Øst, syd eller vest – Nordsiden er bedst!

"Ich heisse super fantastisch. Ich trinke schampus mit lachsfisch."
“Ich heisse super fantastisch. Ich trinke schampus mit lachsfisch.”

På fredag den 17. juni starter 2016 udgaven af NorthSide-Festivalen. Den unge festival har lynhurtigt etableret sig i det danske festivalslandskab, og det er blandt andet ved hjælp af enormt stærke årlige bookings. Allerede under festivalens anden udgave sprang de fra danske kanoner som Veto og Turboweekend til internationale navne som Suede og Interpol. Derfra har det hvert år lykkedes dem at toppe programmet fra forrige år med endnu vildere bookings. Det har givet udslag i billetsalget, og NorthSide har kunnet præsentere udsolgt i 2013-14-15. Men er boblen ved at briste for arrangørerne?

I år har festivalen endnu ikke meldt udsolgt. Roskilde har udsolgt. Copenhell har udsolgt. Skanderborg har udsolgt. Tinderbox har meldt tæt på udsolgt – Northside har ikke meldt andet ud, end at dagsbilletter til fredag og lørdag er væk, mens søndag er tæt på udsolgt. De kan nå det endnu, velsagtens, men jeg synes, der har været en udpræget rynken på næsen over programmet i år blandt dem, jeg kender, som jeg betragtede som sikre deltagere. Udtryk som ”niche-præget” er blevet taget i brug af en ven, der har deltaget i samtlige NorthSide-festivaler.

Det er tredje gang, jeg rykker til Ådalen for at deltage i festivalen, så min erfaring går kun tilbage til 2014. Jeg må indrømme, at NorthSide har formået at charmere og forføre mig på en måde, som ikke engang Roskilde kan. Det smukke ved NorthSide er, at de deltagende er der for musikkens skyld. Publikummet er ældre (men ikke Skanderborg gamle), og de har intet imod at betale for den kvalitet, som festivalen indeholder. Det skal lige pointeres, at en weekend på NorthSide hurtigt kan løbe op, fordi der er en insisteren på kvalitet og økologi i alt, hvad der serveres, og det koster. Øllene er Tuborg Rå, maden er alt fra jyske cupcakes til klassiske flæskestegssandwiches. Og sushi. Man kan få fucking sushi. På en festival. Det tætteste den gennemsnitlige roskildegænger har været på festivalssushi, er, når dåsemakrellen konkurrerer med dåsetunen om at udgøre dagens proteintilskud. Hvis man ikke er til øl, kan man jo passende tømme kontoen i vin og champagnebaren. Eller rom og cigar-baren for ultimativ dekadence. Der er som bekendt heller ikke et campingsområde, hvor man lige kan slumme sig ned med en dåseøl og et stykke med Faaborg-leverpostej, så man er tvunget til at dykke ned i NorthSides luksusudvalg for at få stillet sine behov. Det er i den grad det hårde festivalsliv!

A$AP Rocky giver lige en lektion i hiphop tilbage i 14.
A$AP Rocky giver lige en lektion i hiphop tilbage i 14.

Når jeg siger, at publikum er der for musikkens skyld, så mener jeg, at den løsslupne festivalsstemning der hersker på Roskilde ikke er at finde i samme omfang. Der er altid én, der har fået for meget, jovist, men der er ikke nogen mobilanlæg og ølbonger, og det er en befrielse at komme et sted hen, hvor man kan fokusere 100% på at nyde det vanvittige line-up, der bliver præsenteret år efter år.
Det er også en festival, hvor folk klæder sig tight og lækkert, og hvor man kan tillade sig at ligne en million. Man skal ikke være overrasket, hvis man ser et par høje hæle (!) på NorthSide eller hvide sneakers. Apropos de hvide sneakers, så synes jeg, at de indfanger præcis det, der gør, at NorthSide skiller sig ud fra andre festivaler. Under festivalen sidste år begyndte det at regne om lørdagen. Sådan rigtigt for alvor regne. Pludselig var Ådalen ét stort mudderhul, og det var som om, at folk overhovedet ikke var forberedte på, at dette kunne lade sig gøre, at det overhovedet var en mulighed, at vejret blev så dårligt, og det tyndede gevaldigt ud i folk inden aftenens koncerter, der til gengæld blev passet op af en mindre men meget mere dedikeret skare. Koncerten med Underworld mindes jeg, som den definerende oplevelse, hvor publikum var få og gennemblødte men med en gejst uden lige. Dem, der altid er på festivaler, der bare ”lige skal se, hvad det er”, var taget hjem, og dem der dansede i mudderet hele natten stoppede ikke med at bevæge sig igen, før musikken var helt slukket. Selv dem der havde taget hvide sneakers på.

Her er der et dyster og artsy fartsy billede, jeg tog sidste år.
Her er der et dystert og artsy fartsy billede, jeg tog sidste år.

I år virker det som om, at der ikke bliver udsolgt. Spørgsmålet er så, om det vil lønne sig i flere Underworld-oplevelser, eller om det vil have negativ konsekvens for næste års budget. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg kommer tilbage næste år uanset hvad, fordi jeg elsker Ådalens form og facon, deres evne til booke ting, jeg har drømt om at se live længe, samt det faktum at jyderne bare er pisse, skide hyggelige mennesker.

Mit gæt er, at du ikke har brug for mig til at anbefale dig navne som Beck, Beach House og Flume (som ligger søndag?! What the f…), men jeg vil foreslå dig at høre NorthSides officielle Spotify-playliste igennem, og se om der ikke gemmer sig et par positive overraskelser. Og så tag lige at se Duran Duran. 80’er koryfæerne med alle sangene, du måske ikke vidste, du kunne, men tro mig, det kunne du. Og nyd så, at du ikke behøver løbe frem og tilbage mellem fire forskellige scener for at fange et kvarter af hver optræden, fordi planlæggerne ikke har husket at tage dine personlige ønsker i betragtning i spilleplanen. På NorthSide er det enten Grøn eller Blå scene, der spiller. I hvert fald de største navne. Der er altid et alternativ på P6-beat scenen, men der bliver gjort meget ud af, at du slipper for at få et angstanfald pga. din uhelbredelige FOMO.

Vi ses i Ådalen, gør vi ikke? Husk på, at Lonely Planet har placeret Aarhus som næsthotteste destination i Europa i 2016, og du er jo en del af the in crowd, ik’!

NS16_Poster_A4_RGB