Rumpistol @ Astoria

Rumpistol

Første koncert på den rigtige Roskilde Festival galdt for mit vedkomne danske Jens Berents Christiansen og Rumpistol, der klokken 20.00 gjorde sin entré på Astoria. Koncerten skal ses som et enormt skulderklap fra den danske musikverdens side, der sidst i 2008 storroste hans tredje udgivelse, Dynamo. Er der nogen, der har arbejdet hårdt for denne anerkendelse er det Jens Berents Christiansen, og derfor var det på sin plads, at han som den anden indtog dette års Astoria efter finske Alamaailman Vasarat.

Skulle man være i tvivl om, hvilket publikum der var mødt op, fandt man hurtigt ud af det. Inden Rumpistol trådte på scenen skulle scenens konferrencier først annoncere en ændring i spilleplanen. Da det blev fortalt, at den amerikanske rapper Lil Wayne måtte melde afbud, kom der stor jubel, hvilket beviste at fremmødet langt fra interesserede sig for sølle The Voice-roterende rap og i stedet var kommet, parat til at rokke til en hård omgang IDM – intelligent dansemusik – og electronica med knitrende lyde, kombineret af et skvæt dub og ambient.

Introduktionsvist lagde Rumpistol mildt ud, nok med den forudsætning at vække publikummet langsomt og taktvist. Hans musik var forinden blevet præsenteret som drømmende electronica, en beskrivelse, der var fint i overensstemmelse med det strømmende lydbillede. Det flotte fremmøde blev langsomt bragt i et lunefuld humør, og det var lige før man kunne mærke sengen langt, langt væk fra Roskilde Festivals campingområde.

I takt med settes opbygning vågnede man pludseligt fra denne dvalende fornemmelse, og det varede ikke længe før hans uforudsigeligt passager og lydstykker fangede folk. Kort inde i hans godt timelange set konstaterede en glad lytter ved siden af mig at han var ”virkelig dejlig”. Et prædikat som man på mange måder også kunne påføre hans livefremføring af bagkataloget. Overgangene numrene imellem virkede interessante på publikum, og når de reagerede på disse, var det tydeligt at det påvirkede Rumpistol, der ydmygt og gang på gang takkede for klapsalverne.

Et kvarter inde i settet blev kæleriet for laptoppen erstattet med musikalske fremføringer på den medbragte guitar. Først her blev jeg for alvor fanget efter en drømmende intro, men samtidigt med Rumpistols legen med guitaren, virkede der til at komme en mere energisk feeling i musikken. Tempoet blev mere fandenivoldsk og pumpende, hvilket fangede publikum, og satte bevægelser igang i deres fødder. Opbygningen numrene imellem blev lagt således, at et klimaks pludseligt kunne vendes på hovedet og arbejde sig op til et nyt klimaks – et sats der i værste fald kunne ende med forvirrede hoveder iblandt publikum, men til Rumpistols eget held bestod fremmødet af omvendt tålmodige hoveder, som tog imod settets konstruktion og forskellighed med kyshånd. Eneste problem i koncerten var da Jens Berents Christiansens musik blev akkompaneret af en violinist og cellist, hvor den kombinationen af elektronisk musik og analoge fremførelser i for høj grad druknede hinanden.

Forinden min indgang til denne koncert havde jeg gjort mig nogle tanker for Rumpistols musik. I hvor høj grad var det dansable udtryk til at føle på, og hvordan skal man som anmelder vurdere lydbilledet med de små knitrende elementer. Er de tilfældige og improviserede eller er de overvejede og meningsfyldte? Kunst er et bredt fænomen og man skal virkelig være opmærksom på denne genre, for det kan være svært at skelne mellem kopi og originalitet. Men Rumpistols sammensætning af dybdegående bas og knitrende, elektroniske perler ramte bredt på et fremmøde, der virkelig nød Jens Berents Christiansens musik og fremmøde, hvilket er den såre, simple årsag bag et proppet og vuggende Astoria fra start til slut. Jeg er en smule fan.

Snöleoparden – Dreng (Rumpistol patchwork edit)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/Dreng_Rumpistol_Patchwork_Edit1.mp3]

Rumpistol – KOCMOC
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/7-KOCMOC.mp3]

Sætliste:
Dødvægt
Mobile
Sdr. Fasanvej
Refleksion
Come Bring Me
Overtone
Gargamel & Cholic
Vuggelise
Kocmoc
V2
Dynamo
Transit