten levede fuldstændigt op til mine forventninger og indfriede også forventninger, jeg kun kunne håbe på. Det var oprigtigt magisk. Der var så meget energi helt oppe ved scenen og en stærk kommunikation mellem Radiohead og publikum.

Det lader til at rygtet om, at Radiohead kom med ni lastbiler med grej talte sandt. Det var jo et vildt imponerende både lyd- og lysshow. Hvordan var det at stå så tæt på scenen som du gjorde?

– Ja, det var virkelig fint. Særligt med det slukkede lys mellem numrene, inden næste sang og de meget kunstneriske farve-filtre på storskærmene. Det var ret fint at opleve de store lys med det lille band på scenen, der alligevel formåede at smelte kraftigt ind i det.

Du sagde inden koncerten, at du glædede dig til at se Yorke på scenen. Det så ud som om, at han var i sit es. Hvordan oplevede du ham?

  • Ligeså karismatisk som jeg har oplevet ham i videoer og på tracks! Han var humoristisk og excentrisk, og så dansede han ligeså fedt live som i Lotus Flower videon.

Hvad var koncertens højdepunkt for dig?

  • Jeg syntes, bandet lavede en virkelig god version af Idioteque som er et meget aggressivt men også fint nummer. Det har jeg hørt meget med min kæreste, der, tror jeg, for alvor fik øjnene op for Radiohead den vej, da jeg begyndte at spille nogle numre for ham, så vi kunne hoppe og danse med på det sammen. Derudover var jeg virkelig positiv over Radioheads sidste-nummer, hvor crowden sang med på Karma Police, og publikum og band blev forenet.

MAGNUS – EFTER KONCERTEN:

Du har nu hørt dit absolut favoritband spille live på Northside. Hvordan har man det efter sådan en omgang? Levede koncerten op til dine forventninger?

  • Det var helt vildt! De spillede noget fra næsten alle plader, og der var helt fantastisk lyd. Der var ikke noget der manglede. Jeg er gennemblødt og udmattet, men det var en så stor oplevelse!

Du beskrev tidligere, hvordan Radiohead har været en stor inspiration og har stor betydning for dig. Hvilken følelse havde du, idet bandet trådte ind på scenen?

  • Det begyndte at styrt-regne en halv time før de gik på, men stemningen var stadig god. Det var nærmest som om deres åbningsnummer ‘Daydreaming’ blev endnu mere smuk af det. Det er lidt svært at beskrive, men der var bare en vildt intim stemning, da de gik på.

Du sagde inden koncerten, at du håbede, at Radiohead ville spille noget fra albummet The King Of Limbs. Blev dit ønske opfyldt? Og var der en bestemt sang, der gjorde særligt indtryk?

  •  Jeg var lidt nervøs over om de ville spille noget fra The King of Limbs, fordi det er et ret eksperimenterende album. Men de spillede ‘Bloom’ som er et af mine helt klare favoritter, og en vanvittig version af ‘Lotus Flower’, som var inspireret af den dystre stemning i ‘Myxomatosis’. Det var så fedt med de lidt alternative versioner af numre, som man ellers kender fuldstændigt!

Hvad var koncertens højdepunkt for dig?

  •  Jeg tror det største højdepunkt for mig var at stå ved siden af min storebror og høre ‘Weird Fishes’. Det var ham der introducerede mig for Radiohead og det var den første sang jeg hørte. Så da den kom på gav det ligesom helt mening, at vi havde stået i kø i 3 timer for at få gode pladser. De fleste af mine teenage-år gik med at se youtubevideoer af den sang, så det var nok det største øjeblik for mig.

Vi, hos Regnsky, var også vilde med Radiohead og håber, at der ikke skal gå ni år igen, inden de rammer dansk jord. Tak for en dejlig omgang, Northside!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Livestemning

Northside dag 3 – Karmapolitiet sørgede for regn til den største booking nogensinde

Af Rasmus Stegmann den
Foto: Peter Kirkegaard

Slut, prut – men hvilken finale! Radiohead leverede noget helt unikt i det mest forfærdelige vejr, men dem der insisterede og holdte ud blev belønnet med næsten to timers veludført og gennemtænkt sceneshow. Northside har ikke været heldige med vejret i år, det tror jeg alle danske medier har fået skrevet lidt om efterhånden, men det har heller ikke gjort det nemmere, at der var betydeligt flere mennesker på festivalen i år, end der plejer at være. På vej hjem fra Radiohead måtte man forcere store pøler af muddervand, og der var ingen vej uden om. R.I.P. alle hvide sneakers i Ådalen (2017-2017 <3).

Med en chai latte i hånden og gennemblødte bomuldsbukser nød vi Thom Yorke og co. lukke Northside med manér. Radiohead var det klimaks, der lidt havde manglet hele weekenden. Trods en masse gode og fremragende koncerter, så manglede der noget, der ville blive legendarisk – og det ville Radiohead.

Dagens optur

Radioheads lysshow var i en klasse for sig. Hvert nummer havde sine helt egne visuals, og mellem sangene gav en lampe et stjernelignende skær, der stod ud over publikum. Det er utroligt svært at beskrive det med ord, men i samspil med musikken gik det hele bare op i en højere enhed. Det var en koncert, der formåede at blande musikken og det visuelle sammen til perfektion, og selvom Radiohead selv holdte sig i baggrunden og lod deres lysshow tale, så var det som om, de alligevel skinnede igennem i deres visuals. Intet mindre end fantastisk.

Foto: Peter Kirkegaard

Dagens spise

Vi gik fuld grillbar i går og indtog tre flæskestegssandwiches tilsammen. Og en gang fish&chips, bare lige for adspredelsens skyld. Meyers flæskestegssandwich er det sikre kort, og sennepsdressingen er det, der gør hele burgeren. Fish&chips gav en løsning på mit mantra om “at jeg bare skulle have noget, der var friturestegt”. Lækre, fede sej-fileter og store pommesfrites i kræmmerhus – men hey, hallo, I er simpelthen så nærige med tatarsaucen!

Dagens nedtur

Vi blev fanget i forberedelsen til interview med Mando Diao, så vi endte med at misse Agnes Obel! Eller det passer ikke helt – det kunne jo streames live på DR, men det er bare ikke helt det samme..

Dagens overraskelse

Der var faktisk flis på pladsen, da vi kom!! Props til Northside for at høre deres gæsters bønner. Pladsen gik fra skyttegrav til skovbund, og det var dejligt at møde efter mudderhelvedet fredag og lørdag. Det holdt lige indtil regnen under Radiohead, som ødelagde alting igen, men på daværende tidspunkt kunne det sgu også bare være ligemeget.

Dagens detalje

Northsides app skrev forkert, så det så ud som om, Radiohead skulle spille i 2 timer og 45 minutter (!). Det fik os til at genoverveje det hele flere gange, fordi knap 3 timer i silende regn efter en i forvejen hård festival ikke er det mest tillokkende. Til vores store overraskelse meldte Thom ud efter 1 time og 45 minutter “This is our final song”, og vi grinede lidt og tænkte: “Han er sgu en spasmager ham Thom!”. Jeg sagde til Marie Louise: “Jeg tror ikke, det passer, men det gør det nok, hvis de spiller Karma Police”, hvorefter de selvfølgelig spillede Karma Police og forlod scenen. En hel time før skemalagt tid. Det kunne vi ikke rigtigt forstå, så vi blev stående lidt, hvorefter vi blev enige om, at vi faktisk håbede lidt på, det var slut fordi alt, og jeg mener, ALT, var vådt.

Northside 2017 – du var svær! Regnen er ikke den eneste synder. Der manglede variation i musikprogrammet, og det blev tydeligt til koncerterne med hovednavnene, hvor der simpelthen bare var for mange mennesker. Man kunne ikke få plads ligemeget, hvor langt bag ud man stillede sig, og generelt var der en følelse af, at der var fyldt – konstant. Det står selvfølgelig i skarp kontrast til sidste år, hvor der ikke var udsolgt, men man bør i fremtiden overveje kraftigt, om man vil beholde det ekstra antal mennesker – eller om man vil beholde Ådalen.

Det bliver spændende at se, hvad der bliver disket op med næste år fra arrangørernes side. Hvis vi efterhånden kender dem ret, så kan vi se frem til endnu engang at bryde rammerne. Intet Northside ligner hinanden – og det både på godt og ondt!

Tak for i år(hus)! Nu ser Regnsky frem mod Roskilde Festival med et enkelt stop på Copenhell inden.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Livestemning

Northside dag 2 stod i briternes tegn

Af Rasmus Stegmann den
Foto: Jonas Svendsen

Mens Northsides sidste dag er i fuld gang, har vi lige opsummeret andendagen.

Andendagen på Northside tilhørte briterne. Der var fuld smadder på legenderne i form af Ride, Richard Ashcroft, The Kills (måske ikke legender endnu, men de har stadig 17 år på bagen) og The Prodigy. Det har generelt været et stærkt britisk program på årets Northside, da også James Blake, Radiohead, The 1975 og Bastille er bookede. Det har resulteret i et absurd stort opbud af Britpop-frisurer og cowboyjakker, og det er sgu skønt! Specielt under Ride stod det tydeligt, og de spillede også en fremragende noiserock-koncert, hvor vi kom hele kataloget rundt. Det var desuden måske den højeste koncert, jeg nogensinde har hørt på Northside. Dette er ikke en kritik.

Kampen mod mudderet var fælles, og jeg tror, der skulle en mindre regnskov i flis til at løse problemet. Det påvirkede dog ikke folks humør synderligt, og under The Prodigy lignede det, at alt var glemt og tilgivet, da pladsen eksploderede i et kollektivt rave-psykose. Jeg må dog sige, at mit indtryk er, at der er lidt for mange mennesker i år, og jeg kan godt forstå, hvis det har gjort nogen utrygge. The Prodigy holdte intet igen, og de lagde Ådalen ned, som den aldrig er blevet lagt ned før.

Som i går, vil vi gerne kåre dagens fem bedste:

Dagens nedtur:

Marie Louise siger:

Personligt havde jeg faktisk ikke rigtig nogen nedtur i går. Jeg havde en hyggelig dag med gode musikoplevelser og gode venner, og eftersom vejrguderne var kommet på lidt bedre tanker, var ikke engang vejret til at brokke sig over. Til gengæld så jeg en kvinde, der sad i solen og hyggede sig med sin ven, blive skidt godt og grundigt på af en måge. Nedtur.

Dagens spise:

Rasmus siger:

På caminoen stødte vi på Skraldecaféen. Der var stillet et stort udendørs køkken op, og alle kunne komme og spise gratis. Man kunne også sammensætte sin egen menu ud fra, hvad der var af råvarer, og der var flere kasser fulde af diverse udløbede fødevarer. Det var lækkert, og det er et beundringsværdigt koncept, som taler meget i Northsides ånd med bæredygtighed. Madspild er noget pis, og det er sådan nogle initiativer, der er med til at gøre opmærksom på problemet. Vi fik både pølser, pasta og en frisk salat, og der var ingen maveonder efter måltiddet. Det var virkelig sublimt!

Dagens optur:

Marie Louise siger:

Dagens optur for mig var, at se Rasmus gå i spåner til Richard Ashcroft. Det er altid skønt at se en kæmpe fan blive bevæget af sin yndlingskunstner, og når man kender vedkommende, er det endnu bedre. Vi havde fundet os en god plads helt oppe foran, og det viste sig at være ret så fornuftigt, for da Ashcroft trådte ind på scenen, måtte Rasmus lige støtte sig en smule til hegnet for ikke at miste balancen af bare begejstring. Han kendte hvert et ord i hver eneste sang, og ikke særlig længe efter at have spået: ”Nu kommer den”, begyndte Richard at spille yndlingssangen over dem alle The Drugs Don’t Work. Jeg nød at være til koncerten. Jeg kendte ikke særlig meget til Richard Ashcroft i forvejen, men blev yderst positivt overrasket. Han er en ekstremt dygtig musiker og helt sikkert værd at opleve. Men mest af alt nød jeg koncerten, fordi Rasmus nød den.

Dagens detalje:

Rasmus siger:

Richard Ashcroft bar under sin jakke en trøje, hvor der stod Århus på. Det blev mødt af enormt stor entusiasme fra publikum, og det viser bare, at han gerne ville gøre et godt indtryk. Det havde han selvfølgelig også bare at gøre, nu hvor han ikke har spillet på dansk jord i 17 år. Desuden var hans bassist i en klasse for sig, og han skar grimasser og sang med – og kunne alle teksterne udenad. Desuden var Richards band noget helt specielt. Bassisten lignede noget fra Placebo, Den ene guitarist noget fra The Wailers og den anden noget fra The Eagles. En meget morsom sammensætning af musikere. Trommeslageren så bare normal ud.

Foto: Magnus Hyltoft Thomsen

Dagens overraskelse:

Marie Louise siger:

Hvem skulle have troet det? Dagens overraskelse blev for mig The Prodigy! Dette band spiller en genre, som er det stik modsatte af, hvad jeg normalt lytter til, og det er musik, som jeg ærlig talt aldrig selv ville sætte mig til at lytte til derhjemme. Alligevel endte jeg med at stå omringet af venner og hoppe, danse og sprælle til det engelske rave band, der udsendte så meget energi, at selv det bagerste publikum kunne få fornemmelsen af, at de stod forrest til koncerten. Ja, er der noget band der formår at komme helt ud over scenekanten og ind i publikum, så er det The Prodigy. Jeg bliver nok aldrig helt fan af genren, men efter i går forstår jeg endnu bedre, hvorfor man elsker The Prodigy. Tak for massiv lyd, bas i kroppen og energi-boost!

Vi beklager den forsinkede artikel, men entusiasmen over Richard vægtede højere i formiddags. Vi ser frem til at blive blæst omkuld af Radiohead på en næsten tør festivalsplads! Vi ses derude!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *