Lyt til ‘In Conflict’, nyt album fra Owen Pallett

Canadiske Owen Pallett, der tidligere i år sammen med Arcade Fire-medlemmet Win Butler var Oscar-nomineret for soundtracket til spillefilmen Her, er næste uge aktuel med solokarrierens fjerde studiealbum In Conflict, hvor den engelske ambientmusiker Brian Eno medvirker på flere numre. Allerede nu kan man dog få en snigpremiere på hele albummet ovre hos NPRs hjemmeside, inden albummet udkommer den 26. maj via Domino.

In Conflict bliver det første album i fire år siden Heartlands, men ikke desto mindre har de sidste tolv måneder været seværdige og tætpakkede for Owen Pallett. Foruden Oscar-nomineringen har canadieren været på turné med Arcade Fire (en turné der udskød udgivelsesdatoen for In Conflict) og i marts udkom en række række yderst interessante tekstanalyser, som Owen Pallett foretog af Daft Punks Get Lucky, Lady Gagas Bad Romance og Katy Perrys Teenage Dream. De er meget søde og underholdende, det kan varmt anbefales at tjekke dem ud.

Om Owen Pallett kommer til at analysere sit eget forestående album vil vi lade tiden vise. Ellers må vi bede jer vente spændt på en Regnsky-anmeldelse af dette album, som kan høres her.

In Conflict:
01. I Am Not Afraid
02. In Conflict
03. On a Path
04. Song for Five & Six
05. The Secret Seven
06. Chorale
07. The Passions
08. The Sky Behind the Flag
09. —> [1]
10. The Riverbed
11. Infernal Fantasy
12. Soldiers Rock
13. —> [2]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Owen Pallett – long time no see. Now see!


Et gensyn efter Long time no see giver lige så tit skuffelser som glæder. Efter at have lyttet til singlerne gående forud for den canadiske violinvirtuos Owen Palletts kommende og længe ventede opfølger til 2010s fænomenale Heartland lander jeg lidt diffus midt mellem.

Fredag morgen offentliggjorde Pallett de første to sange fra In Conflict (ude 12. maj). To numre i kontrast til hinanden. “On a Path” binder bro til de tidligere Pallett-udgivelser. Heartland tog mig med storm, da det konceptuelle værk udkom i vinteren 2010 og især på Palletts efterfølgende turneer rundt i Europa. Med intet andet end sin violin og sine looppedaler frembragte Pallett det års mest rørende kompositioner – Heartland toppede min årsliste og koncerten på Lille VEGA står stadig som en fremragende oplevelse.

Tilbage til de nye numre. “On a Path” er et enkelt popnummer for violin med skiftesvist melodisk bue og rytmisk pizzicato spil. Det mangler den rørende og umiddelbare “hvad er det”-faktor fra Heartland og skuffede mig egentligt rimelig meget. Fordi det ikke bragte noget afgørende nyt med sig og bare var mindre godt end det foregående.

Men der var jo to nye numre fra Pallett – heldigvis! Det andet, “The Riverbed” er langt fra Heartland: tempoet er højere, piskende, vokalen er ikke i fokus som historiefortæller, men på niveau med de nærmest pulserende trommer. De frembringer en aggressiv dramaturgi i sangen ganske langt fra Palletts forudgående meget fint nuancerede og nænsomt følende passager.
“The Riverbed” bringer afgørende nyt til Pallets univers. På den måde undgår nummeret at konkurrere mod de gamle favoritter og står i stedet som sin egen triumf. Vi er spændte på det næste fra canadierens fine hænder.

In Conflict lander den 12. maj via Domino Records. 

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Owen Pallett, Heartland og Lewis

Owen Pallett - Heartland
Et navneskifte og en ny plade. Tja, hvorfor ikke. Før nummeret “Lewis Takes Action” ramte mine ører og Regnsky engang tilbage i december, havde jeg ikke været bevidst om manglen på en mands musik mit bibliotek: Owen Pallett. Skønt det tidligere kunstnernavn Final Fantasy da ringede en del klokker, var mit foregående kendskab til canadierens musik på linje med mit kendskab til Polens historie eller sådan noget. Sikkert interessant, men ikke lige noget man har fået tjekket ud.

Lad os så komme til sagen: Owen Palletts 3. album hedder Heartland med god grund. Canadieren inviterer på en eventyrlig færd gennem albummets samtlige 12 kompositioner, hvor vi følger Palletts fiktive land, Spektrum. Teksterne fortæller historier om hovedpersonen, den gnavne og voldelige landmand Lewis, monologer til sin skaber.
Hvis Pallett ønskede fortsat at holde sig i koncept-afdelingen, ville han måske sige, at det var hans mål at få folk under 30 til at høre klassisk orkestreret musik. Så glad for koncepter er han heldigvis ikke. Men led længe efter guitar og bas, indierock-typer.

For realiteten er blot den, at Owen Pallett er klassisk uddannet violinist. Efter at have forgyldt diverse rockbands (bl.a. Arcade Fire, hvis trommeslager også har hjulpet med på Heartland) med sine symfoniske evner, har han igen vendt sig mod klassisk musik.
Heartland skal høres som et sammenhængende stykke komponeret for strygere, percussion, klaver og vokal. Trods singleforløberen “Lewis Takes Action” varslede en poppet tilgang til melodierne, er ingen instrumenter orkestreret efter en populærmusikalsk formel. Her arbejdes langt mere med instrumenternes individuelle bevægelser, end med musikkens samlede gang fra a til b, mens vokalen gennem hele albummet fungerer som ledetråd ind i de afhængighedsskabende og fortryllende harmonier.

“Lewis Takes Off His Shirt” tager Pallett dig med på en opløftende og letbenet tur udover græsgrønne enge. “E For Estranged” er hjerteskærende smuk og inderlig, og musikkens simple kompleksitet erstatter alle den virkelige verdens kvaler. Og med sidste nummer, “What Do You Think Will Happen Now”, bliver alt okay – i hvert fald så længe Heartlands umådeholdende skønhed er ledsager.

For smuk, smuk, smuk er Owen Palletts første plade i eget navn. En helt igennem himmelstræbende, symfonisk og gavmild lytteoplevelse.

Owen PallettE Is For Estranged
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/01/Owen_Pallett_-_Heartland_-_10_-_E_Is_For_Estranged.mp3]

Owen PallettLewis Takes Off His Shirt
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/01/Owen_Pallett_-_Heartland_-_08_-_Lewis_Takes_Off_His_Shirt.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Det er jo et himmelsk eventyrstrip!

  2. Martin says:

    Wooow “E Is For Estranged” er eventyrlig smuk :O !

  3. alexander says:

    uh, vil jeg sgu gerne eje på vinyl!

  4. SURE says:

    jeg har sku da spillet final fantasy for dig de sidste 6 år…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Vejen til det Pallettske univers

Kender du ikke Owen Pallett? Ærgerligt, for han spillede på Vega i går. Synd at gå glip af den oplevelse, som Owen Pallett åbner for, men heldigt at du kan nå at gøre det næsten godt igen. Læs anmeldelse af sidste års bedste album, som introduktion til Palletts univers. Men hvorfor skal du læse en et år gammel anmeldelse? Fordi du ikke må gå glip af Owen Pallett igen:

Spectrum er det parallelunivers Owen Pallett opfandt på albummet fra sidste år, Heartland. Som vel egentlig kan kaldes den ellers rutinerede canadiers gennembrud. Som første plade under eget navn appellerede han i hvert fald bredere end på de foregående som Final Fantasy. Og noget mere poppet – en udvikling, der fuldendtes med den sjældent straigt-forward og rytmisk forudsigelige ep-single A Man With No Ancles. Netop det nummer indledte aftenens koncert på Vega – mystisk nok den første Owen Pallett nogensinde spiller i København. En lille påmindelse om, hvor lykkelige københavnerne bør prise sig for at initiativer som Frost Festival og ikke mindst Smash! Bang! Pow! overbeviser de lidt smallere appellerende kunstnere til at slå et smut forbi her også.

Men tilbage til paralleluniverset. Helt parallelt er det ikke, for skønt det både har himmel, hav og helvede, befinder det sig på et niveau, det kan være svært at nå til fulde. Det er det til koncertens første 4 numre. Jeg tager mig selv i at ønske, at Pallett snart opfylder forventningerne og spiller et par numre fra Heartland. Bare lige lette presset lidt. Der indledes med numre fra ep’er og tidligere plader, og mild fumlen med volumen på de forskellige samples, Palletts liveshow opbygges af. På scenen står en mand med sin violin og sit keyboard. Og sine pedaler. Sine usandsynlig mange pedaler. Dem bruger han til loops – loops han indspiller live på scenen. Så hvert nummer starter med et 20 sek. stykke violin, spillet som en fremførelse i violinens mange muligheder, eller et stykke kor, eller et stykke klaver eller programmeret synth (som på det utrolig festlige cover af Caribous fabelagtige“Odessa”).
Derefter siger Pallett “Take two”, indspiller et nyt sample, måske et par mere. Og så starter nummeret. Det er ikke gimmicks, det er musikkens præmis – det, der cementerer udtrykkets grundlæggende originalitet.

Vi får en parade af numre fra Heartland, forventningerne forløses til fulde, publikum lytter hengivent til ham, vejen til dette parallelunivers, han beretter om. Jeg kan godt lide andre verdener, end den vi vandrer rundt i til hverdag, det er nok derfor jeg falder for episk musik. Fortællinger, der er mere umiddelbart refleksive end litteratur, i hvert fald i min optik. Men det er svært at finde vejen til det der magiske ikke-sted, jeg søger.
Derfor er Owen Pallett ham, jeg holder mest af.

For som han står på scenen og joker om franske journalister, der mener hans liveoptræden er obnoxious, og dermed har taget til sig at han ikke kun skal fyre op under de helt store violinarrangementer, men også pleje de stille (og i Palletts stort grinende hoved) kedelige numre. Så det gør han. I ca. 10 % langsommere tempo får vi “Oh, Heartland Up Yours” som med Palletts stræbende vokal og umådeligt præcise udtale af egentlig ubetydelige ord som “locust” og “focus” (der brækker over i halv af særligt klare konsonanter og derved skaber spænding), tegner en smal sti til et ukendt sted. Publikum holder vejret, og sjældent har Vega været så stille, som ved den glidende overgang til “Lewis Takes Actions”‘s indledende samples. Nummeret eksekveres så præcist muligt – det er et af koncertens eneste med trommer på backtrack, og dermed et af de eneste med en decideret rytmegruppe. Den rene lyd lader os komme endnu tættere på målet. Også kommer det. Nummeret, der i over et år har givet mig evige kuldegysninger, kronisk gåsehud og rysteture en masse:
The Great Elsewhere. Og så rammer vi det. Paralleluniverset. Om det er Spectrum ved jeg ikke. Men bevidsthedsudvidende, det er det. Fremprovokeret af musik, ikke af noget som helst andet. Af toner, af sammensætningen af dur og mol, af interaktion med publikum og konsekvent selvsikkerhed. Når han spørger, hvad vi vil høre, er det fordi der skal være nogle til at råbe “Mariah Carey”. Så han kan give os det vi egentlig vil have.

Og “The Great Elsewhere” rinder ud, han spiller flere numre, det er fantastisk, jeg er i den anden verden, hvordan den er anderledes ved jeg ikke. Næppe bedre eller værre. Men det er renere. Jeg ved mere i den verden. Jo, den er ustruktureret, jo den består af tankestrømme, af fragmenter. Det er musikkens verden, improvisationens verden, som Pallett har så forfærdeligt godt styr på. Struktureret improvisation, som kan indkapsle øjeblikket, følelsen. Lade den stå i den tid, der kræves for observationen at blive fuldendt. Så øjeblikket forstås, så følelsen forstås. Både den et kvart snublende “Odessa” frembringer, og den hjertet skvulper over med under “What do You Think Will Happen Now?”.
Den klarhed er meget værd.

Derfor skal du tage ind på Voxhall i Århus og høre Owen Pallett når han spiller på Pop Revo til maj. Billetter her.

Owen PallettA Man With No Ankles
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/01-A-Man-With-No-Ankles.mp3]

Owen Pallett – The Great Elsewhere
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/02/The-Great-Elsewhere.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Eva says:

    Fin anmeldelse af årets indtil videre fineste koncert. Jeg var der også, altså ikke bare til koncerten, men det der sted der. Og hvis nogen skulle finde på at spørge mig hvordan koncerten var, vil jeg uden tøven henvise dem til min navnesøster på Regnsky.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Caribou annoncerer nyt album, deler førstesinglen ‘Can’t Do Without You’

6. oktober er den canadiske producer Dan Snaith klar med sit tredje album som Caribou. Albummet hedder Our Love og er den længe ventede opfølger til 2010-albummet Swim, som stadig er en fast genganger i undertegnedes stereoanlæg. Our Love udkommer som ved de to tidligere tilfælde på City Slang, der beskriver albummet som “formet omkring en mikstur af digitale popproduktioner, hip-hop inspirerede beats, afdæmpede house-basslines og en kærlighed for trippende garage.” Det kalder tilmed albummet for Caribous “mest soulfulde plade” til dato. På Our Love får Caribou besøg af landsmændene Owen Pallett samt Hyperdub-starletten Jessy Lanza.

Førstesinglen fra det kommende album kommer i form af den skæring Can’t Do Without You. Singlen er iklædt en poppet uniform, introduktionsvist drevet af to beherskede, forvrængede vokaler, inden nummeret tager til og bryder ud i et varmt, solrigt og synthright epos, der i sit klimaks bæres af løs percussion.

Our Love:
01 Can’t Do Without You
02 Silver
03 All I Ever Need
04 Our Love
05 Dive
06 Second Chance
07 Julia Brightly
08 Mars
09 Back Home
10 Your Love Will Set You Free

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *