Rules

The Whitest Boy Alive

Jeg ville være et utaknemmeligt skarn hvis jeg sagde det, men jeg siger det nok alligevel; The Whitest Boy Alive er endelig tilbage! Siden debutalbummet Dreams udkom i 2006 har der mest af alt været en smule stille omkring det norsk/tyske pop-rockband. Dog er det siden blevet til en del koncerter, blandt andet en optræden på Roskilde i 2007. Sanger og guitarist Erlend Øye har da også haft en masse jern i ilden, som sammen med landsmanden Eirik Bøe også senere på året udsender det tredje album under navnet Kings Of Convenience.

2. marts udkommer det andet studiealbum Rules altså, næsten 3 år efter Dreams, og med de numre der allerede er blevet offentliggjort ser det allerede aldeles spændende ud. Rules virker på mange måder som et konceptalbum, som fra sang til sang omhandler forskellige regelsæt. Dette ses også tydeligt på nogle af sangtitlerne, blandt andet “Keep A Secret”, “Courage” og “Promise Less Or Do More”.

Siden Dreams udkom er tyske Daniel Nentwig også blevet fuldtidsmedlem af The Whitest Boy Alive. Nentwigs instrument i bandet er en italiensk syntheizer og man kan da også spore en mere elektronisk lyd i nogle af numrene, blandt andet i High On The Heels, som er et af de to numre vi bringer i denne omgang.

The Whitest Boy Alive High On The Heels
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/high.mp3]

Det andet nummer, Dead End, som handler om at komme sig over en gammel kærlighed, er et nummer der har flere paraleller til debutalbummet Dreams.

The Whitest Boy Alive Dead End
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/10-the_whitest_boy_alive-dead_end.mp3]

Det bliver stort!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Schröder og Ovesen prøver selv!

Bygdin

Måske vækker navnene Arne Schröder Stöy Kvalvik og Kjetil Ovesen ikke megen opmærksomhed, men historien bag disse to norske fyre er, at begge også er medlemmer af det mere genkendelige band 120 Days. Nu er de også gået sammen i det instrumentale projekt Bygdin, et projekt som startede i foråret 2008.

Sammen har de to skabt en genreblanding af electronica, techno, ambient, støj og pop. På overfladen virker deres lyd meget repeterende og ensformig, men tilføjelsen af flere lag giver deres sange en spændende opbygning som er yderst interessant og fængende. Selv forklarer de da også, at de har en stor kærlighed til naturen, støj, aggression, mørke, sved, beats, drømme, opbygning, breakdowns og ikke mindst en kold pilsner, og at deres kærlighed til disse har været inspirationskilde til Bygdins lydunivers. Schröder og Ovesen har skabt en duo, man både kan slappe af til på en mørk hverdag, og danse til en festlig weekend.

Til sidst skal det selvfølgelig siges, at Bygdin albumdebuterer i denne måned med to cd-udgivelser. På deres Myspace profil kan man vælge enten at bestille det ene album, det andet album eller begge to til en meget fornuftig pris.

Fra det ene album kommer her Saga, der meget typisk for Bygdins lyd starter roligt ud, og bygger op med sin lag på lag-lyd, før den på rolig vis når sit klimaks, for bagefter at fade ud.

BygdinSaga
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/saga-sorecords11.mp3]

Fra det andet vil jeg varmt anbefale Grindaheim, et mere eksperimenterende og dystert nummer. Omkring halvvejs inde i Grindaheim sparkes et beat igang, og det er dette beat der sammen med den dystre lyd, der særligt gør dette nummer interessant.

BygdinGrindaheim
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/grindaheim-sorecords1.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

What the Fuck Buttons?

Hvad sker der for 2008? Nu skriver vi 2009, og burde vi ikke fokusere på de kommende plader, frem for at svælge i det forgående års virvar af udgivelser? Jo, først og fremmest, men jeg vil alligevel gerne reflektere:

Når man snakker om bedste udgivelser fra det forgangne år, kan jeg ikke komme udenom at nævne Fuck Buttons‘ debutplade Street Horrrsing. Englænderne Andrew Hung og Benjamin Power mixer manipulerede stemmer og skarp støj med melodiøse perler og tribale trommer, og resultatet er en smuk, 50 minutter lang plade.

Albummet består af 6 numre, og fungerer med glidende overgange, så Street Horrrsing fremstår som et langt nummer uden pauser. Af de 6 numre vil jeg fremhæve Sweet Love For Planet Earth, som udover at være intronummeret også er det nummer jeg oftest er faldet tilbage på.

Fuck Buttons – Sweet Love For Planet Earth
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/fuck-buttons-sweet-love-for-planet-earth.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?