Strømmen svigtede for Grizzly Bear

Grizzly Bear (foto: Tom Hines)

Grizzly Bear er ikke så meget et indierock-band fra USA, som det er et sammenvævet plaid af fire lige så store størrelser, der af en uforklarlig årsag stadig hænger sammen efter 15 år.

De fire bandmedlemmer er både hver for sig og sammen dygtige musikere, der rammer hver eneste tone, tangent, riffs og rytmiske krummelurer lige i røven. Men Grizzly Bear virker samtidig til altid at være én kunstnerisk uoverensstemmelse væk fra at blive splittet til atomer.

Derfor virker Heartland Festival-publikummets modtagelse af kvartetten fra New York ikke til at stå mål med den nærmest imponerende bedrift, det er, at bandet fortsat spiller koncerter og udgiver flotte albumudspil. Helt uden at rive hovederne af hinanden i processen. Bandets femte album, Painted Ruines fra 2017, og en efterfølgende verdensturné bragte torsdag bandet forbi Heartland Festival ved Egeskov Slot, og det blev modtaget med spredte klapsalver fra et mageligt og velbefindende publikum midt i aftensolen.

Jeg stod stadig og ventede på en falafel, da bandet gik på scenen klokken 21.00, og det var som om, at alle tilhørerne stod og ventede på et eller andet andet. Åbningsnummeret, Losing All Sense fra det ellers fine album fra sidste år, var ikke dét, de ventede på, lyder det til baseret på publikumsreaktionen, da sangen kommer til sin afslutning.

Mens jeg får min falafel, som ikke skulle have været med chili, minder jeg mig selv på, at nogle musikere bruger publikums ansigtsudtryk, bevægelser og lyde som en måde at afstemme sig selv på. Det ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet for Grizzly Bear, der spiller ufortrødent videre.

Og det gør de godt, og de virker taknemmelige for at spille, selvom de aldrig har været et band, der helt elektrisk kommer ud over den famøse scenekant. Mellem numrene tager bandet sig tid til at hylde festivalen (“what an amazing festival, we’ve been walking around here all day) og til at mindes deres danske koncerter og alle de byer, der har besøgt igennem halvandet årti. “Our first gig in Europe was in Denmark. We’ve been in Copenhagen, Aarhus, Kolding, O-den-se” (med tryk på d).

Det danske publikum har altså historisk haft et godt øje til disse fire indie-rockere, men begejstringen kommer aldrig rigtig til syne her ved skumringstid på Fyn. En stærk sidevind rusker i lyden, da bandet efter et kvarters tid endelig åbner op for bagkataloget og i særdeleshed det populære og fremragende album VeckatimestReady, Able bliver fremført ubesværet og næsten fuldkommen uændret i forhold til den oprindelige version, inden bandet spiller deres med afstand største hit, Two Weeks. Den havde publikummet ventet på at høre, indikerer en omgående tiljubling.

Men så, efter en halv times spilletid og midt i opførelsen af Two Weeks, ryger strømmen fuldstændig fra festivalens næststørste scene. Publikum klapper og hujer som reaktion på strømsvigtet, mens bandmedlemmerne kigger på hinanden. Selvom jublen emmer af ironi og nervøsitet, må det være frustrerende for en musiker at kunne konstatere, at dette jubelbrøl bliver koncertens største.

Bandet tager sig tre-fire minutters pause bag scenen, kommer tilbage og siger et par enkelte, men rammende ord om det nummer, de ikke nåede til vejs ende med.

“We’ve played this song too much, anyway. It was God’s way of telling us to stop playing this song. What? I can’t talk about God? It’s a Christian country, right?”.

Bandet slutter meget passende af med While You Wait For The Others. Men det bliver strømsvigtet, koncerten huskes for. Et hårdt kæmpende Grizzly Bear fik aldrig sat strøm til publikummet eller sig selv.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Project Pablo sender et postkort fra hjemlandet Canada

Den Montreal-baserede houseproducer Project Pablo (aka Patrick Holland) har i en årrække været en af Canadas fineste musikalske eksportvarer på den elektroniske scene.

I dj-sets såvel som på sine udgivelser på blandt andet 1080P-kollektivet fra Vancouver og på sit eget pladeselskab, Sounds of Beaubien Ouest, bærer Project Pablo sin nationalitet og sit ophav uden på tøjet.

Derfor kommer det ikke som nogen stor overraskelse, at kærligheden og taknemmeligheden for fædrelandet er budskabet på Project Pablos kommende album, Come To Canada You Will Like It, som netop er annonceret og udkommer 22. juni.

Ifølge Patrick Holland selv handler Come To Canada You Will Like It om at sætte farten ned, se tilbage og bevæge sig fremad og om at veksle storbylivet med tid på landet. Kort sagt om at huske på og bevare en flydende og tilbagelænet munterhed, som er essensen af pseudonymet Project Pablo.

Jagten på den idylliske mellemvej og en balance i livet indkapsles perfekt i Fine Match, den første smagsprøve fra det kommende album. Her tager Project Pablo et langt skridt væk fra dansegulvet, som han mestrer weekend efter weekend, går ned i tempo og jammer lige dele formålsløst og determineret med sig selv.

Come To Canada You Will Like It er Project Pablos andet album siden 2015-debuten I Want To Believe og udkommer på Patrick Hollands eget pladeselskab, Verdicchio Music Publishing.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Oneohtrix Point Never – ‘Black Snow’

Hvad er der tilbage at opnå som kunstner, når man har samarbejdet med David Byrne, haft Val Kilmer til at spille hovedrollen i en musikvideo til en af sine sange og vundet en pris ved filmfestivalen i Cannes for bedste filmmusik?

Man kan instruere sin egen musikvideo og proppe den med fem linedancere, en fyr med spraytan-hud og hugtænder, der spiller violin på en billedramme og klaprer på et ergonomisk computertastatur.

Det har Daniel Lopatin aka. Oneohtrix Point Never gjort på ‘Black Snow‘, der er førstesinglen fra det kommende album Age Of, der udkommer 1. juni på Warp.

Men du behøver gudskelov ikke at kunne tyde plottet i musikvideoen for at være dig underholdt. Dertil gør musikken mere end tilstrækkelig et tilstrækkeligt stykke arbejde.

Med Black Snow træder Oneohtrix Point Never et skridt væk fra de dekonstruerede lyde, der udgjorde albumforgængeren Garden of Delete fra 2015. På den nye single tyer OPN istedet til melodiske og minimalistiske pop-riffs, mens Daniel Lopatin selv (i samarbejde med Anohni) leverer vokalsiden.

Dagen før albumudgivelsen, 31. maj, kan man opleve Oneohtrix Point Never på Heartland Festival.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Amsterdams Red Light Radio indtager København

Fra et gammelt prostitutionsvindue i Amsterdams Red Light-distrikt har den online radiostation Red Light Radio dagligt udsendt dj-sets og radioprogrammer med lokale og internationale (herunder en lang række danske) dj’s målrettet en global lytterskare, ligesom stationen har afholdt en lang række fester over hele verden.

Torsdag aften kommer turen omsider til København og Jolene i Kødbyen, hvor Red Light Radio fra klokken 18.00 helt frem til midnat sætter spot på noget af det bedste, Danmark har at byde.

Via hjemmesiden redlightradio.net kan hele verden i aften tune ind til sets fra Jolene-residents og dj’s som Fyraftensboogie, Mikkel O. Brask, Nixxon og Solid Blake, mens Simon Littauer og Kenton Slash Demon giver timelange liveshows. Tidsplanen ser således ud:

18:00-19:00 Fyraftensboogie
19:00-20:00 Mikkel O. Brask
20:00-21:00 Nixxon
21:00-22:00 Simon Littauer (live)
22:00-23:00 Solid Blake
23:00-24:00 Kenton Slash Demon (live)

Når Red Light Radio slukker for kameraerne, vil Jolene byde på en efterfest, hvor Mikkel O. Brask spiller videre sammen med den hollandske dj, producer og labelboss Robert Bergman, der selv har erfaring med at vende plader foran et rullende kamera.

Tjek hans Boiler Room-set fra 2015 fra den elektroniske musikfestival Dekmantel.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Darmstadt, C.K. og Alfredo92 mixer foråret ind

Tre nye forårsvenlige mixes fra Damstadt, C.K. og Alfredo92.

Der er de tilbagevendende trækfugle, de stødt tiltagende celsiusgrader, og så er der de kåde, sæsonorienterede mixtapes.

På Regnsky elsker vi de musikalske forårsbebudere, der evner at indfange en ukompliceret stemning af kærlighed og varme, og i dag er det blevet tid til at lytte til hele tre af disse mixes, der alle kommer fra danske hænder.

Vi starter hos dj-duoen, Proton-bookerne og Phono Festival-medarrangørerne Darmstadt, hvor Mikkel Steensgaard og Anders Olesen har sammensat et eklektisk mix, der med deres egne ord gengiver “forårets udvikling”. Det timelange mix indeholder produktioner fra blandt andre norske Vera Dvale og albumaktuelle Astrid Sonne, før det ubesværet glider over i mere frodige og harmoniske lyde fra blandt andre DJ Centrals og Soft Armours kollaborative indsats, Lege Igen, inden det udmattet og solslikket slutter på Garretts nye synthjam, Slow Motion.


Mere hemmelig og eksklusiv er tracklisten på det næste mix, som kommer fra C.K. (initialerne for Regelbau-dj’en Christoffer Kejlstrup). Den aarhusianske selector er ikke bleg for at dele et mix i ny og næ, men det seneste udspil, der er en del af Regelbau-holdets egen Safe Radio-føljeton, er immervæk nøje og grundigt sammensat. Hvert eneste nedfaldspunkt i det 110 minutter lange mix føles som en mindre åbenbaring, om det så er den første halvdel af mixet, der er af ambient karakter, eller når houselyden tager over i anden halvdel. Intet mindre end et fremragende mix.

Det hele slutter hos Twin Cities-dj’en og -medarrangøreren Alfredo92 (Alfred Rasmussen), der netop nu er en af de bedste pladevendere på den københavnske scene. Mixet er lavet for Radio Cómeme, og er med Alfredo92s “et forsøg på at blande lyde, som han normalt ikke ville spille i klubsammenhænge”. Ikke desto mindre bliver der over 60 minutters spilletid både plads til industrielle og tribale numre samt tropiske og baleariske housetracks. Det er, så man får helt varme kinder.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *