Loosing My Mind (Vinnie Who remix)

Kasper Winding? Nej, navnet siger heller ikke mig mere end at han vidst nok har et rimelig stort kvalitetsstempel. Hvorfor melder hukommelsen intet om. Men det er egentlig underordnet. For Vinnie Whos remix af personlighedens kommende single, “Loosing My Mind” fra albummet Voila, har, kombineret med skramlen fra nedpakning af 19 år, været hele aftenens soundtrack. Tempoet er tilbagelænet og de mange sammenfiltrede (men distinkte) melodier udtrykker overskud, perfekt til en solskinsdag som denne. Vokalen følger samme spor. Lige indtil 3:36, hvor en bemærkelsesværdig falset slår ind. “Er det Jonas Bjerre?” spørger du dig selv. Svaret er: ”Hvor spørger du? Selvfølgelig er det det.” Genialt.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vinnie Who + Casiokids på Store Vega Chromatics + Rosemary på Lille Vega

LIVESTEMNING: Dilemma. Dansk favorit i Store Vega sammen med norsk hype. Amerikansk favorit i Lille Vega sammen med dansk hype? Vi forsøger at være to steder på samme tid. Det der fravalg bryder vi os ikke om.

21:00 Vi smutter ind på Lille Vega for at aflevere overtøj. Det er jo nok der, aftenen kommer til at ende. Der er temmelig tomt i garderoben, til gengæld kan man lytte godt efter og høre Djuna Barnes og Kasper Bjørke spille Sleep Party People oppe i salen. Mmmh, klokkespil og bjældeklang i snevejr. Men ikke så festligt.

21:10 Det er Casiokids til gengæld. Selv køen i indgangen lover godt for festen på Store Vega. Og der er da også godt fyldt op i salen trods det relativt tidlige tidspunkt.

21:30 Det paradoksale ved dobbeltkoncerter er, at det 1. “hovednavn” altid ender med at være den ultimative opvarmning for (let’s face it) det egentlige hovednavn. Casiokids var i hvert fald effektive som første band. De to trommeslagere går fejl af hinanden, jeg smiler. Det virker alligevel.

21:50 Mon ikke det her er næstsidste nummer? Vi har hoppet til “Verdens Største Land” og danset til psyrock disco, og jeg har savnet indhold. Enten er her mange nordmænd eller også køber københavnere stadig plader. Det er fremragende for festen.

22:10 Tilbage på Lille Vega. Det står rigtig mange maskiner på den scene, og de to billeder – af Store Vega og Lille Vegas scener – viser forskellen på koncerterne ret godt. Store Vega er organisk og har guitar og det hele med. To gange trommesæt, f.eks. Lille Vega har mange keyboards og ti drumpads, hvis lyd jeg virkelig holder af. Rosemary går på, og mine ører gør ondt. Ekstremitet er godt og skidt, lige nu er det dog mest konsekvensen, der går mig på.

22:30 “Old Old Persian Tale” og “Sleep Alone” irriterede mig lidt. Der manglede spændinger, og det lød da meget godt da bassen var skruet ned, men jeg kunne ikke rigtigt høre, hvorfor jeg skulle blive. For stilistisk. Fint med sorte jakkesæt, piktogramisk tydelighed er jeg generelt stor fan af. 3. nummer ligger ikke på myspace, men er overraskende nok det bedste. Her bliver Sahar, forsangerinden, for første gang udfordret, instrumenterne griber fat i mig. Det er lidt mere 80’er og lidt mindre Italians Do It Better rip-off. Det er fremragende.

22:40 Vinnie Who spiller, undskyld Rosemary, men det er et gammelt kærlighedsforhold, og de skal plejes. Derfor står vi nu på Store Vega. “Feel It” groover, er temmelig meget mere soul’et end på plade. I det hele taget kommer de første par numre godt omkring discoens sidegenrer og inspirationer. Jeg har aldrig set Vinnie Who med så mange håndspillede instrumenter. Men som Niels Bagge siger, så kræver det øvelse at spille en trombone, derfor må man hellere have tre med. Det fungerede faktisk.

23:10 Vinnie Who spiller jo ikke overfladisk disco. Der er indhold. Selvom “Then I Met You” gør første del af koncerten til en noget rodet oplevelse. Jeg er glad for nummeret, men koret af Radiohead stemte bare ikke så godt overens med soul’et disco og poppet disco. Til gengæld gav “Ain’t Going Nowhere” mig præcis den længsel tilbage til vinteren 2008, hvor hver weekend indebar en Vinnie Who koncert. Den forsikrer mig om, at Vinnie er et de bands i Danmark, som spiller de mest livsglædegivende koncerter. Også selvom jeg nu savner dem…

23:40 Vi kommer ind i Lille Vegas sal lige i tid til at høre de sidste par numre fra Chromatics. Jeg kan lide den afstand, der er i deres musik. At Ruth Radelets stemme er så usandsynlig flad. Der er ikke særligt mange muligheder i den. Til gengæld kompenserer sangmaterialet det glimrende, for guitaren og den heftigt vibrerende bas skaber udsving. Jeg kunne bruge noget mere præcision i rytmerne, men melodierne er der, “In The City”‘s enkelhed skaber trancen, og “Running Up The Hill” er ekstranummer. Den distingte guitar var egentlig alt, jeg spurgte om, det fik jeg, og jeg er tilfreds.

02:00 Nej, Vega Natklub er bare ikke stedet for mig. Der er for lyst i baren, og for høj musik på mainfloor. Så selvom lineup er i den gode ende af danske indie/disco-dj’s siger vi pænt farvel til dørmændene og smutter hjem. Ganske godt tilfredse.

Vinnie Who + Casiokids var en del af TDC Play. Derfor vil koncerten i fremtiden kunne ses på Vega Playeren.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Konkurrencer: Vinnie Who

Regnsky åbner  i dag for den helt store gavebod. Vi udlodder nemlig både billetter til Neon Indians koncert på fredag på Lille Vega og eksemplarer af Vinnie Whos debutalbum. – BEMÆRK: Neon Indian koncerten er aflyst.

Regnsky er rigtigt glad for Vinnie Who. Derfor har vi også set utroligt meget frem til discoprinsens debutalbum, som udkommer om præcis en uge, mandag d. 30. august.
Albummet har fået titlen Then I Met You, og er skummet af den bølge af succes, som Niels Bagge Hansens soloprojekt siden kontrakten med EMI for lidt over et års tid siden blev skrevet under.

Der bliver i øjeblikket varmet op til releasen med en hel del tiltag, bl.a. kan du hereksperimentere med dit eget remix af Vinnie Whos seneste single “Remedy”, mens youtube flyder over med mere eller mindre officielle videoer som denne:

Vi har fået æren af at udlodde to eksemplarer af debutskiven. Hvis du vil være med i konkurrencen skal du:

Skrive en lille historie om din bedste oplevelse med Vinnie Who.
Det kan både være en koncertoplevelse, at høre et bestemt nummer for første gang, at se plakaten blive hængt op foran din hoveddør, eller noget helt andet.

Din fortælling skriver du i kommentarfeltet nedenfor. Sidste frist for tilmelding er fredag d. 27. august kl. 15, hvor vinderne vil blive kontaktet via mail.

Vinnie Who – What You’ve Got Is Mine
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/01-What-You-Got-Is-Mine.mp3]

Bemærk: Koncerten er aflyst.

Neon Indian modtog sidste år læssevis af kærlighed fra blogs for sin synthbårende, nostalgiske pop, og selvom 2010 ikke har bragt så meget nyt med, bliver koncerten på Vega helt sikkert en forrygende måde at forlænge sommeren på.

Efter Hot Chip har spillet publikum i Store Vega varmt og Suicide på Statens Museum For Kunst forhåbentlig har bevist at de stadig fortjener deres plads som legender, kan Neon Indian lige nås. Koncerten er nemlig en natkoncert med start kl 24, og det er svært at forestille sig et mere passende tidspunkt for Alan Palamo og co.’s udsyrede popsange.

Bemærk: Neon Indian har desværre aflyst koncerten. I stedet spiller de et dj-set som en del af  Vegas natklub Nina Bang. Derfor er der desværre heller ingen konkurrence.

Neon Indian 6669 (I Don’t Know If You Know)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/01-6669-I-Dont-Know-If-You-Know.mp3]

Neon Indian – Terminally Chill
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/04-Terminally-Chill.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jens B says:

    Ain’t Going Nowhere i

    Tiden snøvlede sig på en tvivlsom facon. Dog var der et lille håb forude. Et lys forenden af tunnelen så at sige. Ja, et lys. Et skærende et af slagsen, sådan et som nærmest gør ondt at opleve. Det var i givet fald, hvad der skete dengang. Dengang for et års tid siden på landsdækkende radio. En ung kunstner, hvis navn jeg ikke rigtig fik fat i, hvad var. Sangen jeg hørte, havde i hvert fald på en eller anden måde rumsteret i et betragteligt langt stykke tid efter, at jeg havde hørt det pågældende nummer. Der var denne her slående, usandsynligt lyse-, men effektive stemme og sidst men ikke mindst noget udefinerbart indenunder nummerets mange tynde papirslag af funky basgange, fængende guitarfigurer og flydende synthflader lige såvel som de uundgåelige trommeornamenter, men på overfladen kunne ligne hvilken som helst nutidig nu-diskosang, der fik mig til noget. En form for trancelignende og ustoppelig vals. Nummeret hed enten “You Have To Be Ok” eller noget i den retning.
    Et år er gået efter fandt jeg ud af, at kunstneren, jeg havde hørt et år tidligere, som jeg ikke kunne navnet på var en hvis Niels Bagge, bedre kendt som Vinnie Who- uden spørgsmålstegn selvfølgelig, og jeg føler mig godt rustet. Rustet til mere. Mere disko.

    Desforuden hed nummeret så Ain’t Going Nowhere.

    Som et sprøjtende polaroidkamera, popper billede efter billede op efter lignende hændelser. Hændelser i forbindelse med Vinnie Who. Enmandsprojektet jævnfør med Prince.

  2. Julius A says:

    I december sidste år var jeg til koncert med WhoMadeWho i Lille Vega. Vinnie Who skulle varme op. Jeg forventede ikke noget særligt af dem, men da Hr. Bagges overraskende rene stemme straks gik i symbiose med hans utrolige, vilde, men samtidig kontrollerede attitude, var jeg som blæst tilbage. Måden hvorpå Niels Bagge var i stand til at danse, posere, grine, mens hans eminente stemme strømmede ud i hallen som en flodbølge, flåede et ellers ikke særligt feststemt publikum ud af den grå hverdag og skubbede det ind i en imaginær discogalakse. Bandet havde ikke snærten den danske leverpostejslyd, og jeg var siden koncerten overbevist om, at de ville indtage den internationale musikscene med storm. Deres simple, men utroligt nuancerede og iørefaldende kompositioner bliver uden tvivl deres vej til international succes …

  3. Laura says:

    Det sommer, det er varmt, der er glæde, luften er faktisk tyk af en spændt glæde. Det er stemningen. Stemningen. Det er sådan stemningen skal være, lige før det går i gang.
    Jeg er fuld, har drukket øl hele dagen, hele natten, hele weekenden. ‘Vi går over broer’, leger på en ‘balkon’ men alligevel ved vi jo godt at ‘det du har er mit’. Vinnie Who er for skøn. Niels og hans smukke band tager publikum med storm. Vi danser, smiler, synger, sveder. De andre griner, når jeg i min fuldskab får spurgt om en i koret er en pige eller en dreng – alkoholen tager over. Så er det slut. Vi kigger i programmet, ser at VW spiller aftenen før. Øv.

    Jeg ærger mig, men smiler ved tanken om oplevelsen. Nu, lige nu, glæder jeg mig til at se ham igen!

    SPOT10 – P3 Session i Ridehuset

  4. Laura says:

    (en lille rettelse :-))
    Det summer, det er varmt, der er glæde, luften er faktisk tyk af en spændt glæde. Det er stemningen. Stemningen. Det er sådan stemningen skal være, lige før det går i gang.
    Jeg er fuld, har drukket øl hele dagen, hele natten, hele weekenden. ‘Vi går over broer’, leger på en ‘balkon’ men alligevel ved vi jo godt at ‘det du har er mit’. Vinnie Who er for skøn. Niels og hans smukke band tager publikum med storm. Vi danser, smiler, synger, sveder. De andre griner, når jeg i min fuldskab får spurgt om en i koret er en pige eller en dreng – alkoholen tager over. Så er det slut. Vi kigger i programmet, ser at VW spiller aftenen før. Øv.

    Jeg ærger mig, men smiler ved tanken om oplevelsen. Nu, lige nu, glæder jeg mig til at se ham igen!

    SPOT10 – P3 Session i Ridehuset

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Regnsky inviterer til Vinnie Who release!

Som vi tidligere lovede, kommer her lidt mere information om releasefesten på Vinnie Whos single “What You Got Is Mine” som Regnsky har æren af at være vært for.

Festlighederne løber vanen tro af staben på Dunkel i København i aften, fredag d. 5. februar fra kl. 24. Lineup er centreret omkring de kræfter der har bidraget til bandet på den ene eller anden måde. Den faste producer Lasse Lyngbo og manager Niko “Muzzle Flash” har lovet at holde feststemningen helt i top med dansevenlige beats, som Regnsky og A Boy Named Sue forsætter til den lyse morgen. Og selvfølgelig vender aftenens hovedpersoner, Vinnie Who og band, også yndlingspladerne på Dunkels decks.

En lidt mere lødig begrundelse for denne blogpost står en anden af Regnskys all-time favorites bag: Eim Ick, der i øjeblikket oplever massiv hype-medvind fra særligt Soundvenue, har nemlig været hurtig og produceret det allerførste remix af “What You Got Is Mine”.

Hvor singlen er en upbeat sag lige til et sultent dansegulv, er Eim Icks remix til tidligere på aftenen. Der, hvor du endnu står foran klædeskabet, og ikke kan beslutte dig for om aftenen går mod en bar med behagelig downtempo beats eller mod fashionabelt techno-eufori.
I netop det krydsfelt ligger remixet sig med sit langsomme tempo, der får modspil af synthtemaet. Den melodilinje trækker nemlig mest af alt inspirationer til acidhouse, og får mig virkelig overbevist om, at der lige om lidt venter en kulmination i stroboskoplys og neonfarver.

Men bare rolig – det udsætter Eim Ick os heldigvis ikke for. Til gengæld er remixet et 100 % gennemført og vellykket eksempel på, hvordan et remix kan vende en original helt om, men stadig bevare kernen af dens elementer og forblive tro mod den.

Vinnie WhoWhat You Got Is Mine (Eim Ick remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/What-You-Got-Is-Mine-Eim-Ick-remix.mp3]


Eventinfo:

[spoiler]“What You Got Is Mine” – Vinnie Who singlerelease
m/ Vinnie Who (djs), Lasse Lyngbo, Muzzle Flash, Regnsky & A Boy Named Sue

5. februar 24-07
Dunkel
Vester Voldgade 10

[/spoiler]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Interview: Vinnie Who

Vinnie Who - samlet, men dog ikke på Roskilde
Hvem er Danmarks sødeste frisør? Hvordan bliver man så massivt hypet af Soundvenue? Og hvordan omvender man et støvet Roskilde publikum til glitrende discodansere?
Regnsky har fanget Vinnie Who, bestående af frontmand/bagmand Niels Bagge Hansen (vokal, synth OG koklokke/tamburin), Dennis Morton (guitar og synth), Martin Kærgaard (bas og synth),  Simon Stefanski (keys) og Martin Sahl (trommer) på Roskilde Festival, og de giver svarene her.

Nu har I spillet her på Roskilde Festival, som i hvert fald indtil for fem år siden var kendt som en rocket festival. Hvorfor skal det danske rockpublikum på Roskilde Festival begynde at høre disco?
– Vi ser ikke selv Roskilde Festival som nødvendigvis appellerende til rockfolket. Men folk bør høre disco, fordi det giver en god og glad stemning. Vinnie Who appellerer bredt, og så synes jeg, selvom det er tilnærmelsesvis popmusik, at vi har lige så meget nerve som rocken – hvis ikke mere. Så det er ikke ”upassende”, vi tror Vinnie Who kan bidrage med rigtig meget til sådan en festival.

Hvordan oplevede I publikums reaktion under jeres koncert her på Roskilde?
Dennis (jokende): Folk har ventet på et discoband i fem år, og nu fik de det! Et forløsningens øjeblik, haha. Til koncerten rendte min moster faktisk rundt i teltet for at høre lyden forskellige steder, og for at føle folks umiddelbare reaktioner. Og på det virkede det til, at folk virkelig nød.
Simon (griner): Alt gik ligesom det skulle, bortset fra at selerne på mine overalls faldt ned.
Niels: Og det synes jeg da var meget frækt.

Det er Niels, der er bag alle numrene i indspillet version. Er Niels på en eller anden måde den ubestridte hersker i bandet, eller er der et demokratisk samarbejde med musikken – live såvel som i studiet – mellem jer alle?
Simon: Haha, det er han bestemt ikke. Han er så sød og blid og über demokratisk. God til at få en til at føle at man er vigtig, og gider lytte til vores holdninger angående musikken når vi spiller live – han kunne i princippet godt sige ”nu spiller I bare det der”. Men vi kommer sjældent med deciderede input til numrene.
Niels: Dog kan Simon eksempelvis komme med forslag til lige at lave en lille ændring, og numrenes konstruktion live er også ofte bestemt meget fælles.
Simon: Det demokratiske er med til at gøre bandet meget homogent, så man til koncerterne ikke blot oplever en mand, men det kommer til at virke lidt mere bandagtigt. Alt vi gør live er i det hele taget meget bandagtigt.

Er det også noget i har snakket om i forbindelse med afslutningsnummeret ”Rise With You”?
Niels: Det er et rigtig godt eksempel på et nummer, der er lavet meget om i forhold til studieversionen. Det opstod på den helt gammeldags bandagtige måde i øvelokalet, hvor vi jammede og fandt et nummer i det.

Kan det beskrives som en udvikling I har taget i forhold til nogle af de tidligere numre, der er mere skabelonagtige, I ved – 4 minutter lange osv.?
Niels: Noget som jeg har tænkt over er, at jeg gerne ville lave indspilningerne mere live-agtigt, mere ”menneskelige”, ligesom Michael Jackson gør. Det har inspireret mig meget at tænke ”hvordan ville vi gøre det her, hvis vi skulle spille nummeret live?” Det gør ikke noget at lave et par frække breaks for meget. Det gode ved livesituationen er jo, at man altid kan tage den lidt længere, end man kan på plade. Det er nogle af de tricks vi gerne vil bruge.

Hvilke overvejelser gjorde i jer om at spille flere af de her lange, opbyggelige numre – hvilket jeg i hvert fald synes var rigtig fedt og gav det en fornemmelse af, at der var en udtænkt opbygning bag. Var det noget i tænkte over ift. at spille flere kortere numre?
– Vi ville gerne spille de nyere numre, som har lidt flere instrumentalstykker med. Vi har snakket rigtig meget om koncertens opbygning, og brugt de foregående koncerter til at finde ud af, hvad der fungerer sammen.
Niels: Jeg synes da helt klart, at det var de bedste numre vi havde valgt – jeg ville ikke bytte nogle af dem ud med nogle af de andre. Dog kunne vi måske godt have spillet et nummer som ”Bend You” – et af de mere stille nummer til at give en afveksling.

Ser i koncerten på roskilde Festival som en form for kulmination på de koncerter I har spillet det sidste halve år?
Niels: Lige siden vi fik af vide, at vi skulle spille, har vi tænkt over at skulle finde de fedeste numre, øve dem op og prøve dem af live før Roskilde, så det kunne blive det perfekte set. Det har nærmest været en form for ”forskning” i, hvordan settet skulle være.
Da vi spillede inde i Urban Outfitters spillede vi også det nye nummer ”My Sympathy” 2 gange for at prøve det helt af i en livesammenhæng, så vi kunne være helt sikre i det.

Vinnie Who er netop blevet signet til EMI. Hvad er jeres tanker omkring bevarelsen af den kreative frihed i den forbindelse?
Simon: Det ved vi endnu ikke noget om på nuværende tidspunkt, vi har faktisk ikke snakket så meget med dem endnu. Planerne er endnu ikke færdiglagte. Niels har sådan set underskrevet kontrakten uden at læse den ordentligt igennem, haha.
Niels: Nej, jeg forstår mig ikke rigtigt på lovsproget. Men jeg tror vi har de samme muligheder uanset hvilket pladeselskab der står for os.
Simon: Jeg tror også hele snakken om den kreative frihed er baseret på en række fordomme om, at store selskaber lægger bånd på en, og presser en til at gøre ting man ikke har lyst til. Det hænger nok også sammen med lidt mere kommerciel musik end vores – bands der er kunstigt sammensat og sådan noget. I det hele taget synes vi, at det er et rigtig fedt hold på EMI. Jeg tror de har styr på, hvad de skal gøre.

Soundvenue har i forbindelse med Roskilde-koncerten lavet en video med jer – endnu en i rækken kan man vist sige, i og med det er den fjerde. Hvordan har I det med, at det stort set kun er Soundvenue også Regnsky, der omtaler jer? I er på en måde blevet et niche-band selvom jeres musik appellerer bredt.
Simon: Jeg ser det meget som et udtryk for en manglende bredde i dansk musikjournalistik. Der er ikke særligt mange alternativer til Soundvenue, fordi Gaffa skal være meget mere kommercielt, og ikke bruger tid på bands, der ikke er signet. Så er der jo blogs, men det er på et helt andet niveau.
Niels: Jeg kan ikke forsvare, hvorfor Soundvenue har lyst til at lave 4 videoer med os, selvom det da er helt vildt fedt for – jeg tjekker selv ofte de videoer, der ligger med bands og bruger hjemmesiden meget, så jeg er glad for at vi præger den ofte. Jeg tror vi har givet nogle gode koncerter, og det sammen med signingen vil få flere mediers øjne op for os.
Simon: Altså, der er ingen tvivl om, at vi er blevet nogle Soundvenue darlings – der må være et eller andet Niels ikke fortæller!
Dennis: Hvem har du kneppet, Niels?
Dennis: Soundvenue er jo det optimale medie, hvis man vil komme forholdsvis bredt ud. Som upcoming band er det virkelig det bedste sted. Hvis der var et medie jeg skulle vælge, med udgangspunkt i, hvad der er bedst for bandet, så var det helt klart dem. Jeg er stolt over de godt kan lide det, for de har sgu god smag.

I er ikke bange for at blive set som ”det der Soundvenue-band”?
Niels: Nej, det er jeg ikke. Så længe Soundvenue er et cool sted, synes jeg det er fedt.
Simon: Jeg tror også meget det er det, der skal til. Vi er jo stadig meget upcoming, så vi har virkelig brug for den støtte, eksponeringen giver os. Så skal der også nok komme et tidspunkt, hvor andre steder for øjnene op for os.

Bare et kort spørgsmål til Niels for at slutte af på: Tror du virkelig, at det hjælper på koncerten af du netop er blevet klippet?
Niels: I søndags gik jeg faktisk helt i panik over mit hår, og jeg SKULLE SPILLE PÅ ROSKILDE FESTIVAL DAGEN EFTER! Helt seriøst, kimede min frisør ned, men hun var sød og fik mig lige presset ind. Hun hedder Charlotte Holm, men kan sgu ikke huske hendes telefonnummer. Men det er i Det Blå Hus i Solrød Strand.

Hele bandet griner af den halvt stolte halvt forlegne Niels.
– Jamen, det er det! Jeg kan desværre ikke adressen eller telefonnummeret, men det er frisøren i Solrød Strand.
Ja, og det er tæt på Roskilde..
– Så hvis man lige føler for det, kan man jo smutte til Solrød og blive klippet under festivalen!

Tjek Vinnie Who ud på myspace og bliv ligeså forelskede som vi er…

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.