Still Night, Still Light

Au Revoir Simone (by Inma Varandela)

Hvis der skal udpeges nogle musikere, som har haft en stor betydning for mig de seneste par år, vil det være på sin plads at nævne de tre piger Erika Foster, Heather D’angelo og Annie Hart. Sammen danner de det Brooklyn-baserede indie pop-band Au Revoir Simone. Første gang de ramte mig med deres synthbaserede musik og synkroniserede vokaler var i 2005 med debutalbummet Verses of Comfort, Assurance & Salvation, mens de igen i 2007 fik mit hjerte til at bløde med opfølgeren The Bird Of Music.

Sidste sommer offentliggjorde de søde piger at de igen var klar til at modtage uendelige mængder af kærlighed, da de fortalte at Au Revoir Simone ville være klar med et tredje studiealbum. Dette album, som kommer til at hedde Still Night, Still Light fik for et par uger siden en udgivelsesdato hæftet fast på sig og står til at ramme pladebutikkerne den 19. maj.

Still Night, Still Light står til at blive en rigtig spændende størrelse at få ind under huden, efter et par gennemlytninger af de nuværende eksempler på hvad vi kan forvente os på det tredje udspil. Ligesom på de to tidligere udgivelser kan vi forvente os masser af synkrone og bløde vokaler sammen med elegant og kærlig pop, med alskens synthesizers, keyboards og drum machines som det instrumentale centrum.

Og hvis I, ligesom jeg, ikke kan vente eller endnu blot har tilgode at få kendskab til disse tre piger fra Brooklyn, så kan I jo starte nedenfor, hvor jeg har prøvet at udpege et par interessante smagsprøver for det kommende album.

Au Revoir Simone All Or Nothing
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/03-au_revoir_simone-all_or_nothing.mp3]

Au Revoir Simone Knight Of Wands
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/04-au_revoir_simone-knight_of_wands.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rythm on Mars

Dan M

Vi bliver lidt endnu hos søde personligheder med forkortede aliaser. Dan Madsen, som nogle nok kender bedre under navnet Dan M, er en 28-årig fyr fra Albertslund der har DJ’et rundt omkring i efterhånden en årrække. Fire år som DJ har også bragt ham forbi de fleste steder i København, samt forskellige storbyer i udlandet.

Nu er Hr. Madsen imidlertid også begyndt at kaste sin kærlighed over producering af egne tracks, hvilket også har medført en ny musik-profil på MySpace, hvorfra man kan høre det første udspil fra hans hænder, den lækre Rythm On Mars. Og mens vi sidder og nyder dette otte minutter lange nummer, er Dan M så småt igang med at producere flere numre i selskab med James Braun. Første smagsprøve bliver EP’en “Lessons”, som endnu er uden nogen bestemt udgivelsesdato.

Om arbejdet med den dygtige James Braun siger Dan Madsen:

I forhold til “James Braun & Dan M” er vi jo bare to tosser, der lider af samme passion for house musik, som har resulteret i et producerende fællesskab. EP’en udkommer på et San Francisco label, ejet af en velkendt dj og producer. Et label, der sært nok også huser katte og hunde og hvor en stor del af pladesalget går til en musikskole for børn.

“Lessons” vil være at finde både vinyl og digitalt på bla. phonicarecords.co.uk, Beatport.com og Whatpeopleplay.com.

Jeg er yderst spændt på at høre resultatet af samarbejdet mellem Dan M og Hr. Braun, og mens vi venter kan I, udover at streame Rythm On Mars via Dan M.’s MySpace også downloade nedenstående mixtape, som blev smidt ud på nettet forrige måned.

Dan M – Promo Mix Feb 2009 (via zShare)

Setliste:

1. Revival – Peace Division
2. Use me – Michael Melchner
3. Raw cut – Motorcity Drum Ensemble
4. Ego Trippin – Radioslave
5. Free from love – La Pena
6. Libell – Ragga Fonda
7. Return of Jack (Bearweasel Rmx) – Livio & Roby
8. Wearhouse – Robert Dietz
9. Spherical bones – Brothers Vibe
10. Karacho – David Keno
11. Mommas groove (Jimpster..s Hip replacement Mix) – Osunlade
12. Cocco feel and love shonk – Shonky
13. Dancin (A little more dub) – Erick Morillo

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Satelites

Theodor C.

Prøv at høre det her. Theodor Clausen er tilbage med et nyt nummer under sit indskårede alias Theodor C. Tilbage, som i at han også tidligere har fået ord med på vejen her på bloggen. Opfølgeren til Like Staying Up hedder Satelites, og her har den unge københavner fået en hånd med på vejen af E.Tron. I modsætning til den mere melankolske og følsomme Like Staying Up kører Satelites lidt mere dubbet og med mere bass, samtidigt at der er kommet vokal indover, som faktisk fungerer rigtig godt.

Besøger man Theodor C.’s MySpace vil man udover Satelites og Like Staying Up også kunne lytte til et remix af Troels Abrahamsens End Scene, som efter en forholdsvis kedelig intro faktisk tager til og slutter positivt af. Uden faktisk at forholde sig synderligt til Theodors stadigt unge alder vil det være interssant at følge med i hans udvikling og holde øje med nyt materiale, når den tid kommer.

Theodor C. (Feat E.tron) – Satelites
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/satelites.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Take away the show

La Blogotheque

Tag til Paris. Bliv rig på oplevelser, bliv fattig på penge, bliv forelsket. Tag hjem igen. Besøg La Blogotheque. Gå ned ad smalle parisiske gyder, gør din entré på mørklagte caféer, dans på taget sammen med din yndlingsbajonist og opdag alt det den franske hovedstad har at byde på, som du ikke nåede at få med – alt sammen via internettet.

Den franske La Blogotheque er bestemt en musikblog med et helt specielt koncept. Bygget op af de to grundlæggere Chryde og Vincent Moon forsøger de at dele musik med læserne på en helt speciel måde – gennem de meget populære “Concerts a Emporter” eller som de hedder på engelsk, “Take Away Shows“. Konceptet går i sin enkelthed ud på at filme en lang række bands optrædener uden for scenelivet, for at forkæle læserne med muligheden for både streaming og download af disse kunstneres optrædener – hvad enten det er til din computer eller til din iPod.

La Blogotheuqe har serveret Take Away Shows siden 2006, og har blandt andet bragt os ind under huden på søde bands og artister som Arcade Fire, Bon Iver, Jens Lekman, Sufjan Stevens, Yeasayer og senest Sigur Rós, hvis akustiske liveversion af “Vid Spilum Endalaust” fra forrige års udgivelse, “Með suð í eyrum við spilum endalaust” blev lagt op i mandags. Det fem minutter lange klip foregår i en lille café i det sydlige Paris, der tilsyneladende hedder la Closerie. Resultatet er simpelthen så nydeligt og sødt, at I heller ikke skal snydes for den. Til sidst vil jeg varmt anbefale jer at besøge La Blogotheque og de andre søde Take Away Shows.

 

Sigur Rós Við Spilum Endalaust
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/vid-spilum-endalaust1.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

We don’t stress

MIXTAPE MOD STRESS

En snært af rastløshed og produktivitet har på det seneste givet mig et ønske om at prøve noget nyt herinde på bloggen. Det resulterede sig i sidste uge i et projekt sammen med Hansharmlös – et projekt der omhandler en række mixtapes, her med den første i rækken.

Bag aliaset Hansharmlös finder man min gode ven, sønderjyden Hans Peter Dinesen. Hansharmlös har tidligere lavet lidt grafisk arbejde for os, mens dagens flyer også er udarbejdet af ham. Det er måske lidt smånepotistisk sådan at trække en bekendt ind i denne manege, men der er altså tale om en meget oprigtig fyr, der virkelig brænder for det han laver.

Ud af samarbejdet med Hansharmlös er der altså kommet et mixtape. Mixtapet har fået den lidt ironiske og meget ambitiøse titel “Mixtape Mod Stress” og passer da måske også bedre ind i en almindelig torsdag eller fredag, end det gør det en ditto søndag eller mandag. Dette kan primært tilskyldes det meget elektroniske lydbillede og et tempo på 124 bpm.
Alligevel er vi meget tilfredse med resultatet og er glade for at kunne dele det med jer.

Setlisten:
Lee Curtiss – Sexy Dancer
Stimming – Funkworm
Tomas Barfod & Fredski – March On Swan Lake
Noze – L Inconnu Du Placed
Dop – Horn’ N Roses (Original mix)
M.A.N.D.Y. & Booka Shade – Donut (oRg.Mix)
Ahmet Sisman – Saruka
James Braun – The Shakers
Mike Monday – Through the keyhole
Minilogue – Animals

Hansharmlös og Morten Regnsky Mixtape Mod Stress (via MediaFire)

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?