SPOT 19: Off Bloom var højdepunktet på en sløv førstedag

Foto: Press

I går tog vi hul på 25-års-jubilæumsudgaven af SPOT Festival. Traditionen tro bød torsdagen på en række dayparties, gratis koncerter og rigelig med tid til at få smagt på, hvad mad- og ølboder havde at byde på. Det sidste kan også noget, men jeg vil nu i første omgang give en status på de første to.

Musikalsk fik danske Off Bloom lov til at åbne festivalen på SPOT Royal. Det er en af festivalens gratis scener, som er placeret ude i åen ved Magasin. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det decideret ‘naturskønt’ – ‘urbanskønt’ er måske et bedre ord – men i solskin findes der få bedre steder at befinde sig i Aarhus.

Det var en fantastisk dejlig måde at åbne festivalen på – energiniveauet hos Mette Mortensen og resten af bandet var højt, timerne i Damon Albarns London-studie havde båret frugt, så både numrenes egen kvalitet og kvartettens fremførelse af denne bragte smil og nogle enkelte danserytmer frem hos publikum. Det skulle vise sig at blive dagens højdepunkt.

Koncerten kom efter en noget aparte TALK med rapperen Kesi. Den blev afsluttet med en seance med spørgsmål fra publikum. Jeg skal ikke kommentere for meget på spørgsmålenes niveau, men blot konstatere, at Oliver Kesi til sidst spurgte, om Off Bloom ikke snart skulle på…

SPOT Festivals anden gratis scene Aarhus Volume havde fuldt program denne torsdag. Vi var frem og tilbage fra hyggelige og relativt vellydende dayparties hos Smash!Bang!Pow! og Wonderwhy x We Are Suburban, så vi indtog først området foran Aarhus Volume, da norske Fieh skulle optræde.

Fieh er et funky jazzband, som jeg inden koncerten havde hørt mange gode ting om. Personligt kommer jeg nok ikke til at tale alt for meget om dem efterfølgende. Det var en noget repetitiv oplevelse, hvor numrene flød sammen i en stor pærevælling af fjollet dans, elendige lydniveauer og charmerende norske gloser. Hvis jeg skal opsummere koncerten i én sætning, så må det være, at bandet tog sig selv omtrent lige så seriøst, som publikum gjorde.

Det virkede som om, at Fieh primært var kommet for at have det sjovt – og fred være med det – men det endte med at gå gevaldigt ud over det musikalske niveau. Der var momenter, hvor jeg sagtens kunne forstå hypen, men de virkede langt mere fokuserede på “koreografien” end på at levere en musikalsk oplevelse. Det betød dog ikke noget for publikum, som bestod af en sær blanding af superfans og af musikerkollegaer, som hellere ville tale om sig selv og med hinanden end at være til stede ved koncerten. Superfansene havde uden tvivl en god oplevelse, mens de andre i hvert fald ikke havde en dårlig, for det var da fin underlægningsmusik til en egocentrisk samtale.

Min musikalske aften blev sluttet af i selskab med producer/DJ-trioen Av Av Av. Det er nok en af mine yndlingsartister, når det kommer til live koncerter, og jeg havde set frem til en ægte dansefest. Meget symptomatisk for den første aften gik strømmen halvvejs, og der var alt for mange mennesker til, at man for alvor kunne danse. Musikalsk var det dog en rigtig fin oplevelse, og der er ingen tvivl om, at Eloq, Unkwon og DJ Er Du Dum Eller Hvad er blandt landets ypperste liveperformere.

Så alt i alt var torsdagen en noget blandet oplevelse. Fredag starter festivalen for alvor, og jeg glæder mig!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

SPOT 19: Her er årets bedste fester

Fotograf: Bix

SPOT er først og fremmest en masse gode koncerter, inspirerende konferencer og et oplagt sted at møde smarte branchefolk og musikverdenens næste store stjerner. Men det er også fester!

Man kan vælge at drikke alt for dyre drinks i Radisson-baren, men der findes heldigvis sjovere (og meget billigere) alternativer til dine aftener på SPOT. Her kommer fem af de bedste:

Wonderwhy x We Are Suburban – SPOT Kick-off
Hvor: Voxhall
Hvornår: Torsdag kl. 20.00

Torsdagen er traditionelt aftenen for de gode, gratis fester – og i år er ingen undtagelse. På Aarhus’ bedste spillested Voxhall har de to københavnske labels Wonderwhy og We Are Suburban sammensat et yderst interessant program med fem unge artister i form af Girlcrush, MANILA, Elisha, ELBA og Rebecca Lou. Så man kan både høre noget god musik OG komme i stemning til en forhåbentlig fantastisk SPOT Festival anno 2019.

Crunchy 25th Anniversary Party
Hvor: Headquarters – og senere på Sway
Hvornår: Torsdag kl. 21.00

SPOT fylder 25 år i år, og det skal selvfølgelig fejres. Det kan man blandt andet gøre i selskab med det uafhængige label Crunchy Frog, som ligeledes kan fejre deres 25-års jubilæum i 2019. Festen skydes i gang med koncerter med soulkvartetten D/troit og surfrockerne i The Tremolo Beer Gut på Headquarters, inden man senere på aftenen rykker videre ind i byen til midnatsfest på Sway.

AV AV AV
Hvor: Aarhus Volume
Hvornår: Torsdag kl. 22.45

Nej, det er ikke en decideret fest, men enhver, der nogensinde har været til en koncert med DJ-trioen AV AV AV, vil vide, at det er den perfekte måde at skyde sin torsdag aften/nat i gang sammen med resten af SPOT. De har for nylig udsendt den nye, fremragende EP “Everything Is True”, som man sikkert også kan opleve smagsprøver fra torsdag aften på Aarhus Volume.

Farveblind
Hvor: Aarhus Congress Center, Main Stage
Hvornår: Lørdag kl. 00.30

Det samme gør sig gældende for Farveblind, der skyder festen i gang natten til lørdag, når de indtager hovedscenen i Aarhus Congress Center med deres energibombe af en live performance. De er i mine øjne et af landets ypperste livebands og formår som få at samle både indviede og uindviede til en ekstatisk dansefest. Hvis du ikke kender dem, skal du helt sikkert tjekke dem ud – hvis du kender dem, har du slet ikke brug for denne anbefaling.

Strøm x SPOT: Festaften
Hvor: Radar
Hvornår: Lørdag kl. 21.00

Titlen siger vel nærmest sig selv, gør den ikke? Den elektroniske festival (og meget mere) STRØM gentager succesen efter en vellykket SPOT-fest sidste år. Fire lokale Aarhus-DJs – C.K., Manmade Deejay, DJ Sports og Central – vil føre gæsterne trygt og festligt igennem aftenen, så man skal ikke gøre andet end at dukke og have en fest. Lyder det nemt? Det er nemt. Kom og fest!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Wow, I am really missing out on some of this. Thanks for the heads up.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Videopremiere: Moon Mountain ser dødsangsten i øjnene på den nye single Words

I dag har vi fornøjelsen af som de første at kunne vise jer danske Moon Mountains musikvideo til indiepopkvartettens kommende single “Words”, som egentlig først udkommer i morgen, fredag den 22. februar.

I den psykedeliske video bliver vi ført ind i hovedet på frontkvinde Mona Selma, som tilsyneladende er et ganske farverigt, kaotisk – men også umådeligt smukt – sted at befinde sig.

“Videoen er et lille visuelt indblik i, hvor meget hjerneaktivitet jeg kan bruge på at rykke mig meget kort – og hvor betydeligt mere ubehageligt der til gengæld er der, hvor jeg lander,” siger Mona Selma med et grin og uddyber:

“Jeg er pisse bange for døden. Jeg synes, det mest nøjeren i hele verden er at forestille sig en sjæl, der svæver hvileløst rundt i ingenting – og jeg tror samtidig ikke, at nogen forkynder har mandat til at love mig, at det ikke er sådan, det hele ender.”

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad døden måtte indebære, men hvis den minder om det hypnotiserende visuelle univers, Moon Mountain får skabt på videoen til “Words”, er jeg måske ikke så bange for den alligevel…

Selve nummeret, som er omdrejningspunktet for videoen, er indspillet i en kirke, ledsaget af både kor, strygere og blæsere. Ligesom på bandets hidtidige udspil er det dog Mona Selmas vokal, der træder i front og tryllebinder lytteren fra første sekund.

Tekstligt fungerer “Words” som en opsang og reminder til os alle om, at vi skal tænke over, hvilke ord vi bruger. Fordi ord skaber virkeligheder, og ord har styrken til at nedbryde – men heldigvis også til at bygge op.

Det er jo i virkeligheden et rigtig fint budskab, som det ikke kan skade at blive mindet om i disse socialmedie-tider, hvor vejen fra manglende tanke til handling er kortere end nogensinde før. Én handling, jeg dog gerne vil anbefale, er at lytte til Moon Mountain – selvfølgelig til “Words” men bestemt også til deres andre numre.

Og hvis man tilfældigvis befinder sig i nærheden af spillestedet RUST i København, så kan man jo tage ind og høre dem til UHØRT Præsenterer på lørdag den 23. februar!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

SKYSKRABERE 2018: Årets mest læste artikler på Regnsky

Vi har de seneste uger kigget ud på musikbranchen; vi har både kigget tilbage på året, der meget snart er gået, og vi har forsøgt at se lidt ud i fremtiden og finde nogle af dem, vi måske skal kigge tilbage på, når 2019 er gået. Men nu skal vi til det: Vi skal kigge indad. Eller rettere sagt, vi skal kigge på det, som du, kære læser, har kigget mest på i 2018. Det er ved at udvikle sig til en tradition, at vi samler en top 10 over årets mest læste artikler på Regnsky – og det gør vi selvfølgelig også i år, for det er sådan, traditioner virker.
Lige en enkelt disclaimer, inden vi går i gang: Vores jobopslag, hvor vi søgte nye skribenter, har sneget sig ind i top fem (tak for det!), men den er sgu nok ikke voldsomt spændende at læse igen, så jeg har valgt at se bort fra den i årets top 10. Fuck da system – let’s rock’n’roll!

Nummer 10: Future Sound – fem udvalgte portrætter fra programmet
Mirja varmede tilbage i april op til Future Sound 2018 ved at se nærmere på nogle af de mest interessante artister på deres program, som bl.a. talte KLIPO, Ponti og Klaptrae. Det fangede manges nysgerrighed – i hvert fald nok til at gøre artiklen til årets 10. mest læste på Regnsky.

Læs artiklen her.

Nummer 9: Hvad har Danmark gjort for at fortjene The Minds of 99?
Ja, der er et spørgsmålstegn i overskriften, og så ved man jo, at det er Rasmus, der har været på spil. Som den ægte RUC-dimittend, han er, gik han analytisk tilværks for at finde ud af, om vi egentlig har fortjent så dygtigt og ydmygt et liveorkester som The Minds of 99 på den danske musikscene.

Få (måske) svaret her.

Nummer 8: RUNNING MUSIC – Teitur/Mads Björn 2017
Det kan måske virke sjovt, at vi har en artikel med 2017 i titlen på vores mest læste over 2018, men det kan vi takke vores overraskende mange løbeglade læsere for. Selvom det er en ganske kort artikel, var der rigtig mange af jer, som gerne lige ville tjekke Teitur og Mads Björns eminente løbe-EP ud. Tag det som en opfordring til at få brændt lidt af julekalorierne af!

Løb dig en tur med den her.

Nummer 7: “Jeg er jo egentlig sådan en genert og introvert type, der har pendulerende storhedsvanvid og selvværdsproblemer”
Det er enten Zetland eller Rasmus, der har skrevet denne artikel, fortæller overskriften mig. Og ganske rigtigt: Rasmus udligner Mirjas føring med sin anden artikel på årets top 10. Han tog hjem til Jacob Aksglæde på Amager for at drikke kaffe og sludre om livet, efter Jacobb havde fanget Rasmus’ opmærksomhed til Egmont Festival.

Læs interviewet her.

Nummer 6: SPOT, for helvede, hvorfor er du så dejlig?
Spørgsmålstegnet er tilbage! Rasmus og undertegnede var traditionen tro på SPOT Festival i 2018, og det kastede denne kærlighedserklæring af sig fra Rasmus, der gik direkte i hjertet på mange af jer. Selv kunne Rasmus ikke lade være med at hylde Gents, Athletic Progression og Barselona. Jeg vil nøjes med at hylde en rigtig fin artikel om en rigtig dejlig festival.

Bliv forelsket i SPOT her.

Nummer 5: SILQUE udgiver ny single!
2018 har i høj grad været et SILQUE-år på Regnsky. Takket være dem selv og takket være Rasmus. De optrådte til vores 10-års fødselsdagsfest på Jolene i efteråret, men et halvt år tidligere havde de udgivet en ny single. Og det gjorde vi opmærksom på med udråbstegn og det hele. Om det var udråbstegnet eller de lækre synths, som lokkede læserne til, skal jeg ikke kunne sige, men det var i hvert fald nok til at gøre artiklen til årets femte mest læste på Regnsky!

Læs om den “nye” single her!!!

Nummer 4: Spot på SPOT Festival: Peters anbefalinger
Mens Rasmus bruger alverdens tegn som sin signatur, så er jeg narcissistisk nok til simpelthen bare at putte mit navn i overskriften. SPOT har altid været en favorit blandt vores læsere, og i år var ingen undtagelse. Jeg anbefalede alt fra Ea Kaya og Ane Monsrud til Takykardia og Jada, og man må sige, at det er gået ganske udmærket for især Jada og Ea Kaya i 2018. Måske bliver 2019 året for resten af SPOT-listen…

Tjek SPOT-anbefalingerne ud her.

Nummer 3: Fem ting, vi lærte af Roskilde Festivals endelige line-up
Selvom SPOT er populær, er der ingen danske festivaler, som kommer i nærheden af Roskilde Festival i popularitet. Derfor er det heller ingen overraskelse, at Mortens gennemgang af årets line-up var populær blandt vores læsere. Her roste han blandt andet festivalens elektroniske program, mens han var mere skeptisk over for valget af Saveus som åbningsnavn på Orange Scene.

Læs hele analysen her.

Nummer 2: Athletic Progression til åbningsfest af Monten.. “goddamn!”
Hvis der er nogen, der trækker læsere til, så er det de danske jazz-konger fra Athletic Progression. De stod bag årets mest læste artikel på Regnsky sidste år, og Mirjas reportage fra Montens åbningsfest sniger sig helt op på en andenplads over de mest læste artikler på Regnsky anno 2018. Det der jazz kan åbenbart et eller andet…

Find jazzhænderne frem og læs reportagen her.

Nummer 1: Eksklusiv premiere: Mellemblond – “Elsk og bliv elsket”
Der havde været ret stille om Kristoffer Munck Mortensen og hans alias Mellemblond i cirka tre år, inden han først på året slap singlen “Elsk og bliv elsket”. Han har tydeligvis været savnet – og i en sådan grad, at min artikel om hans nye single blev årets mest læste artikel på Regnsky i 2018. Stort tillykke til Kristoffer/Mellemblond!

Lyt til singlen her.

Det var simpelthen årets top 10. Tilbage er der kun at ønske jer alle et rigtigt dejligt nytår, og så håber jeg, at vi læses ved i det nye år, hvor vi godt kan love, at der vil være en masse spændende både ny og gammel musik. Måske udvider Rasmus sågar sit repertoire af tegn til at omfatte et semikolon… Stay tuned!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. First of all I want to say wonderful blog! I had a quick question in which I’d like to ask if
    you don’t mind. I was interested to find out how
    you center yourself and clear your head prior to
    writing. I’ve had a tough time clearing my thoughts in getting my ideas out
    there. I truly do enjoy writing but it just seems like the first 10 to 15 minutes are
    lost simply just trying to figure out how to begin. Any suggestions or tips?
    Many thanks!

  2. Peter Pishai Storgaard says:

    Hey man,
    First of all, thank you for the kind words. Really appreciate it!
    As for your question, I really think it’s about going somewhere where you feel comfortable and take your time. It’ll come to you, when it comes to you. You can’t force it. And then you really just have to start writing. It may be shit at first, but then you rewrite it – and rewrite it. At some point, you may end up with what you envisioned.
    All the best,
    Peter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Waves Vienna: Årets bedste koncertoplevelse og fem skjulte skatte fra den europæiske musikscene

Surma, Waves Vienna
Fotograf: Hugo Domingues

I festivalweekenden – det vil sige torsdag-lørdag – var jeg af sted på Waves Vienna; en festival med cirka 15.000 besøgende som alt for få herhjemme formentlig er bevidste om eksistensen af. Festivalen kan bedst beskrives som den østrigske pendant til aarhusianske SPOT Festival, norske By:larm eller hollandske Eurosonic. Det er med andre ord en festival for vækstlaget; dog med den væsentlige forskel fra fx SPOT Festival, at Waves Vienna i høj grad også sætter fokus på andre lande end hjemlandet.

I år havde Waves Vienna to fokuslande: Portugal og Slovakiet. Det bar konferenceprogrammet præg af, mens også musikprogrammet i høj grad blev tegnet af artister fra de to lande med nogle enkelte markante afstikkere til de øvrige europæiske lande – dem kommer jeg tilbage til.

Waves Vienna finder hovedsageligt sted i en bygning med det noget funky navn ‘Das WUK’, som er en forkortelse for ‘Werkstätten- und Kulturhaus’ – eller på nydansk: ‘Workshop- og kulturhus’. Das WUK er uden tvivl et af de mest fantastiske ‘venues’, jeg nogensinde har befundet mig i. Forestil dig en blanding mellem en gammel østtysk fabriksbygning og en klassisk 70’er skolebygning – en af scenerne hed sågar ‘Aula’ (hvilket er nok til at gøre mig helt sentimental), mens min yndlingsscene lød navnet ‘Projektraum’ – ‘Projektrum’.

Men nok om de fysiske rammer. De kan være nok så fede, men hvis ikke indholdet matcher indpakningen, kan det hele være ligemeget. Indholdet var heldigvis ganske forrygende, og jeg blev gang på gang overrasket over, hvor mange skjulte skatte, der ligger gemt i lande, som for mig er fuldstændig uudforsket territorium. Lande som Østrig, Slovakiet, Portugal, Tjekkiet, Ungarn og Kroatien – tilsat et par artister fra mere velkendte musiklande som England og Norge og så et enkelt amerikansk band, der fremstod som lidt af en kuriøsitet på denne meget europæiske festival.

Årets bedste koncertoplevelse
Min ubestridt bedste koncertoplevelse kom fredag aften, hvor portugisiske Surma gav koncert i den føromtalte Aula. Det skulle hurtigt vise sig, at Aula var den scene, hvor man festivalen igennem kunne finde de mest intense, alternative koncertoplevelser, og der var Surma ingen undtagelse. Jeg havde på forhånd enorme forventninger til den lille, androgyne 23-årige kvinde, som de fleste med kendskab til festivalens program havde udråbt som ‘Portugals Björk’. Min sunde danske skepsis havde fået mig til at tvivle en del på den påstand, da jeg hørte den første gang, men hver eneste gang, jeg spurgte en af portugiserne om, hvad jeg skulle høre, var svaret altid det samme: Surma. Så der stod jeg så; i den alt for varme aula, klar til koncert med noget så modsætningsfyldt som en portugisisk udgave af den islandske legende – med en solid mængde tilsatte Sigur Ros-vibes skulle det vise sig. Og hold nu op, hvor var jeg blæst væk fra absolut første sekund!

Surmas tilstedeværelse på scenen var af en anden verden. Musikaliteten nærmest strømmede ud af hende, mens hun med hele kroppen som instrument skabte en koncertoplevelse, der kun kan beskrives som perfekt. Musikken er lag-på-lag atmosfærisk elektronisk musik, hvor kvinden med det borgerlige navn Débora Umbelino snarere end at skrive sange skaber et rum af vellyd, der lige så meget er en stemning og en følelse.

Jeg oplever ofte til ambiente elektroniske koncerter, at de kan opleves udynamiske og monotone, men det var aldrig tilfældet i selskab med Surma. Overraskelserne stod i kø, og Surma charmerede hver og en blandt publikum med sine små gavtyve-smil, hver eneste gang hun trykkede på en ny knap. Som et barn, der havde gjort noget lidt frækt og udmærket var klar over det. At hun så også fik sneget et helt eminent cover af Agnes Obels “Just So” ind undervejs, løftede blot koncerten yderligere – og gjorde mig lidt danskerstolt. Og nej, nedenstående optagelse fra for et par uger siden yder på ingen måde oplevelsen retfærdighed, men altså…

Surma er ubetinget en artist, alle bør hæfte sig ved. Det beviste hun så sent som i Austin under SxSW tidligere på året, hvor NPR udvalgte hende som en af årets største opdagelser. Det kan jeg kun erklære mig enig i.

Fem skjulte skatte fra Waves Vienna
Surma var heldigvis langt fra den eneste, der imponerede i løbet af de tre koncertdage i solrige Wien, så her kommer fem andre kontinentaleuropæiske skatte, du bør kende:

1) Den slovakiske kvartet Papyllon var det første band, jeg havde fornøjelsen af at opleve på Waves Vienna. De sørgede i den grad for en fornem start på festivalen ved den intim koncert, jeg var så heldig at bevæge mig hen til. Koncerten var en del af en slovakisk reception, som foruden musik bød på shots i store mængder og ustyrligt meget kage – med andre ord fik jeg et godt førstehåndsindtryk af landet. Papyllon selv laver på mange måder klassisk rockmusik, men de har en uudgrundelig inderlighed, der løfter deres musik op over det banale, og gør deres musikalske univers interessant at være en del af.

Næste skridt: Tjek Papyllons selvbetitlede debutalbum ‘Papyllon’ fra 2017 ud!

2) Tjekkiske teepee var den uden sammenligning mest behagelige koncert på festivalen. Her er der tale om et band, der bare kan sit kram. Teepee, som består af duoen Tereza Lavickova og Miroslav ‘Mason’ Patocka, er garant for en musikalsk velsmagende cocktail bestående af drømmepop og indiefolk, der gør dem til et både velkendt, trygt og unikt bekendtskab. Jeg har skamlyttet deres debutalbum, siden jeg kom hjem, og det er stadig et rart soundtrack til min morgencykeltur!

Næste skridt: Lyt til teepees debutalbum ‘Albatross’ fra 2016!

3) Danskklingende Hån er aliaset for den 22-årige italiener Giulia Fontana. Hun er det seneste bevis på, at synthpoppen bestemt også er kommet til Italien i sin reneste og mest pulserende form. Undervejs i koncerten jokede hun i sin præsentation af nummeret “Hands” med, at hun nu ville spille sit eneste ikke-ulykkelige nummer. Denne mærkbart ægte ungdommelige smerte og melankoli er ubetinget Håns helt store styrke. Hendes musik kommer direkte fra hjertet, og det mærkes i den næsten ubærlige inderlighed, med hvilken hun krænger sit hjerte ud. Hun skal stadig arbejde lidt med at finde den rette balance, for hendes uerfarenhed skinnede igennem et par gange i koncerten, hvor tonerne blev ramt lidt rigeligt skævt. Men potentialet er enormt, hvilket man tydeligt kan høre på hendes debut-EP, der blandt andet indeholder den eminente single “The Children“.

Næste skridt: Tjek hendes EP ‘The Children’ fra december 2017 ud!

4) Festivalens mest farverige og interessante indslag stod Wien-bandet Kids N Cats for. De fire medlemmer i bandet har formået at skabe fransk/engelsk-sproget elektropop, som man aldrig har hørt det før. Det er på samme tid både artsy, vildt og helt vildt catchy. Nå ja, og så er det ubetinget feministisk uden at kamme over – de formår at finde den umulige balance mellem sødme og provokation. Frontkvinden Jeanne Drach er en karakter, der som en personificeret musikvideo formår konstant at fastholde opmærksomheden hos tilhørerne, hvilket er en præstation i sig selv på en showcase-festival som Waves Vienna, hvor de fleste hurtigt er videre til den næste af fem simultane koncerter. Og så bliver jeg lige nødt til at knytte en kommentar til deres debutalbum “11 Tracks“, der udkom tidligere i år. Albummet er blevet til på en verdensomrejse, hvor det energiske band har opsøgt lokale musikere i de lande, de har besøgt, og indspillet sange med dem. Derfor har alle numrene fået titler som Japan, Swaziland og Brazil, hvilket, som du nok havde gættet, repræsenterer de lande, sangene er indspillet i. Det giver et meget eklektisk album, der ligesom liveudgaven fastholder lytterens opmærksomhed gennem alle 11 numre.

Næste skridt: Lyt til hele ’11 Tracks’ – det vil du ikke fortryde!

5) Det østrigske band Like Elephants stod for Waves Viennas mest velbesøgte koncert, da de optrådte på Deezer Next Stage, som til daglig vist nok bare er et aflangt klasselokale. Bandet fra Grieskirchen i det nordlige Østrig laver drømmende indiepop med tydelige referencer til new wave og post punk – med en snert shoegaze. Mens jeg kunne tale i en evighed om Kids N Cats, har jeg ikke behov for at knytte særligt mange ord til Like Elephants. Det er simpelt, det er gennemført, og det fungerer vanvittigt godt, hvis man kan lide bands som Wild Nothings, Real Estate og deres åndsbrødre.

Næste skridt: Giv et lyt til deres nyeste album ‘Kaleidoscope’, der udkom tidligere på året!

Afrundning
Det var alt fra denne omgang af Waves Vienna – en festival som jeg bestemt forventer at vende tilbage til. Festivalen er i øvrigt en del af et europæisk netværk af showcase festivaler, der hvert år udvælger en række fokustalenter. Det er i år blevet til et playliste, som måske kan give dig ny inspiration. Tjek den ud herunder, når du er færdig med mine fem (seks) anbefalinger:

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *