Regnskys julekalender 2016: 9. december

Aurora Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

I dag er det Imogen Heaps fødselsdag – ja, det er hende med “Hide and Seek” fra engang midt i 00’erne. Jeg havde helt ærligt glemt, at hun eksisterede. Men Imogen Heap er faktisk en relativt vigtig personlighed i den teknologiske udvikling, vi ser inden for musikformidling i disse år. Hun var en af de første til at lukke fansene helt ind i processen omkring skabelsen af et album, da hun i årene op til udgivelsen af “Ellipse” i 2009 lavede en serie videodagbøger på YouTube, hvor man kunne følge med i hendes tanker og arbejdsproces. Så stort tillykke med de 39 år, Imogen! Og tak for, at vi fik lov til at komme lidt tættere på.

Årslisten: #16
Jeg lovede i går, at vi ville blive i Norge, efter Dagny indtog 17. pladsen i går. Men mens Dagny må siges at være en af de helt nye norske stjerneskud, så har den – paradoksalt nok – seks år yngre Aurora været en del af gamet i, hvad der føles som en evighed. Hun udgav sin første single som bare 16-årig i 2012, og tidligere i år udgav hun så debutalbummet “All My Demons Greeting Me as a Friend”, som er et ærligt og velproduceret popalbum. Det er lige gået op for mig, at der er utroligt meget rendyrket pop her i listens nedre halvdel, men det har også været et usædvanligt godt popår i år.
Aurora har sagt, at hun allerede har skrevet omkring 1.000 sange og digte, så der skulle være nok at tage af til fremtidige album. Men en af de sange, hun allerede har udsendt, er “Running With The Wolves”. Det er et nummer, som hun leverede en helt fænomenal version af under årets Roskilde Festival, og den er for mig indbegrebet af, hvad norsk popmusik kan i disse år. Det er catchy, det er levende, og det har en konstant dramatisk nerve som bygger op mod et nærmest eksplosivt omkvæd – det bedste bud på netop det skal vi møde om godt en uges tid.

Årets udenlandske koncert: #2
Temaet for de to bedste udenlandske koncerter i år er én ting: Konfetti. I min verden findes der simpelthen ikke noget bedre til koncerter end konfetti. Det skaber en fantastisk stemning, det giver gode billeder, og det er simpelthen med til at løfte en koncert. Det var blandt andet tilfældet til Tame Impala i Falconer Salen i foråret. Jeg har hørt flere sige, at de godt kunne have ønsket sig, at bandet havde leveret lidt mere end bare en liveversion af “Currents”. Men når kildematerialet er så fænomenalt godt, så er jeg altså relativt nem at stille tilfreds. Jeg synes nemlig for en gangs skyld, at lyden i den udskældte sal overgik sig selv og leverede en virkelig fin oplevelse – i hvert fald hvor jeg stod. Så for mig var det en ganske komplet oplevelse med et band, som jeg elsker virkelig højt.
Her er en liveversion af nummeret “The Less I Know The Better” – man kan roligt hoppe et minut ind i videoen, for bandet er lidt lang tid om at komme i gang.

Det var alt for i dag. I morgen tager vi hul på top 15, og det er samtidig blevet tid til at se nærmere på årets næstbedste danske koncert i mine øjne.