Konkurrence – Vind billetter til Newbees Festival i Aarhus

Fredag den 28. og lørdag den 29. september løber årets udgave af Newbees Festival af stablen i Stakladen ved Studenterhuset i Aarhus. Det er en festival for nogle af de mest lovende, danske artister.

Årets program tæller blandt andet navne som Dig og Mig, grime-popperen Linkoban og de, i dette selskab, bundrutinerede Age of Giants.

Linkoban – Like This

Alle disse og mange flere vil Regnsky nu give dig mulighed for at opleve, ganske gratis endda. Vi udlodder nemlig 2×2 partout billetter til festivallen i en lille konkurrence.

Konkurrencen går ganske simpelt ud på, at du skriver dit danske favorit-upcomingband i kommentarfeltet herunder, og så er du med i lodtrækningen; vinderne får direkte besked i starten af næste uge. Bare husk at skriv din mailadresse, så vi kan få fat på dig, hvis du skulle være så heldig at vinde!

Og selvom jeg ikke selv deltager i konkurrencen, vil jeg alligevel dele to af de bands, jeg ser allermest frem til at opleve på festivallen.

Det første band er Dangers of the Sea. De laver indiefolk lige efter mit hjerte. Bandet består af musikere fra bands som Efterklang, Saybia og Slaraffenland, så det er flok rutinerede herrer, der møder op med deres nye projekt på Newbees Festival. Du har måske været så heldig at opleve dem på Roskilde Festival i sommers, men hvis ikke, så har du muligheden, når de spiller i Stakladen om lørdagen.

Dangers of the Sea – Sheer Desperation

Det andet band, jeg gerne vil fremhæve, er de to vidunderlige drømmepoppere i We Were Born Canaries. Nok foregår Newbees Festival næsten en måned inde i efteråret, men jeg lover dig, at Jakob Steen og Stine Grøn i fællesskab nok skal skabt en dejlig forårsstemning i Aarhus, når de går på scenen lørdag den 29. september.

We Were Born Canaries – My Beat

Hvis du ikke er en af de heldige, der vinder billetter til festivallen, men alligevel gerne vil opleve de mange dygtige musikere, så kan billetter købes på nedenstående link. Der sælges både endagsbilletter og partout billetter.
http://aarhusstudent.www2.dk/index.php

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kathrine Rasmussen says:

    The Green Lives! Fantastiske dygtige med en kæmpe sans for det smukke melodiøse lettere the rumour said fire agtige lyd. Så dem for 2-3 år siden på Bremen til deres EP-release og husker tydeligt at min veninde og jeg følte at vi var de eneste der ikke havde en eller anden form for relation til bandet hvilket gjorde det til en virkelig unik oplevelse og ville glæde mig at se dem igen til New Bees festivalen

  2. Signe says:

    Kan virkelig godt lide Ice Cream Cathedral, synes det er det bedste nye danske navn, som jeg har hørt i år.

  3. Janus Spøhr says:

    Dangers of the Sea. Det leverer lækker lyd til ørerne. De bliver spænddnde at følge i fremtiden. Det kunne være en fornøjelse at vinde billetter tilNF, så de kan opleves live!

  4. Jon says:

    Grime er lige mig, så jeg er helt tosset med Linkoban!!!

  5. Jacob Grosen says:

    Homewrecker er fede! Beskidt, dansabel blues, støj og ren rock ‘n’ roll. De har fået nye live-legekammerater, og der går rygter om, at de vil spille en del nyt materiale på Newbees. Dét vil jeg gerne opleve!

  6. Nick says:

    Jeg er en stor sucker for Linkoban – det gør lige i blodbanen og rundt i hele systemet!

  7. Cæcilie says:

    Dig og Mig uden tvivl! jeg skal opleve dem senere i efteråret, men jeg ville ikke have noget imod at høre dem i fantastiske Aarhus til en mindst lige så fantastisk festival!

  8. Søren says:

    Jeg er begyndt af følge med i de små koncert oplevelser og Go Go Berlin er noget af det fedeste jeg har hørt! deres energi på scenen og stemning de skaber ved deres koncerter! Jeg er sikker på at vi kommer til at se mere til dem!!
    – S

  9. Esther Bæk says:

    Green Pitch – Smukt, skrøbeligt og melankolsk. Spiller ikke på newbees, men dette ændrer ikke på det faktum at det er fandens fantastisk!

  10. Mia says:

    Efter en fantastisk oplevelse af en koncert på Roskilde, er jeg i høj grad faldet for Linkoban! Dette ville være det vildeste at få mulighed for genhøre en vild omgang grime!

  11. amanda says:

    Waldo and Marsha; de er danske, de er unge, de er mange og så er det shoegaze når det er bedst!

  12. Peter Pishai Storgaard says:

    Så er vinderne udtrukket, og de to heldige har fået direkte besked. Stort tillykke til Kathrine og Cæcilie!
    Tak til alle, der deltog – og vi ses forhåbentlig til festivallen alligevel. :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

King – En rejse tilbage til 70’ernes USA

Jeg vil gerne fortælle dig en historie om tre unge, amerikanske kvinder. Eller rettere sagt. De tre unge, amerikanske kvinder vil gerne fortælle deres egen historie. Og bandet King er i sig selv en fortælling værd.

Det er nemlig historien om tvillingerne, Paris og Amber Strother, der, i løbet af deres opvækst i Minneapolis, lyttede til deres forældres pladesamling, hvis 70’er lyd i dag har sat sine tydelige spor i Kings stemningsfulde og soulede udtryk. Det er historien om, at de to ellers uadskillelige piger skiltes for at forfølge uddannelser i Chicago og Boston. Og det er historien om, at Paris mødte den californiske sangfugl, Anita Bias, på en musikskole i Boston. Og så er det ikke mindst historien om, at Paris flyttede til Los Angeles, hvor hun tilfældigvis mødte Anita igen på et lokalt spillested. Men det er også historien om…

Nej, der er egentlig ikke nogen grund til, at jeg fortæller historien. Til det formål er deres bemærkelsesværdige debut EP, “The Story,” nemlig perfekt. For som titlen mere end antyder, så vil de tre piger gerne selv fortælle en historie. Den historie, som indtil videre har udmøntet sig i tre sange, som pigerne i fællesskab har skrevet. Og som Paris har produceret med imponerende selv- og stilsikkerhed for så urutineret en kunstner. Det er nemlig Paris’ første udgivne produktion.

På det første nummer, “Hey,” synger Anita om en kærlighed, som i min tolkning handler om mødet mellem Anita og Paris og om den medfølgende nysgerrighed, som er hele grundlaget for trioen. Det er følelser uden filter. Paris’ produktion er minimalistisk i ordets absolut bedste forstand. Sjældent er ordet “Hey” blevet formidlet med så stor affektion, og samtidig med en nærmest meditativ ro, som meget få kærlighedssange formår at ramme.

King – Hey

Hvor Anita Bias tog sig af både lead- og backupvokaler på “Hey,” så bevæger det andet nummer på EP’en sig udelukkende rundt om Ambers mindst ligeså vidunderlige og gåsehudfremkaldende stemme. Det er ligeledes en kærlighedssang, som fuldt ud lever op til titlen. “Supernatural.” Produktionen er overnaturligt god, og jeg skal endnu engang minde mig selv og dig om, at der er tale om en ung producer, som ikke har produceret andet end de tre numre på EP’en. Tre!
Lyden på “Supernatural” adskiller sig en del fra “Hey.” Hvor “Hey” sendte tankerne mod Detroit og nogle svage Motown-referencer, skal inspirationen til “Supernatural” findes i New Orleans og byens berømte og berygtede karneval, Mardi Gras.

King – Supernatural

Og så er vi endelig nået til kronen på værket. Selve historien. “The Story.” Denne gang er der blevet plads til både Anita Bias og Amber Strother på vokal, hvilket er ganske passende. De tre er nemlig en helhed, og “The Story” fortæller hele historien om den unge trio. “Got a story to tell.” Om hvordan det er at rejse langt væk hjemmefra. “Goodbye, farewell. The train is leaving.” Og om at man alligevel kan mærke, at man er på vej det rigtige sted hen. “Off to the land of eternal sun.

King – The Story

Kings debut-EP udkom den 15. marts sidste år og kan købes via Amazon her:
http://www.amazon.com/The-Story/dp/B004OQCQVC/

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jagten på ”The Seattle sound”

Så er det endelig blevet tid til at præsentere den anden og sidste nye skribent her på Regnsky: Peter Pishai Storgaard er navnet. Peter er, som den eneste her på Regnsky, bosat på den anden side af Bæltet, hvor han studerer journalistik på Medie- og Journalisthøjskolen i Aarhus. For Peter handler formidling om at gøre emnet tilgængelig for så mange som muligt, så han vil i sine artikler præsentere både etablerede og spirende kunstnere på en vedkommende og let forståelig facon. Velkommen til, Peter!

For mit vedkommende er det bedste ved at rejse alle de nye oplevelser. De nye indtryk. De nye bekendtskaber. Og måske vigtigst af alt; de nye musikalske oplevelser, indtryk og bekendtskaber.

Derfor var min tur til Seattle i juli også imødeset med urimeligt høje forventninger. For det var jo Seattle. Byen, hvis til tider ret triste vejr, dannede en passende scene for grungens fremfærd i 80’erne og 90’ernes USA med bands som Soundgarden og Nirvana som de mest indflydelsesrige. Og som de senere år har givet os så forskellige bands som Fleet Foxes og Shabazz Palaces.

Soundgarden – Black Hole Sun

Fælles for disse fire bands er, at de alle er/var signet under det samme label. Nemlig Sub Pop Records, som med Bruce Pyatt og Jonathan Poneman i spidsen har været bagmændene bag det, som i 80’erne gik under navnet ”The Seattle sound,” og som i dag er kendetegnet ved et simpelt og stemningsfuldt musikalsk udtryk, hvor følelser vægtes højere end produktionel perfektion.

Det var denne nye afart af ”The Seattle sound,” jeg ville finde. Jeg ville vide, om den også fandtes udenfor Sub Pops studier. Ikke blot i ideen Seattle, men også i byen Seattle. Og heldigvis lykkedes det mig i sidste ende med god hjælp fra den anerkendte, lokale universitetsradio, KEXP.

Lemolo er navnet på mit første og største musikalske crush fra nutidens Seattle. Meagan Grandall og Kendra Cox hedder de to piger i duoen, hvis musik bevæger sig i den diffuse sfære mellem indie folk og drømmepop.

Men her er tale om et band, der ikke søger den tryghed, som de stringente musikalske genrer kan give. Dertil er den musikalske kreativitet for stor, hvilket smukt bliver eksemplificeret på ”On Again, Off Again,” hvor Grandalls tunge guitarriff og Coxs lidende trommeslag giver flashbacks til 80’ernes selvudslettende ”Seattle sound.”

Lemolo – On Again, Off Again

Eller på den minimalistiske og gåsehudsfremelskende ”Move Me,” hvor Meagan Grandalls imponerende vokal leder tankerne i retning af kunstnere som canadiske Feist og Sveriges Jenny Wilson.

Lemolo – Move Me

Men selvom Grandalls vokal uden tvivl er det bærende element i Lemolos musikalske udtryk, er det Kendra Coxs uimodståelige passion, der gør dette band til en værdig repræsentant for den nye ”Seattle sound.” Lidenskabeligt hamres der bestialsk på trommerne. Når klaveret altså ikke lige kræver Kendras kærtegn.

Hvor de to førnævnte numre er fantastiske eksempler på diversiteten i de to unge damers musikalske kunnen, samler ”Letters” på smukkeste vis passionen, minimalismen og den insisterende sorg på fem intense minutter. En intens repræsentant for det, jeg søgte at finde. ”The Seattle sound.” Eller måske snarere: ”The Seattle sound of 2012.”

Lemolo – Letters

Lemolos debutalbum ”The Kaleidoscope” udkom den 3. juli i år og kan købes her: http://lemolomusic.bandcamp.com/

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.