Roskilde 2010 – Eim Ick, Susanne Sundfør og My Evil Twin


Roskilde Festival nyder den første, længe ventede gråvejrsdag. I sandhed velfortjent, for solens efterhånden traditionelle bagning af campingarealerne gør det noget hårdere at komme igennem de af og til temmeligt lange opvarmningsdage.

I mellemtiden har få kunstnere på Pavillion Jr. scenen fænget opmærksomheden. Men det har egentlig også været nok, når niveauet er så højt, som tilfældet de sidste to dage har været.


Vi kan forsøge, men kommer alligevel aldrig uden om ham, og må indrømme at trods en smule nepotisme også må have spillet lidt ind, fik Eim Ick kickstartet festivalen for det meste af Regnskys skribenter. Med sit til perfektion sammensatte set, der tog publikum på en tour de force ud i hele det elektroniske supertalents sangkatalog, fik han overbevist ikke bare entusiastiske technotilhængere om sine kvaliteter, men fik også indiehovederne med på tracks som “Sun Is Isn’t”. Netop den atmosfæriske og avanceret rytmiske musik fik engageret publikum i så høj grad at mandag eftermiddag både blev til fest og koncertoplevelse.

Eim IckSun Is Isn’t (Mister Decoy)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/Sun-Is-Isnt-Mister-Decoy.mp3]

Kort før Eim Ick giv på, havde norske Susanne Sundfør givet en af de oplevelser, Roskilde Festival gør sig bedst i, og igen cementeret at ingen forventninger leder til store overraskelser. Trods Sundførs vokal har et berettende udtryk, hvor hun fortæller deciderede historier til lytterne formåede musikken at skinde langt klarere frem end vokalen. Særligt clashet mellem de sarte, xylofon og klavercentrerede melodier og det fremragende, næsten postrockede band skabtes kræftfulde udladninger, fik hævet koncerten med Susanne Sundfør op på niveau med nogle af de største oplevelser indenfor  poprockfeltet.


Desværre var det ikke alle festivalaktuelle bands med kvinder i front, der formåede at brænde igennem som Susanne Sundfør gjorde. My Evil Twins koncert tirsdag aften fik aldrig overbevist publikum om charmen ved hendes lette, indiepoppede melodier. De små detaljer blev skam ydet plads i lydbilledet, men generelt var de små lettere underspillede melodier ikke helt nok til at engagere publikum i de 45 noget lange minutter, koncerten varede. Ærgerligt, for tracks som “Got You On My Radar” og “Leave The Crime Scene” appellerer i studieversionerne til langt mere nuancerede liveoplevelser end tilfældet var her, hvor det nærmere blev til en lidt for middelmådig popkoncert.

My Evil TwinGot You On My Radar
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/08-Got-You-On-My-Radar.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Morten says:

    Nu bliver man jo slet ikke misundelig over ikke at være der… Det ser fantastisk ud. Eim Ick sparker altid røv. Tak for et indblik i hvad der rør sig på pløjemarken.

    God sommer.

  2. Jakob says:

    Susanne Sundfør var noget af en overraskelse. Jeg havde aldrig hørt om hende før. Vi sad og fik en kold øl under pavillionen da hun begyndte at synge, og vi måtte bare rejse os. What a voice!

    Eim Ick var også super fedt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Kenton Slash Demon vs. Eim Ick

Vi har mange gange tidligere erklæret vores kærlighed til Kenton Slash Demon, både til vores klubaftener på Dunkel og når de har udsendt nyt fra studiet. Sidst vi hørte fra de københavnske stjerner var da tracket “Sun” blev lagt op på myspacen som smagsprøve på, hvad der er i vente, når ep-opfølgeren til den temmelig toneangivende Khattabi EP udsendes.

Det er der så – langt om længe, fristes man til at sige – kommet en dato for nu. D. 5. juli slippes første kapitel i ep-trilogien Schwartzchild Solution, duoen gennem det næste halve år udsender. Den har fået den temmeligt passende titel Sun, og udover netop det nummer byder tracklisten også på et remix af titelnummeret fra portugisiske Bodycode (aka Portable).

Men allerede i dag tager Kenton Slash Demon forskud på fornøjelserne. For ingen Distortion uden to af danske house mest progressive og fornyende kræfter. Sammen med en anden Regnsky-darling, Eim Ick, er der Københavns-premiere på gruppens liveset, som de for 14 dage siden luftede for første gang på Spot Festival. Et eftersigende fuldstændigt fremragende set, der i hvert fald fik Soundvenues anmelder til at kippe med flaget og tildele 6/6 stjerner. Det er ikke så dårligt for en debutkoncert.

Tracklisten fra Spot ser da også lovende ud, og bød på både ny-klassikere fra Kentons eget, stærke bagkatalog – singlerne “Sun” og “Khattabi”, selvfølgelig, men også ældre tracks som Bjørn Svins “Søde” og netop Eim Icks “We No Longer Exist” fra den noget oversete (men fremragende) ep af When The Machine Kickstarts fra sidste år.

Eim Ick vs. Kenton Slash Demon hedder Distortion-arrangementet, hvor du helt sikkert vil kunne finde et samlet Regnsky-hold. Kl. 01 går de på, og det er i Siloen på Carlsberg, til Tartelets ClubClash arrangement, der støder sammen med Paul Frick fra Brandt Bauer Fricks pladeselskab, The Gym.

Kenton Slash Demon – Khattabi
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/01-Khattabi.m4a]

Eim Ick – We No Longer Exist
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/02.-We-No-Longer-Exist.mp3]

+++ Regnsky gæster også i dag Distortion. Vi har æren af at varme Soundvenues scene i Cirkusteltet op før bands som Chimes & Bells, Pink Marines og This Is Head (SE) spiller natten sommernatten varm.

Eventinfo:

[spoiler]Club Clash
Elefantporten, Ny Carlsberg Vej
04.06.10 22-05
Entré 200 kr.
Tjek resten af programmet her[/spoiler]
Translate into English

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Mathias says:

    Det bliver helt sikkert fedt. Joiner jer nok senere derinde. :)
    Btw er det ikke den italienske klub The Gym, men det tyske pladeselskab The Gym, som Paul Frick fra Brandt Brauer Frick står bag. :)

  2. Eva Regnsky says:

    Uha, det kan jeg se du har helt ret i! Tak for det.
    Til gengæld har Distortion vist skrevet forkert i programmet for fredag, ups… På oversigtskortet over området står der “Siloen: Tartelet vs. The Gym (IT)”, som mig bekendt er Italien. Men

  3. Sandra says:

    EP’en udkommer da først 5. JULI?

  4. Eva Regnsky says:

    Det har du fuldstændigt ret i den gør! Vi har vist overgået os selv i faktuelle fejl med det indlæg – og vi giver gerne Distortion skylden (:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Eim Ick @ Spot Festival

I fredags havde jeg den fornøjelse at følge vores ven og Regnsky-yndling Eim Ick, da han skulle spille på Spot Festival for første gang.
Dagen bød på flere optrædener heraf en solrig session til Tigerspring’s Labelparty i en baggård på Absalonsgade og senere på et knap så solrigt Voxhall i indre by.
Jeg tog mit lille, total usmarte og desuden håbløst forældede videokamera med for at dokumentere dagen i billeder. Derefter har jeg fået mr. Nick til at genskabe åbningen af sit liveset, der er blevet brugt som soundtrack til min lille mini-reportage.
God fornøjelse.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Nanna says:

    fantastisk (: godt gået!

  2. Rikke says:

    det er sgu blevet godt søren! :)
    glæder mig til vi ses på torsdag.

  3. Friis says:

    Lækker lille video.. Kan vi få et hint på de tracks som den kære mr. Nick har brugt i sit mix i videoen?

  4. @Friis – det er et nyt original track af Eim Ick, og altså ikke noget mix i den forstand. Hvorvidt det skal udgives eller ej, er jeg ikke klar over. Han spiller det som det første nummer i sit live-set til hans koncerter, og det er såvidt jeg ved eneste sted du kan høre det udover i videoen her.

  5. Morten says:

    Det er ihvertfald et fedt fedt nummer. Ville glædeligt smide mønt for at få fingrene i det. Fed lille video.

  6. Loui says:

    Hold da op et fedt track, det ville jeg sørme heller ikke have noget i mod at få fat i! :) Super cool video by the way.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Regnsky møder… Soleima

Soleima

Kalenderen har slået efterår, men vi fortsætter vores tilbageblik på årets Roskilde Festival. Denne gang skal vi møde danske Sarah Mariegaard aka Soleima til en snak om hendes første Roskilde-koncert som solist, hendes kommende EP og bare om det at være et af Danmarks mest åbenlyse poptalenter.

Lad mig starte med det mest åbenlyse spørgsmål: Hvordan var det at spille på Roskilde Festival?
“Det var helt vildt. Det har været en drøm, lige siden jeg var en ret lille pige. Så det er helt klart en milepæl og noget, jeg altid har vidst, jeg vildt gerne ville opnå. Og så var det enormt smigrende, at der var enormt mange mennesker. Jeg har jo ikke udgivet så meget musik endnu, så man kan godt være lidt nervøs – men folk kom og sang nærmest med på det, der ikke er udgivet endnu. Det var meget rørende.”

Ja, du har jo kun udgivet tre singler indtil videre, men jeg har hørt, at du har en EP på vej. Hvad kan man forvente af den?
“Jeg kan forestille mig, at “Wasted” kommer med, og så tre andre numre, der er lidt mere i den verden, hvor jeg føler, at jeg er lige nu. Men jeg vil ikke have, at det bliver for konceptuelt. Alt skal være så konceptuelt for tiden, og det er meget vigtigt, at konceptet er stramt og bla bla bla… Jeg synes, at man nogle gange godt må gøre lidt krav på det kreative rum i forhold til, at man er i en proces og en udvikling. Det, tror jeg også, er det, jeg selv synes er interessant, når jeg lytter til en kunstner, som har udgivet nogle flere ting; at man netop kan se en udvikling. Det tror jeg, at jeg vil kræve; gøre krav på, at det er det fede. Men når det er sagt, så kommer “My Boi” ikke med – jeg elsker den sang, og jeg synes, den er skøn, men det er på ingen måde i den retning, jeg gerne vil.”

Men hvad er det så for en lyd, du gerne vil have?
“Jeg laver jo popmusik, som jeg på mange måder selv synes er ret kommerciel. Men jeg kan samtidig godt lide det der med at prøve at få nogle lidt grimme eller underlige elementer ind i min musik. Det er egentlig fælles for os alle tre (William Asingh og Nick Labajewska Madsen, red.); det der med at finde nogle lyde, som ikke umiddelbart passer ind. Det er noget, jeg er meget inspireret af; både når jeg selv laver musik, og når jeg lytter til musik. Jeg lytter meget til Montmartre og til en engelsk kunstner, der hedder NAO, som også er meget særlig. Det, der tænder mig ved dem, er, at de også laver meget poppet musik men med de her sære, underlige elementer, der fanger øret. Det er også det, jeg gerne vil. Helt klart.”

Hvorfor er det vigtigt for dig, at der er lige netop de her elementer? Som jeg ser det, er det jo et grundelement i al popmusik, at det er fængende på en eller anden facon…
“Jeg tror, at det handler om at fange øret på en anden måde. Al musik er jo skøn, men det, der tænder mig, er at lave noget, som ikke er en helt glat popsang. Det kæmper jeg meget med og bruger en del kræfter på at formidle, at det er vigtigt for mig. Jeg tror, at det er noget, der er nemmere at høre, hvis man hører flere af mine numre samlet på et format. For eksempel er “Wasted” blevet modtaget meget forskelligt af folk. Nogle synes, at den er helt vildt underlig. ‘What is going on?’ Andre har sagt, at ‘fuck, vi har aldrig hørt dig lave noget, der er så poppet’ og ‘hold kæft, det er en popsang’-agtigt. Jeg tror, at det kommer an på, hvordan man lytter, for melodierne på den sang er enormt poppede, men der er måske elementer i produktionen, der gør, at folk er sådan lidt: “Det er sært…” Og det er netop den kombination, jeg synes, det er interessant at lege med.”

Jeg synes, at din lyd virker meget eksotisk…
“Fedt! Det er jeg glad for, for det er også lidt målet. Sådan har altid været. Også med min stemme. Folk har enten elsket eller hadet den, og det har jeg det egentlig godt med. Jeg synes, at det skønne ved at lave musik er, at det kan gøre et eller andet for folk; om det så er i den negative ende af polen eller i den anden, hvor folk er helt oppe at flyve, så tror jeg egentlig bare, at det vigtigste er, at folk virkelig forholder sig til det og tager stilling til det. Det betyder meget for mig, kan jeg mærke.”

Ja, der er ikke noget værre end ligegyldig kunst. Hvad inspirerer dig?
“Jeg har boet i Tanzania i et år, og jeg er vokset op med en særlig kultur fra Sukumaland i Tanzania. De har en meget rig og smuk sangtradition. Min mor tog mig med på den her afrikanske danselejr, siden jeg var en helt lille pige. Jeg er vokset op med de her sange og har ligesom sunget og danset enormt meget, så det er klart noget, der har påvirket mig og formet mig til den, jeg er både musikalsk og personligt. Det inspirerer mig enormt meget, også uden jeg tænker, at det inspirerer mine melodier direkte. Og så er jeg bare en del af en vennekreds, hvor alle har gang i alle mulige vilde, vilde ting. Det er enormt inspirerende at være i et miljø, hvor alle hele tiden har gang i noget, de har fucking optur over og bare elsker. Det gør, at man selv bliver enormt produktiv. Vi smitter hinanden, tror jeg.”

Det lyder som om, at du har gang i en masse fedt. Nu kommer der snart en EP, men hvad er målet efter det?
“Vi fokuserer meget på udlandet. Jeg synes, det er vigtigt, at det når lidt bredere ud end Danmark. Det har egentlig hele tiden være drømmen og målet, så det er klart noget, vi arbejder frem imod. Både med at få det rigtige label i udlandet og få de rigtige booking agencies rundt omkring og den slags. Det er 100 procent målet! Men når det er sagt, så er jeg også glad for, at det virker til, at der er nogle herhjemme, der har lyst til at lytte til det. P3 har spillet min sang, og det gør mig enormt glad. Det er vildt dejligt, at der også er en interesse herhjemme, for det betyder vildt meget, at man kan have noget kærlighed fra der, man kommer fra. Men i det større billede kunne jeg godt tænke mig at komme lidt uden for landets grænser.”

EP’en skulle udkomme her i løbet af efteråret, så selvom sommeren desværre er slut, er der bestemt stadig lyspunkter at glæde sig til. Jeg glæder mig i hvert fald.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Roskilde Festival 2014 – They were the way for the festival to kickstart itself

Nogle af jer har måske fanget det i overskriften, men jeg var til koncert med We Are The Way For The Cosmos To Know Itself på den særdeles effektfulde Apollo Countdown mandag aften. Og wow, en nærmest Crystal Castles’esque koncert de danske techno-wonderkids fik sendt af sted mod de mange festglade fremmødte.

Sjældent har jeg følt mig så kærligt omfavnet af en vidunderlig kombination af røgmaskiner, stroboskoplys og så det særlige, som nogle vil kalde ”Roskilde-ånden”. Den ånd, som pludselig får en til at danse med nogle fremmede mennesker, hvorefter man fem sekunder efter står med en øl i hånden. Eller den ånd, hvor man sidder nede på græsset og venter på en eksplosion, som man ikke på forhånd vidste ville komme, men som ganske selvfølgeligt kommer, fordi resten af gruppen har besluttet sig for, at det gør den.

We Are The Way For The Cosmos To Know ItselfTiger

For mig var det den helt perfekte start på årets Roskilde Festival, og den fik mig for en stund til at glemme de sure rønnebær og tilgive programmets til tider begrænsede attraktionsniveau. En stor hjælp var dog også, at gårsdagens program i det hele taget holdt et højt niveau – med enkelte svipsere.

Heimatt, som åbnede Rising-scenen, lagde dog for med en gennemført og inderlig eftermiddagskoncert, som passede perfekt til solen, der på det tidspunkt stadig formåede at besejre de truende regnskyer. Der var for mig få højdepunkter, hvilket dog ikke skal betragtes som en dårlig ting, men derimod blot skyldes et generelt meget højt niveau, og forsanger Magnus Grilstads evne til i højere grad at skabe stemninger frem for enkeltstående værker. Et værk skinnede alligevel lidt kraftigere end de andre, om end det ikke var hans eget. Det er måske ved at tage overhånd, men Heimatts cover af Kavinskys “Nightcall” virkede denne mandag eftermiddag både mere vellykket og på alle måder mere passende, end de fleste andre nyfortolkninger af nummeret. Den var nemlig både tro mod originalen, men formåede samtidig at udnytte særpræget i den dansk/norske forsangers stemme.

Dagens næste koncert på Rising-scenen faldt derimod til jorden med et brag. Jeg havde på forhånd ret høje forventninger til Get Your Gun, da jeg kun havde hørt gode ting om deres live-optrædener, men bagefter stod jeg tilbage med en følelse af, at jeg virkelig ikke havde forstået, hvad der lige var foregået. Jeg er slet ikke i tvivl om, at intentionerne var gode, men generelt virkede koncerten for pompøs og i det hele taget overgjort. Som da scenen pludselig skulle fyldes af et enormt kor af fuldvoksne mænd, der mest af alt fik det hele til at fremstå karikeret på en ucharmerende måde.

Efter den oplevelse var det heldigvis tid til Blaue Blume, og jeg behøver vel efterhånden ikke engang at skrive, at det var en sand fornøjelse. Med en nyklippet og veloplagt Jonas Smith i spidsen leverede et af Danmarks efterhånden allerbedste liveorkestre en eminent koncert, som fik hårene til at rejse sig hos de fleste foran scenen. Jeg har set dem bedre, men scenens beskaffenhed var ikke til mere, hvilket Eva vil gå i dybden en af de næste dage.

Så alt i alt var det en blandet pose bolsjer, der var blevet blandet fra Roskilde Festivals side, men der var bestemt flere lækre jordbærbolsjer, end der var kedelige karameller i posen. Og den måde, jeg sluttede den første musikaften på, var måske også ganske rammende for hele dagen.

For efter We Are The Way For The Cosmos To Know Itselfs astronomiske koncert – de burde virkelig få sig et kortere navn – og årets festivals første, rigtige regnskyl, valgte jeg at slå et smut forbi underskønne Emilie Nicolas’ koncert, som lukkede programmet på Rising.
Og det var i den grad en noget blandet afslutning på dagen. Man kan på ingen måde tage nordmandens talent fra hende, og det ville da også være synd, men hun måtte kæmpe lidt rigeligt med at fastholde folks opmærksomhed, og det var kun, da hun allersidst i koncerten fyrede op for hittet “Pstereo“, at publikum for alvor vågnede op til dåd.

Emilie NicolasPstereo
https://www.youtube.com/watch?v=e8ULmFcDwD8

Men de vågnede, og det gjorde Roskilde Festival også – i høj grad takket være bandet med det umulige galaktiske navn. Forhåbentlig kan niveauet holdes de næste dage, for så er jeg slet ikke i tvivl om, at det nok skal blive en mindeværdig festival – uanset om der skulle være et lille skybrud eller en uforståelig koncert hist og her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.