James Blake på Cosmopol


At James Blake er en af de absolut mest anmelder- og lytteranerkendte kunstnere lige for tiden, kommer nok ikke bag på nogen. Derfor var forventningerne da også skruet helt op, da det purunge dubstep geni indtog et fuldstændigt tætspækket Cosmopol lørdag aften sammen med sine to backingmusikere. En ganske ydmyg og dybt fokuseret James Blake åbnede herlighederne med den skæve Unluck, der var det perfekte springbræt for den næste times tids intense og voldsomme lytteoplevelse. Med næsten samtlige numre fra den selvbetitlede debutplade, samt et par geniale afstikkere i form af CMYK fra EPen af samme navn og et cover af dubstep klassikeren Anti-War Dub, præsterede James Blake at lave noget, der i min lille verden, var ganske tæt på en helt perfekt og helstøbt koncert, og grundet publikums konstante begejstring og tilfredsstillelse, tør jeg godt sige, at jeg ikke var den eneste med netop denne opfattelse.

Med sublim vekslen mellem den dybe sentimentalitet, det stille klaverspil og basgangen, der efter sigende skulle være så tung, at den kunne høres  helt på Orange Scene, var det svært ikke at lade sig rive helt og aldeles med – og det var da også hvad publikum gjorde. Med intense lydflader og en fremragende setliste, spillede James Blake og medmusikanter lørdag aften perfekt i gang. Her var ikke tale om én eneste forkert tone eller off-key frasering, og under dobbelt-nummeret Lindesfarne blev det bevidst, hvor forrygende en vokalist vidunderbarnet ganske rigtigt er.

Niende nummeret, Limit To Your Love, der vist ikke behøver nogen yderligere introduktion, udledte et massivt og voldsomt bifald fra publikum, der ikke ville tage nogen ende. Det var svært at få sine arme ned igen, og lynhurtigt udviklede Cosmopol sig til en gyngende og dansende sauna, fyldt op med solbrændte, halvfulde og glade festivalgængere, der absolut ikke havde tænkt sig at gå nogen som helst steder. Det kunne tydeligt mærkes, at kærligheden var gengældt, da Blake takkede nummeret af med “This is the craziest thing I have ever seen!”, og i flere minutter ikke kunne få et ord indført, blot for begejstring fra publikum. Ganske passende sluttede James Blake af med en forlænget version af det fantastiske nummer, The Wilhelms Scream, der sloges om kap med både silende regnvejr og bulrende tordenskrald. Med sin eksplosive dubstep og sit indiskutable talent, sendte James Blake på vidunderlig vis festivalgængerne ud i regnen med en ‘larger-than-life’-følelse, en rørende melankoli og en uovertruffen helhed, der skulle vise sig at hænge fast.

Der er delte meninger om James Blake, men jeg var tydeligvis meget, meget tilfreds og begejstret for koncerten. Og her efter Roskildes afslutning, står James Blakes magtdemonstration stadig tilbage som et af de absolut klareste og bedste minder, jeg har fra dette års festival.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Lucia Odoom, Cæcilie Trier, Djuna Barnes og Carsten Holms Roskilde Festival

Roskilde Festival nærmer sig med drastige skridt, og for mange betyder det ti dages intensiv druk, mens det for andre betyder fem intensive dage spækket med spritnye, kendte, gamle og fantastiske musikoplevelser. Mit første år på Roskilde var i 2009, og jeg husker tydeligt at stå på Arena og blive blæst fuldstændig bagover af Fever Ray og Mew, og for alvor forstå hvad denne uendelige snak, om denne her mark på Roskilde egentligt omhandlede. At tabe sig selv i musikken, give helt og aldeles efter og miste fodfæstet. Jeg følte mig lidt ligesom den ny dreng i klassen, første år jeg var på Roskilde. Alt var så kæmpe stort og uoverskueligt, at man følte at man næsten ikke kunne nå at se, opleve og høre bare en brøkdel af det, man faktisk gerne ville. Jeg husker tydeligt turen hjem fra Roskilde, hvor jeg sad tilbage med spilleprogrammet og ærgede mig noget så meget over alt det musik, jeg bare var gået glip af. Sidste år startede jeg derfor med at strukturere og planlægge mine koncertdage ned til mindste detalje, for, ærgelig og bitter, at konstatere at jeg egentligt ikke havde set mere end det forgange år – Roskilde er i sandhed en fest, og man kan lige så godt flyde med strømmen. Det er svært at vælge og vrage, hvad man skal se og hvorfor man egentligt ikke bare skal droppe det der kæmpe store band til fordel for et afrikansk afro-beat band, hvis navn man knap nok kan finde ud af at udtale.

Derfor har jeg spurgt Lucia Odoom, Cæcilie Trier, Djuna Barnes, og Carsten Holm om hvorfor de gang på gang vender tilbage på Roskilde og hvilke navne de glæder sig mest til:

Lucia Odoom (Vært og tilrettelægger på Det Elektriske Barometer!)

  • Hvor mange år i har du været på Roskilde, og hvorfor bliver du ved med at vende tilbage?

Det er mit femte år, i år og jeg kommer fordi jeg har muligheden for blive væk i mængden og lade mig suge ind i et stort musikalsk og menneskeligt kaos.

  • Hvad synes du om dette års program, og hvad synes du om den (næsten!) evige utilfredshed med programmet?

Jeg ville gerne have hørt mere musik med V-faktor (Jeg bryder mig ikke om betegnelsen verdens musik)! Jeg vil høre Thailandsk pop og Bollywood, men Roskilde har snævret verden ind til Afrobeat og Balkan. Det er lidt for let, jeg vil have udvidet min horisont. Der er da fine både balkan og afro navne i år, men jeg synes der pleases lidt. Jeg har savnet Ballroom teltet siden de fjernede det, det er nok min største kritik af Roskildes program. Ellers skal jeg faktisk opleve ret mange ting i år. Jeg kan godt forstå at folk har store forventninger til Roskilde programmet. De årlige debatter er bare en af grundende til at Roskilde festivalen er en succes. Roskildegængerne er interesserede i at blive udfordret og overraskede og det er jo kun godt.

  • Hvordan ser dit Roskilde program ud? Hvad må du bare opleve?

Pavilion Junior: Kirsten og Marie, Selvhenter, De Høje Hæle, Fastpoholmen.

Torsdag: Frisk Frugt, Tame Impala,Foals,Iron Maiden,PJ Harvey.

Fredag: Nicolas Jaar, Olof Arnalds, Charles Bradley, Destroyer, Kurt Vile, Magnetic Man, Portishead, Shangan Electro, Swans, Anna Calvi, M.I.A, DOP.
Lørdag: Ofwgkta, Tv On The Radio, Little Dragon, James blake, The Strokes, Lykke Li, Spids Nøgenhat, CONGOTRONICS vs. Rockers feat. Konono N°1, Deerhoof, Kasai Allstars, Juana Molina, Wildbirds & Peacedrums and Skeleton.
Søndag: Thulebasen, Surfer Blood, Tu Fawning, The Walkmen, Currensy, Gold Panda, Janelle Monae, Battles.
  • Hvis du skulle anbefale tre artister, hvem skulle det så være?

1. Der er sydafrikansk electro fredag på Cosmopol, en af kunstnerne indenfor Shangaan Electro er Zinja Hlungwani som synger så inderlig. drop forbi hvis du får nok af portishead og oplev en ny og spænende elektronisk genre fra Sydafrika. Det er inderligt og samtidig hektisk 180 beats pr minut. Forestil dig New York’s club kids møder Zulukrigere.

2. Destroyer, som er musikkens svar på en rødvinsbrandert.

3. Portishead, fordi man skal være nostalgisk og sentimental når man er på Roskilde.
  • Skal du selv deltage aktivt på/under i Roskilde festival?
Jeg skal være reporter på P6 Beat sammen med min medvært Alicia, og lytterne kan forvente, at jeg vil tage dem med på musikalsk opdagelsesrejse og prøve at finde Roskilde skjulte musikskatte.


Cæcilie Trier
(Forsanger i Chimes & Bells, samt cellolist i Choir Of Young Believers!)
  • Hvor mange år i har du været på Roskilde, og hvorfor bliver du ved med at vende tilbage?

Jeg har været der i virkelig mange år, jeg har faktisk ikke tal på det. Jeg er vokset op i Roskilde, og min mor tog mig med ud på festivalen fra da jeg var helt lille. Hun er stadig derude hvert år og styrter rundt og hører tusind koncerter, mens min far sidder i haven derhjemme og øver sig på sin guitar og svovler over larmen fra Orange.

Da jeg var lille i Roskilde var det virkelig trippet, en uge om året opstod der et crazy sammenrend i byen som er temmelig stille og rolig resten af året, og det vrimlede med folk overalt som så vilde ud. Jeg kom med min mor derud og vandrede rundt med møllehjuls øjne og gloede på folk der så heftige ud og skabte sig helt vildt. Vi hørte koreansk strubesang kan jeg huske og Bob Dylan. Jeg fik flettet nogle farvede snore i håret alt muligt, jeg syntes var topfrækt.
Det bliver ligesom bare ved med at være sjovt at være på Roskilde, så jeg glæder mig rigtig meget nu igen i år. Jeg har godt nok aldrig sovet i telt derude, så i virkeligheden har jeg jo aldrig været der på den der full-on-agtige måde.
  • Hvad synes du om dette års program, og hvad synes du om den (næsten!) evige utilfredshed med programmet?

Jeg ved det ikke, det er ikke noget jeg bliver oprørt over. Jeg har lige tjekket programmet, og jeg synes egentlig der er meget jeg gerne vil tjekke ud. Det kommer vel bare an på ens forventninger. Jeg har ikke gjort mig så mange forhåbninger på forhånd, synes for det meste programmet er ret ufrækt prioriteret.  Det er en træt tangent som jeg ikke vil for langt ud af – men det er jo besynderligt og straight up Grøn Koncert når Dizzy Mizz Lizzy, Nephew og deslige vælter rundt på Orange scene hele fredag som det var tilfældet sidste år eller hvornår det var. Så adskiller de sig lige pludselig ikke så meget, fra alle mulige andre danske festivaler –  det kan folk jo tage på Skanderborg for at finde. Roskilde må gerne være meget meget modigere i deres bookingafdeling efter min mening. Ikke kun ud i alternativ musik, men også fra pop scenen for eksempel. Det skal bare ikke nærme sig sådan noget sing-along, øl-dansker-fest med soundtrack til.

Men nok om det. Jeg synes også ofte de er gode til at præsentere helt nye spirer og til at booke alle mulige trippede bands fra afrika og mellemøsten. Det ender altid alligevel med at være nogle helt andre koncerter man tripper mest over, end man havde regnet med.  Et af de bands jeg hører mest for tiden er Nisennenmondai, et japansk band som jeg ikke kendte til før sidste år hvor jeg tilfældigt sad og hang med nogle folk  ved siden af en scene og lige pludselig spillede de og det lød helt vildt. Nogle gange gør man sig nogle overraskelser derude, som er helt priceless.

Jeg har forresten lige læst at promilleservice er aflyst, det er synes jeg er helt vildt ærgeligt. Der skal være dansefester oven på alle de der koncerter hvor man står stille og rokker og kigger op imod scenen.

  • Hvordan ser dit Roskilde program ud? Hvad må du bare opleve?
Pavilion Junior: Selvhenter,
Torsdag: Tame Impala, Frisk Frugt, Iron Maiden, PJ Harvey.
Fredag: Matthew Dear, Kurt Vile & The Violators, Portishead, Ice Age, M.I.A, Seun og Femi Kuti.
Lørdag: OFWGKTA, Little Dragon, CONGOTRONICS vs. Rockers feat. Konono N°1, Deerhoof, Kasai Allstars, Juana Molina, Wildbirds & Peacedrums and Skeleton.
Søndag: Thulebasen, Gold Panda, Janelle Monáe,
  • Hvis du skulle anbefale tre artister, hvem skulle det så være?

1. Selvhenter. Støjpunket impro. Virkelig heftige koncerter, det er sindsygt intenst, overraskende og medrivende. De er stjerner for mig.

2. Congotronics koncerten!

3. Kurt Vile & The Violators. Han laver nogle virkelig begavede popsange med sit halvbalrede rockband. Og hans tekster er virkelig gode, og så synger han overdrevet sweet synes jeg!
  • Skal du selv deltage aktivt på/under i Roskilde festival?
Ja! Jeg skal synge og spille keyboard sammen med Sonja, Anja og Jaleh i Valby Vokalgruppe fredag kl 17 på Gloria scenen!

Djuna Barnes
(DJ og freelance-skribent!)
  • Hvor mange år i har du været på Roskilde, og hvorfor bliver du ved med at vende tilbage?

Jeg var der første gang i 1994 og har været der 9-10 gange siden. Det er must. Hvis ikke jeg er dernede kan jeg ikke være i København! Det føles som et frygteligt tab i de dage. Teenage-agtig angst over at gå glip af noget.

  • Hvad synes du om dette års program, og hvad synes du om den (næsten!) evige utilfredshed med programmet?

Jeg synes programmet er helt fint. Det er Roskilde og ikke Sonar eller Trailerpark. Det er ligesom en restaurant der hedder ‘Den Lykkelige Familie’. Den ligger på Englandsvej på Amager. Der kan man både få sushi, kinesisk, thai og mongolian barbeque.

  • Hvordan ser dit Roskilde program ud? Hvad må du bare opleve?

Torsdag: Tame Impala, PJ Harvey.

Fredag: Jatoma, Portished, M.I.A, DJ Koze.

Lørdag: James Blake, Lykke Li.

Søndag: Thulebasen, Julianna Barwick.

  • Hvis du skulle anbefale tre artister, hvem skulle det så være?

1. DJ Koze – Som er min yndlings dj og min største inspiration. Jeg plejede at rejse til hvorhen i tyskland han spillede. Syg og kantet techno produktion og kreativ dj’ing fås ikke vildere

2. Julianna Barwick – Hun står ene kvinde på scenen og looper sin egen stemme så det bliver til et stort smukt og uhyggeligt kor! Det vil jeg gerne se live.

3. PJ Harvey: Gammel og ny kærlighed. PJ Harvey så jeg sidste gang live da hun opvarmede for u2 på gentofte stadion i 92. Der var Rid & Me lige kommet ud. Hun blev buhede ud. Men jeg var intrigued. Nu er hun et ikon og glæder mig til at fanboy’s den
  • Skal du selv deltage aktivt på/under i Roskilde festival?
Ja! Jeg skal spille til finalerne af covers pigefodbold turnering!

Carsten Holm
(Radio-legende, tilrettelægger og vært på P6 beat!)
  • Hvor mange år i har du været på Roskilde, og hvorfor bliver du ved med at vende tilbage?

Jeg har været på Roskilde siden 1994 – med enkelte afbrud – så jeg tror det er min 16’ende Roskilde Festival jeg skal til. Det der får mig til at komme tilbage, er dage med frihed under åben himmel. Roskilde er og bliver et slaraffenland af frihed og lighed, for alle der er på pladsen. Sådan er den stemning i hvert fald, som jeg går rundt i kroppen med. Der er plads at alles tossede idéer og utæmmede sider kommer frem – og til de pæne drenge og piger, der bare vil være en del af den gode stemning.

  • Hvad synes du om dette års program, og hvad synes du om den (næsten!) evige utilfredshed med programmet?

Faktisk syntes jeg at årets program ser fornuftigt ud. Der er masser af navne, som Roskilde kunne have haft på programmet, som er hypede navne lige nu på blogs og er stjerne in-spe – men sådan er det jo hvert år. Udviklingen med hvad der er nyt, hipt og spændende lige nu, går næsten så hurtigt, at det der var fedt om morgenen, er stadig fedt om aftenen, men blevet upopulært i mellemtiden, fordi der kom nogle nye frem om eftermiddagen, der så ikke er lige så fede som dem der kommer frem om natten. Og der er masser af fede ting på programmet i år – i alle afskygninger. Og Roskilde gør jo det igen, som de er gode til at gøre – nemlig præsentere nogle af de navne, som man ikke kender og derfor heller ikke kan sige er fede. De navne, der ikke springer i øjnene, går som regel hen og bliver de fedeste!Utilfredsheden skal der også være plads til – det er bl.a. via den velbegrundede utilfredshed, at Roskilde Festivalens bookere, skal holde sig på tæerne og holdes til ilden – og man kan godt kigge lidt på festivalens format og se om der er noget man kan gøre anderledes. Men det er en stor festival, som er dybt traditionsbunden, og det er også det der gør den så fed. Man ved hvad man har og hvad man får, hvert år man rammer Roskilde Festival og går ind igennem portene.

  • Hvordan ser dit Roskilde program ud? Hvad må du bare opleve?

Torsdag: Tame Impala, FOALS, Alcoholic Faith Mission, PJ Harvey.

Fredag: DÅÅTH, Nicolas Jaar, Valby Vokalgruppe, Seun og Femi Kuti, Kurt Vile & The Violators, Shanghaan Electro, DJ Koze, IceAge.

Lørdag: The Tallest Man On Earth, OFWGKTA, TV On The Radio, James Blake, CONGOTRONICS vs. Rockers feat. Konono N°1, Deerhoof, Kasai Allstars, Juana Molina, Wildbirds & Peacedrums and Skeleton., Chris Cunningham, Awesome Tapes From Africa,

Søndag: Spids Nøgenhat, Pulled Apart By Horses, Julianna Barwick, Gold Panda, Battles.

  • Hvis du skulle anbefale tre artister, hvem skulle det så være?

1. Battles!!! Bandet, der besøgte Roskilde for første gang for 3 år siden, og som kommer tilbage med deres stramme math-rock og en fed trommerslager, John Stanier, ’i front’ så at sige. Hans trommesæt er placeret forrest på scenen og han danner nærmest en centrum for bandets musik. Han fyrer op for de fedeste grooves. Det bliver klasse.

2. DJ Koze. Tysk DJ og producer fra Hamborg, jeg i sin tid lagde mærke til, da han lavede et obskurt remix af netop Battles’ ’Atlas’, som han havde mixet til uigenkendelighed. Har en tung lyd og morfer vokaler i high-pitch eller dybe stemmer. Koncerten kan blive både en dreng eller en pige – måske når det ikke helt op i det røde felt, hvis han går i den poppede retning, men det kan godt ende med en fed elektronisk fest som jeg gerne vil være en del af.

3. Spids Nøgenhat. Dansk – så dansk! Guf fra Baby Woodrose er frontmand for dette psychedeliske lydtapet med danske tekster – skriver sange som skåret ud af den danske rockscene i 1971 – både fra de hemmelige navne som aldrig kom på hitlisterne, til Gasolin! Kl. 02 lørdag nat, kan ikke gå galt – et perfekt tidspunkt til en koncert, som er den jeg ser mest frem til på Roskilde – når den er ved at være godt i gang, kan man ane at det lysner rundt omkring Pavilion og når koncerten er forbi, kl. 03.30, så er en ny dag nærmest ved at begynde og man er som født på ny.
  • Skal du selv deltage aktivt på/under i Roskilde festival?
Jeg skal koordinere en masse interviews for DR, og dermed hverken rapportere, spille, være vært eller noget i frontlinjen. Tilgengæld sidder jeg på en klapstol, med kasket og mobiltelefon og sørger for at DR’s journalister får de interviews med artisterne, som de vil have – og at de når hvad de skal. Så er man da blevet voksen – men jeg har jo også fri undervejs, og så får en pibe vidst en anden klangbund at gå på. God festival!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Anders Jørgensen says:

    Så lækkert med de her interviews. Der blev søgt lidt på nettet og tilføjet en del navne på listen over hvad jeg må få hørt i år.

    Jeg takker :)

  2. Bjarke Fuglsbjerg says:

    Udviklingen med hvad der er nyt, hipt og spændende lige nu, går næsten så hurtigt, at det der var fedt om morgenen, er stadig fedt om aftenen, men blevet upopulært i mellemtiden, fordi der kom nogle nye frem om eftermiddagen, der så ikke er lige så fede som dem der kommer frem om natten.

    Det er altså fedt sagt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Bon Iver åbner op for ny plade

Jeg kan tydeligt huske første gang jeg lyttede til Wisconsin-bosatte Justin Vernons lyse og intense stemme. Det var en søndag aften, det var vinter og navnet Bon Iver var på daværende tidspunkt ikke en del af mit ordforråd. Nummeret hedder Re: Stacks, og jeg kan huske følelsen af at samtlige hår på min krop rejste sig og jeg fik kuldegysninger helt ind til benene. Efterfølgende bed denne mand sig for alvor fast og med sin med sin helt unikke opløftende melankoli og nærvær, blev Bon Ivers For Emma, Forever Ago – fra 2007 – lynhurtigt til min uovervindelige yndlingsplade. Den der perfekte plade, man aldrig nogensinde kan se nogen andre plader vippe af titlen, som værende ens absolutte yndlings. Det forhold til lige netop denne plade, er til dags dato bibeholdt, og jeg synes virkelig at alt Justin Vernon rører ved (på nær en Kanye West-upser), ganske enkelt er ubesværede genistreger.

I går fik jeg så tilsendt en mail med et nyt Bon Iver nummer, og I kan nok forestille jer følelsen, første gang jeg trykkede på play. Så sidder man der, helt utålmodig i de to-tre minutter det maksimum tager at downloade et sådanne nummer, for derefter at sidde dybt koncentreret og helt euforisk og lytte. Nummeret igennem laver jeg ikke andet end blot at lytte, og sippe til min halvkolde kaffe. Og for fanden altså, hvor har han den altså stadig, den gode Justin Vernon.

Singlen Calgary er første udspil fra Bon Ivers selvbetitlede opfølger til For Emma, Forever Ago, der udkommer 20. juni i år. Sangen indledes af længselsfulde toner fra et – i Bon Iver sammenhæng – rimeligt ensomt orgel. Den akkompagneres på bedste og helt klassiske vis af Justin Vernons falset, der, fuldstændig som første gang jeg lyttede til den, kravler ind under huden på mig. Langsomt og tålmodigt bygger sangen op til omkvædet, hvor vokal tilføjes pulserende trommer og akkorder fra en forvrænget guitar. Det her, det bliver lyden af min sommer og det føles som fire minutter og ti sekunder i musikhimlen for mit vedkommende. Det er så stærkt anbefalelsesværdigt, at det føles som om mine ord aldrig nogensinde vil kunne råde bod på, hvor godt et nummer dette her er. Det eneste jeg vil råde jer til, er at trykke download og spille det nummer helt vildt højt, og så er jeg ret sikker på at resten kommer helt af sig selv.

Bon Iver Calgary
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/05/08-Calgary.mp3|titles=08 Calgary]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kristian says:

    Jeg har et lidt underlig forhold til “For Emma, Forever Ago”, fordi jeg egentlig synes hans Myspace Transmissions:
    http://www.myspace.com/boniver/blog/431845129
    er bedre, muligvis grundet deres yderlige lag af minimalisme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Regnsky holder dayparty under SPOT 2011

Under dette års SPOT Festival i Aarhus inviterer Regnsky.dk dig på en ganske særlig musikoplevelse. Vi har længe haft ideen om et, såkaldt, Dayparty under SPOT Festival i støbeskeen, og det er med stor tilfredsshed i stemmen, at vi nu kan fortælle, at tingene er faldet på plads og at vi helt officielt gerne vil byde jer indenfor til Regnsky’s første dayparty. Dette kommer til at foregå lørdag d. 28 maj fra klokken 13-16 i V58’s smukke og rustikke baggård.
Vi har budt nogle af vores absolutte danske indie-favoritter indenfor til at give små, helt ekstraordinære semi-akustiske live-sets, og til vores store tilfredshed har vi ikke fået ét eneste afbud. Nu tænker du måske, at det lyder som en dyr affære, men der kan vi endvidere tilfredsstille dit bankende musikhjerte med, at denne lille eftermiddagsbegivenhed kommer til at koste: absolut ingenting!

Helt specifikt vil Sleep Party People, Marie Fisker, Choir Of Young Believers, Treefight For Sunlight, The New Spring og Michael Møller (moi Caprice) m.fl kigge forbi og give eksklusive og intense semi-akustiske live sets på 15-25 min. per kunstner. Dette håber vi giver dig en helt unik mulighed for at høre dine yndlingsartister udvælge og spille egne favoritnumre, næsten helt akustisk og skåret helt ind til benet. Vi håber selvsagt på fremragende vejr, et talstærkt fremmøde og en masse rendyrket kærlighed. Forresten vil spilleplanen og de sidste navne blive offentliggjort løbende, på vores Facebook side.

Tjek Facebook-event her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Buster says:

    er det nødvendigt med SPOT billet?

  2. Max Genske says:

    Hey Mads…. Wow wow wow.. Det er fandme alt alt for super sejt at gøre.. Jeg skal desværre til eksamen om mandagen så kan desværre ikke komme, men jeg vil klart sige det videre til vores anmelder som kommer på Spot-festivalen for det fortjener sgu opmærksomhed..

    Bedste hilsener
    Max

  3. Eva Regnsky says:

    Buster: Nej, det er bestemt ikke nødvendigt (: Arrangementet er 100 % gratis og åbent for alle både SPOT-gæster såvel som ikke-SPOT-gæster. Vi glæder os til at se dig!
    Max: Mange tak for rosen! Ærgerligt med eksamener, men hvis du mangler et lille break (og tilfældigvis bor i Aarhus) kan du jo komme forbi (:

    KH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

In Memoirs

Vi kender det alle. Det der med, at støde på et nummer ud af det blå, og pludseligt er dét det eneste nummer i hele verden man har lyst til at høre. Sådan havde jeg det, første gang jeg lyttede til nummeret Hiding Here With Us. Måske det var fordi det passede perfekt til min første forårs opvågning af træer der langsomt sprang ud, måske på grund af den unisone vokal, måske på grund af det legende lydunivers og måske det bare var af den simple grund, at nummeret i sig selv er virkelig, virkelig fint.

Manden bag  Hiding Here With Us hedder Morten Fillipsen, og han rørte første gang for alvor ved musikken, da han i 2002 deltog i MGP, med sangen Du Ik’ Som De Andre Pier’. Siden da er der løbet meget vand under broen, for den purunge sangskriver, og Morten har nu påtaget sig synonymet In Memoirs. Den uundgåelige kærligheds melankoli er i højsædet, og her er bestemt tale om dybtfølt og selvproduceret indie folk af den absolut bedste kalibrer. Og det virker! Med sin, tiltider næsten Sufjan Stevens-agtige lyd, rammer In Memoirs gang på gang plet, med sine vel skrevne sange, der dækker over episoder og minder fra Mortens eget liv. Ligeledes  stammer navnet In Memoirs fra det engelske Memories, og det passer egentligt rigtig fint til Mortens musik. Det er musik der skaber minder, og jeg er ikke i tvivl om at jeg næste år på denne tid, vil lytte til In Memoirs numrene, og tænke tilbage på lige netop denne tid.

På sin vis er det fantastisk at se en tidligere børnestjerne, lave reflekterende voksenmusik, med store forbogstaver, der ikke har mange fælles nævnere med hverken teenage-idolisering eller MGP, men nu blot lave klogt, veltænkt og interessant musik med masser af substans. – Jeg foreslår at du sætter dit vindue på klem, åbner en god flaske vin, skruer godt op for dine høretelefoner og lytter til In Memoirs fine små godnat historier.

In Memoirs – Hiding Here With Us

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/04/Hiding-Here-With-Us.mp3|titles=Hiding Here With Us]

In Memoirs – Jump Into The River

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/04/Jump-Into-The-River.mp3|titles=Jump Into The River]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jakob says:

    Haha, kan godt huske ham. cewl nok
    Apropos, noget af det samme er sket med folkekære Razz: http://www.myspace.com/airbreak

  2. Clara says:

    Han er fantastisk!
    Stødte på Hiding Here With Us, i det elektriske barometer for nogle uger siden.
    Jeg kan kun sige, at replay knappen er blevet godt slidt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?