om år 2009 og hvad det bragte med sig

Whitest Boy Alive på Roskilde 2009

Når sneen daler ned fra himlen og dækker landskabet som et tykt hvidt tæppe er det på tide at gå i vinterhi (eller bare indendøre) og i kombination med, at året 2009 er ved at gå på hæld, er det meget passende at reflektere over den forgangne år og hvad det har bragt med sig af musiske skønheder.

En tendens jeg har opdaget er, at alle de plader jeg har på min liste over årets bedste, har jeg først opdaget et betydeligt stykke tid efter deres udgivelse. Hvorfor ved jeg ikke, men mit bedste bud er, at det ligepludselig går op for mig hvor meget hype der er omkring pladerne og derfor tænker: “jamen så må jeg sgu da også lige få det tjekket ud.” – det bliver pladerne dog ikke mindre gode af, skulle jeg hilse og sige.
Om det er min mangel på aktualitet der også har gjort at jeg mere eller mindre har trukket mig tilbage fra bloggen er ikke til at sige. Det kan jeg faktisk ikke svare på. I nogle perioder ligger fokus bare helt andre steder, men derfor er det nu alligevel blevet til en lille anbefaling i ny og næ, og sådan bliver det nok også i det nye år.

moderat
Lad os få hul på festligehederne og lad mig starte med tyske Moderat, der i sensommeren slog benene fuldstændig væk under mig. Jeg købte pladen på en tur til Berlin og er stadig ikke træt af den, fordi den spænder så genremæssigt bredt. Kombinationen af Modeselektors hårde beatprogrammeringer og Apparats smukke lydbilleder åbnede mine øjne for “stille og rolig” techno, som samtidig kan fungere som bangers på en helt almindelig onsdag, hvilken Morten og jeg så ved selvsyn på Vega d. 19. august.

THE-WHITEST-BOY-ALIVE-RULES
Dernæst vil jeg nævne The Whitest Boy Alive, som ligeledes er en af de bands Morten og jeg har ‘in common’. Jeg er dybt dybt fascineret af den lyse og lette lyd, som det håndspillende houseorkester leverede såvel på albummet Rules, som på Roskilde’s Arena Scene i sommers.
En af årets sjoveste dj-oplevelser var desuden til Regnsky’s fødselsdag i sommers, hvor Erland Øye pludselig troppede op på dansegulvet og kvitterede med hans karakteristiske, slaskede discodans som kun han kan lave den.

fever-ray-cover_medium
Videre til Fever Ray, der må siges at være i en hel anden boldgade, men ligeledes en af mine 2009-favoritter.
Det er mere fordi pladen udfylder en særlig plads som også er vigtig, nemlig når man kommer hjem sent om natten og skal “varme ned” efter et job, eller en søndag, hvor tømmermændene gør det umuligt at høre andet end denne plade og Stella Polaris’ kompilationer.
Koncerten på Roskilde i sommers fik mig til at drømme mig langt væk ind i en bobbel på undervandsrejse.

mew-no_more_stories
Nu skal vi dog også have danske navne på banen, og årets danske rockalbum er efter min mening begået af Mew. Selvom forventningerne er tårnhøje, synes jeg stadigvæk de formår at være originale. De har indset, at der skal mere end et guitarriff og en rock1-trommerytme til for at lave rockmusik i 2009. Resultatet er en flot og ambitiøs plade, der pga. sin alsidighed heller ikke kommer til at kede mig det første lange stykke tid.

solrock
For at runde denne favoritrunde af, vil jeg nævne en udgivelse som fik rigtig mange tæv med på vejen. Anmelderne var ikke i tvivl om pladens kvaliteter, men i miljøet fik ElectroJuice en meget hård medfart. Det kan godt være, at Mads og Jakob ikke er så gamle endnu, men se nu bort fra det, og kig i stedet på hvad pladen kan. De er jo dygtige til deres kram, og beviser, at de mestrer en genre vi snart kommer til at se meget mere af i DK. Jeg er i hvertfald ikke i tvivl om, at de har en lys fremtid foran sig.

Dermed slut på 2009 for mit vedkommende. Fem meget forskellige favoritplader og et dejligt år at se tilbage på. Jeg glæder mig utrolig meget til at se hvad det nye år vil bringe med sig og har allerede nogle danske debutplader jeg ser meget frem til.

Tusind tak for i år
Kh Søren

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Daniel says:

    Vi glæder os allerede til at læse jer i 2010!
    – God Jul & Godt Nytår

    ElektroniskForum.

  2. alexander says:

    moderats og whitest boy alives nye album blev alt for oversete i år! så det glæder sgu at se dem her! udover det, er det sgu noget af et billede – hvem har taget det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

CPH:DOX afterburner

Københavns Internationale Dokumentarfilm Festival CPH:DOX takkede søndag aften af for i år efter en hæsblæsende uge med over 200 filmvisninger, Q&A’s med diverse instruktører og en række koncerter og fester med filmenes portræterede kunstnere som omdrejningspunkt.

Personligt nåede kun at få en lille del af festivalen med, men disse oplevelser vil jeg kort dele med jer herinde, så her følger 3 korte reviews.

VINCENT MOON // TEMPORARY COPENHAGEN

[spoiler show=”Vis Anmeldelse” hide=”Skjul Anmeldelse”]Den franske kunstner Vincent Moon, der er kendt for sine Take Away Shows lavede i maj måned “an experiment”. Uden videre instruktion samlede han 9 danske bands og kunstnere i en lejlighed ved St. Kongensgade og filmede i et langt one-take (30 min) en koncertfilm uden afbrydelser med glidende overgange mellem alle numre. De eneste aftaler der blev indgået var, hvordan to bands skiftede fra én toneart til en anden, men rent filmisk var der udelukkende tale om improvisation og spontanitet, hvilket også er Moons varemærke.

Selvom dette virker som en pænt umulig opgave synes jeg Vincent Moon laver overraskende gode overgange mellem numrene. Generelt en ny og meget spændende måde at tænke og lave musikfilm på.

Dokumentar? Det er måske så meget sagt, men hvis man elsker universet omkring Rumraket og Tigersprig bør man nu alligevel tjekke videoen ud. Der er masser er sarte skønheder og den kan ses lige her:

TEMPORARY COPENHAGEN _ an experiment from vincent moon / temporary areas on Vimeo.

[/spoiler]

VINCENT MOON // TEMPORARY SLARAFFENLAND

[spoiler show=”Vis Anmeldelse” hide=”Skjul Anmeldelse”]Endnu et projekt i Moons serie om Temporary Areas, men denne gang specifikt omhandlende det danske band Slaraffenland.

Filmen er lavet ud fra næsten samme koncept omkring spontaniteten og viser bandets nye plade fremført i sin helhed på 10 forskellige locations rundt om i København. Det hele er filmet på én enkelt dag (ca. 1 time pr. sang/pr. sted) og undervejs får bandet besøg af vennerne fra Efterklang og Valby Vokalgruppe.

Selvom jeg må indrømme, at det til sidst var lidt trivielt at se på, da jeg ikke er den allerstørste Slaraffenland fan, så var det interessant at se hvordan en franskmand iagttog hovedstaden og gjorde det på en meget præcis måde man kunne nikke genkendende til.

En hyggelig og til tider meget humoristisk film pga de situationer som bandet fører sig selv ud i – bl.a. en kanalrundfart hvor forbipasserende stopper måbende op fordi de ikke lige havde regnet med at et rockband skulle sejle forbi dem med en lille motorbåd fyldt til randen med gear og forstærkere.

Filmen kan ses her:

Temporary Slaraffenland from vincent moon / temporary areas on Vimeo.

[/spoiler]

ROMUALD KARMAKAR // VILLALOBOS

[spoiler show=”Vis Anmeldelse” hide=”Skjul Anmeldelse”]Den sidste film jeg vil nævne er dokumentaren om tyske Ricardo Villalobos, der efter instruktørens eget udsagn vil skuffe de filmgængere, der havde sat næsen op efter en partyfilm.

Filmen portræterer dj’en og produceren i forskellige situationer – bl.a. mens han gennemlytter nye “white labels” til sine dj-sets og mens han i en dyb rus af et eller andet euforiserende stof, fabler løs om analoge synthesizere, filtre, LFO’s, mv.

Desuden giver filmen et billede af en pioneer indenfor sit felt, der har været på banen i mange år og det giver også for folk, der ikke færdes i dj-miljøet, et billede af hvordan det er at være dj. Teknisk såvel som etisk. Kan man fx tillade sig at spille lyden af sirener i byer med krigstraumer?

To timer med ligedele tung bass og interviews og eksklusive optagelser fra bl.a. Panorama Bar, der ellers er lukket land for fotografer.

Til visningen mødte jeg tilfældigt medlemmerne fra Støjblog, hvilket ikke kom bag på mig, da de også har skrevet om filmen – der er altså noget om snakken – tag og se den.

En lille, men desværre ikke særlig fyldestgørende teaser kan ses her:

[/spoiler]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7

Det er snart et år siden, at svenske Fever Ray for første gang kom med kryptiske oplysninger om sit soloprojekt. Siden da har verden taget Karin Dreijers univers til sig, og dette har ført hende på en verdensomspændende tour, der 2 gange har bragt hende forbi DK. Ovenpå en halvkikset Roskilde-optræden med mange tekniske problemer gør Fever Ray nu skaden god igen med en koncert i DRs Koncerthus.
Jeg 3 gange oplevet koncerter i Koncerthuset – bl.a. med Efterklang – men alle tre gange har det været i Studie 2. Fever Ray-koncerten foregår i Koncertsalen (som jeg mener er Studie 1 – altså den største), hvilket sikkert er fordi Dreijer medbringer sit enorme og imponerende lasershow.

Udover dette har Fever Ray netop sluppet en ny video fri via Pitchfork og den vil vi selvfølgelig gerne have lov at dele med jer. Der er tale om nummeret “Seven“, der 5. oktober bliver udsendt som single sammen med en ordenligt mundfuld remixes. Nedenfor har jeg vedlagt originalen + 2 af de remixes der allerede har set dagens lys. God fornøjelse.

Fever RaySeven

[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Seven.mp3]

Fever RaySeven (CSS Remix)

[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Seven-CSS-Remix.mp3]

Fever RaySeven (Martyn’s 7th Remix)

[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Seven-Martyns-7th-Remix.mp3]

Søndag den 29. november
Koncerthusets koncertsal, København C
Pris: 300-350 kr.
Billetter: her

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. thomas j says:

    rimelig morbid video. men fed. hvem har instrueret den?

  2. På hendes officielle hjemmeside står der, at det er Johan Renck.

    Eller mere præcis står der:

    The video is being directed by Sweden’s Johan Renck, who shot the recent Fever Ray press photographs and has worked with The Knife as we as many other leading musicians including Bat For Lashes, New Order, The Streets and Robbie Williams

  3. Lovatron says:

    First of all, I LOVE Fever Ray and the remixes you posted are outstanding. Thanks!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Meet and greet with Slaraffenland

slaraffenland

Til september udkommer den 3. langspiller fra københavnerkvartetten Slaraffenland, men allerede nu kan man høre en forsmag på den nye lyd i form af 1. singlen Meet and Greet.

Den nye digitale udgivelse udkom igår på iTunes Store og Rumraket’s MP3 Butik, og indeholder udover titelnummeret også b-siden My Bad Ways.
Sangene fra den ny plade, der i øvrigt har fået titlen We’re On Your Side, er indspillet med produceren Fridolin i det berømte og berygtede Mexico City Studio i København.

Albummet, der udgives på Efterklangs label Rumraket, rammer som sagt de danske pladebutikker først i september, og udgives desuden af pladeselskabet Hometapes i resten af Europa samt USA, hvor Slaraffenland også har en del fans.

Derudover er der forlydener om, at den franske videokunstner Vincent Moon (kendt fra sine TakeAway Show [blogotheque], og samarbejder med bl.a. Arcade Fire, The National og Beirut) har et videoprojekt i støbeskeen. Moon har fulgt bandet gennem de seneste år, og produktet heraf skulle eftersigende blive offentliggjort i forbindelse med den nye albumudgivelse.

Vi har fået lov at dele 1. singlen med vores kære læsere, hvilket vi selvfølgelig er utrolig glade for, og hvis man slet ikke kan få nok af Slaraffenland, kan man indtil pladen udkommer løbende få flere statusopdateringer på Twitter, hvor også Efterklang har en profil (ja, sågar Regnsky er kommet med på bølgen, hvis du absolut ikke kan få nok af alt det nymodens stads!)

Slaraffenland Meet and Greet
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/Meet-and-Greet.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

WHT

Troels Abrahamsen

I morgen er dagen, hvor Troels Abrahamsen definitivt lægger sine alias på hylden og udgiver en fuldlængde i eget borgerligt navn.
Selvom den nye plade White ikke skal sammenlignes med “I Know That You Know”-projektet, vil jeg alligevel inddrage den som reference, fordi jeg synes sammenligningen fortæller noget om hvor meget der er sket siden da.

Åbningningsnummeret “The Woods Are Here” er et ganske godt eksempel herpå, da det starter ud med ustemt akustisk klaver og stille bygger op med elektroniske elementer indtil nummeret ubemærket fader over i “Worksong”.

Generelt virker numrene til at være bygget op omkring et klaver-riff + en vokal idé, der så tilføres en elektronisk dimension + livetrommer og bas.
Jeg synes WHT adskiller sig markant fra I Know… fordi de nye sange virker meget mere overvejede og tænkt meget mere som ‘sange’, med en opbygning, et klimaks og en outro. Her viser Troels virkelig, at han er gået fra at eksperimentere med computerens mange muligheder til at beherske og udvælge de idéer, der passer ind i stemningerne.

Dog synes jeg også, at nogle numre blive lige lidt for “um-ti-um-ti”/bastante, hvis man kan sige det sådan. Her tænker jeg på “Shine Your Light”, “Collider” og “You Don’t Get Me At All”, hvor trommerne får lige lovligt meget plads i mixet. Dette kan dog ikke overskygge resten af pladens kvalitet, som jeg synes er rigtig høj.

Mine personlige favoritter er de 5 åbningsnumre (der udover de to førnævnte er “End Scene”, “Switch It Off” og “When You’re Ready, Let Go”), det næsten ambient-agtige bassnummer “Wrong Gods” og “I Am Not An Island”, hvor Troels leverer et nummer i klasse med Thom York’s “Eraser”-projekt. Rigtig godt gået.
Pladen kan købes fra imorgen, og kan allerede nu streames via Troels’ Bandcamp-profil og Soundvenue.

Troels Abrahamsen – I Am Not An Island
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/10-i-am-not-an-island.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *