Nyt mystisk udspil fra Aarhus’ Manmade Deejay

Selvom det århusianske foretagende Regelbau ikke længere betragter sig som et kollektiv (de ser sig i stedet som et label og en platform for idéudveksling mellem tætte venner), er det fortsat muligt at misse et helt udspil fra holdets kræfter, hvis man blinker det forkerte øjeblik.

Trods en fejlfri og forholdsvis produktiv diskografi, der siden 2015 har set pladesamlere fra hele verden skyde salgsprisen på samtlige af Regelbaus i alt syv vinyludgivelser i vejret, bevarer de unge fyre fra kollektivet pladeselskabet en synlig ydmyghed og en snert af mystik omkring deres musik. Som kvartettens eget fusionsprojekt Maizena skriver i forbindelse med udgivelsen af ep’en Strange Worries fra 2017: The best thing about running a label is releasing the music, not writing about it.

Tag eksempelvis 23-årige Mathias Okholm, der udover at være en del af Regelbau-pladeselskabet også producerer under aliaset Manmade Deejay. For fem dage siden slap han ud af ingenting en ny house-produktion, Modena, på sin Soundcloud-profil. Nummeret rummer ingen oplysninger. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, om nummeret er tiltænkt en udgivelse, og i så fald hvornår. Men når langt størstedelen af hans produktioner aldrig ser dagens lys, må der alligevel siges at være et spinkelt håb.

Ikke desto mindre er Modena et fremragende bekendtskab, og nummerer bærer præg af italohouse-genrens velkendte euforiske synths og varme lyd fra de tidlige 1990’ere, som Manmade Deejay og resten Regelbau-holdet er heftigt inspireret af. Modena (der pudsigt nok også er navnet på en italiensk by) er med sine 130 bpm Manmade Deejays hidtil hurtigste produktion, vi har hørt. Nummeret er blot det seneste bevis på, at den unge århusianer er mere end bare et spændende bekendtskab.

Uanset hvad fremtiden bringer Modena, kan vi allerede til marts se frem til en ny ep fra Manmade Deejay, som udkommer på søsterpladeselskabet No Hands. Det har samarbejdspartneren C.K. (aka Christoffer Kejlstrup) varslet i et interview med Melbourne Deepcast.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnskys mix af klubfavoritter fra 2017

Vi er allerede en tiendedel igennem 2018, men her på Regnsky skal du ikke snydes for den forhåbentligt sidste årskavalkade til ære for 2017; et mix af nogle af undertegnedes klubfavoritter fra det forgangne år.

Langt om længe er det lykkedes mig at sammensætte en række numre, som har skillet sig ud og været med til at definere 2017 som et stærkt år for klubmusikken – i særdeleshed for den danske scene, hvor århusianske DJ Sports med sit album, Modern Species, er trådt frem som en af landets bedste aktiver på den elektroniske scene.

Et godt 2017 havde også Avalon Emerson, der sammen med danske Courtesy havde æren af at lukke den legendariske elektroniske musikfestival Sonar ned i sommer. Hun er med sit fremragende og transcenderende electro-hit One More Fluorescent Rush også at finde på dette mix.

Hele tracklisten til mixet findes under playeren. Jeg håber, I vil lytte til det, og ellers er I velkomne til at dømme tracklisten i tavshed. Falder dommen ud til den positive side, kan man også finde en udvidet spilleliste bestående af nogle af mine yndlingsnumre fra 2017 på denne Spotify-spilleliste.

God fornøjelse.

Isorinnne – 4:55
Hiver – Elipse
Errorsmith – Retired Low-Level Internal Server
DJ Richard – Path Of Ruin (Pain Mix)
2 Responsible – Warm For A Long Time
Shinichi Atobe – Regret
DJ Sports – Reluctant Memory
Telephones – DTMF (Call Super Remix)
Lorenzo Senni – The Shape Of Trance To Come
Bufiman – Peace Moves
Pender Street Peppers – Raining Again
Nummer – Boulangerie Des 90s
Kris Baha – Start Over
Luca Lozano + Mr. Ho – F.U.B.U
Avalon Emerson – One More Fluorescent Rush
S.O.N.S – A New Life (Planet Earth Mix)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kasper Marott er på hjemmebane på nyt 14 minutter langt house-groove

Kasper Marott (foto: Twin Cities)

Der er intet sted som hjemme for danske Kasper Marott.

Den unge producer stod i det forgangne år – under pseudonymet Tandoori – bag den første udgivelse hos pladeselskabet (og festkollektivet samt distributionsselskabet) Twin Cities, som Kasper Marott selv er en del af.

Kollektivets anden udgivelse så småt på trapperne, og endnu en gang er Kasper Marott ophavsmand til lydsiden. Opfølgeren til Twin Cities-debuten fra 2017, World Tour 1, bærer titlen Drømmen om Ø, hvorfra selskabet allerede for en uge siden præmierede det første af udgivelsens i alt tre numre.

Kasper Marott og resten af Twin Cities-holdet løftet sløret for endnu et nummer fra Drømmen om Ø, den selvbetitlede b-side; et hele 14 minutter langt house-cut, der ligesom sin forgænger fra 2017 ser ud til at udforske rytmikkens muligheder.

Drømmen om Ø træder sammenflettede rytmer og enkelte omend hypnotiske synthlines hurtigt frem som nummerets synlige grundpiller, men ved hver gennemlytning opstår der samtidig nye vinkler og lag på nummerets massive 14 minutter – tilsat en lille smule fuglekvidder som krydderi på toppen af det hele.

Små bidder af ep’ens øvrige numre kan streames her.

Slutteligt skal det også nævnes, at Twin Cities igen trækker i festtøjet på lørdag, hvor relativt uvante lokaler på Refshaleøen danner rammerne om dj-sets fra tyske SVN, den København-baserede eksilskotte Bleaker og Twin Cities’ egen repræsentant, Alfredo92.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

VEGAs Udvalgte – Ifølge publikummet

Jada, live til VEGAs Udvalgte

Fredag aften slog spillestedet VEGA dørene op til VEGA’s Udvalgte for sjette år i træk. Det populære koncept, hvor nye musikalske talenter får lov til at folde sig ud foran mere end 500 nysgerrige publikumer, bød denne gang på optrædener fra Molina, Fugleflugten, Jada, Drew, Vera og Tan.

På grund af de mange indslag måtte gæsterne pendle mellem Lille Vega og Nina Bang-Salen, hvor det første band startede klokken 20.30 og den sidste kunstner sluttede langt over midnat.

Efter koncerterne samlede vi op på aftenen med en del af publikummet, som blev spurgt til deres oplevelser med VEGAs Udvalgte.

Annette og Jonas

Hvorfor er I her i aften?

Annette: “Jeg synes altid, VEGA er god til at finde de nye navne. Så det er en helt vild god mulighed for at høre dem, man ved, man kommer til at høre mere til senere. Det er lidt som en slags mini-festival, hvor man får muligheden for at høre en halv times tid med hvert band.”
Jonas: “Jeg var her sidste år, og det var faktisk første gang, jeg satte mine ben på VEGA. Og det var en god oplevelse, så det var bare fedt at være her igen. Det var spændende at opleve nogle navne, man ikke havde set før.”

Og hvordan klarede denne aften sig så i forhold til for et år siden?

Jonas: “Bedre! Jeg synes faktisk, niveauet er væsentligt højere. Der var flere kunstnere sidste år, der var lidt *mnøøøh*, hvor programmet i år over hele paletten byder på navne, jeg rigtig gerne vil høre.”
Annette: “Jeg synes også, det var rigtig godt. Det har indfriet mine forventninger på en eller anden måde. Der er nogle af artisterne, der har haft nogle hits på P6, og de har leveret det, som jeg havde håbet.”

Var der nogen, der skilte sig ud?

Jonas: “Hende, der spillede inde i Lille Vega tidligere, hvad var det, hun hed?”
Annette: “Jada?”
Jonas: “Ja, Jada! Hun var meget naturlig, der var ikke noget anstrengende over hendes optræden.”
Annette: “Ja, hun var mega sej. Hun synger sindssygt godt, og så var hun meget sin egen. Det kom meget naturligt i hendes stemme, og så var det fedt med det ret amerikanske setup med kor og band.”

Ville I kunne pege på nogen, der burde spille til VEGAs Udvalgte næste år?

Annette: “Ja, What Kills. Det er lidt en ny elektronisk lyd, men samtidig med nogle rigtig dygtige musikere bag. Jeg synes altid, det er fedt, når noget elektronisk støder sammen med rigtige instrumenter.”

Cathrine og Mariella

Hvorfor er I her i aften?

“Vi havde bare lyst til at høre noget god musik, og vi har ferie fra studiet, så vi fejrer det lidt på den måde.”

Hvad synes I om aftenen?

“Vi er helt vildt glade. Der har været nogle ret fede navne.”

Hvem skilte sig ud?

“Jeg er meget overrasket over Jada. Hun var mega fed. Hendes stemme var virkelig imponerende. Jeg tror ikke, jeg havde set det komme ud fra, hvordan hun lige ser ud. Hun skilte sig ud fra mængden.”

Er det jeres første gang til VEGAs Udvalgte?

“Jeg har været der for et par år siden, men ikke for nylig. I forhold til dengang synes jeg, at denne aften klarede sig rigtig godt. Jeg synes, det var nogle ret fede og forskellige navne. Vi var her ikke helt fra starten, men det var rigtig fedt.”

Morten og Steen

Hvorfor er I her i aften?

“Vi elsker at komme her i VEGA, og vi elsker at høre ny musik. I aften var ingen undtagelse, den var fantastisk. Det er altid godt.”

Hvem skilte sig ud?

Steen:Jeg synes, Dawn lyder lovende.”

Drew?

Steen: “Ja, Drew! Især på grund af hendes personlighed.”
Morten: “Og så synes jeg også, at Vera var fantastisk, for det var en sjov komposition i forhold til at fremføre musik, hvor man tager disse eksisterende numre og propper ekstra lag på. Det var cool.”

Ville I kunne pege på nogen, der burde spille til VEGAs Udvalg
te næste år?

Steen: “Ah, så meget fremme på beatet vil jeg ikke påstå, jeg er (griner).”
Morten: “Vi er små scouts.”
Steen: “Nu ved jeg ikke, om du kan se, hvor gamle vi er, men bare det, vi er her, det er hipt nok.”

Søren

Hvorfor er du her i aften?

“Vi er her for at høre Jada, og vi er endda på gæstelisten.”

Hvordan kan det være?

“Hun er min kæreste, så jeg synes, det kunne være rigtig fedt at komme til alle hendes koncerter. Det vil jeg i hvert fald gerne.”

Har du misset nogle koncerter?

“(Tænkepause) Ja. Jeg missede hendes opvarmningskoncerter for Phlake i Aalborg, Odense og Aarhus.”

Hvad synes du så om aftenen generelt?

“Det virker som et rigtig godt arrangement med en blanding af dem fra musikbranchen og en masse, der bare godt kan lide god musik. Jeg tror, de fleste publikummer er gået ind til alle koncerter, så de fleste har lært en masse ny musik, som de skal hjem og følge med i.”

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Love Letters – “Ducue”

Den New York-baserede houseproducer Maxime Robillard aka. Love Letters har et tæt bånd til Danmark. Foruden at have en fortid som ex-pat i København er Maxime Robillard på flere måder musikalsk beslægtet med vennerne fra det fremstormende Aarhus-kollektiv og pladeselskab, Regelbau, der flere gange har booket den unge amerikaner. Desuden er hans tidligere ep Your Go udkommet på søsterpladeselskabet Help Recordings.

På Love Letters’ nye udspil, Ducue, er Maxime Robillards danske forbindelse og den amerikanske opvækst endnu en gang vævet tæt sammen. Ducues abstrakte og insisterende percussion vækker minder om idéer fra Aarhus’ største eksportvare inden for housescenen. Og så er der nummerets acid- og pianovibe, der lyder som noget, Omar S og Tin Man ville komme op med, hvis de rykkede deres synthesizere ind i et og samme lokale.

Men trods sammenligningerne – og pressemeddelelsen, der kalder udspillet en variation af “den gode, gamle houselyd” – skuer Ducue også fremad. Singlen bliver helt sin egen takket være den forførende vokal, der langsomt moduleres i takt med, at bassen støder tungere.

Ducue har netop fået premiere på bloggen The Ransom Note og udkommer både på vinyl og kassettebånd den 17. november via pladeselskabet Yield.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *