Ça va? Fire franske numre til din fredag

Her kommer en lille guide med fire franske sange, der tager dig med fra første øl til turen hjem fra byen på en festlig fredag. DISCLAIMER: Jeg kan knap nok bestille et glas chardonnay på mit folkeskolefransk, så jeg vurderer kun sangene udfra deres stemning.

På cyklen på vej hjem fra skole eller arbejde

Det er fredag og solen skinner sikkert et eller andet sted. Derfor er det tid til at sætte ens AirPods i ørene og drøne ned af en eller anden boulevard på vej hjem til en kold pils eller lignende, der sparker en forrygende aften i gang. Det første nummer du skal høre er Koba LaD og Niska med ‘RR 9.1’. En vanvittig kraftudladning, hvor beatet minder en smule om Blocboy JB og Drakes ‘Look Alive’, bare mere aggressivt. Det er et perfekt soundtrack til vanvidskørsel.

Du har fået et par øl og er begyndt at overveje, om du skal score, selvom det er firmaets fredagsbar

Du er træt efter at have kigget på billeder af din chefs børn, og vil gerne snart i byen. Nummeret du skal bruge til at cementere din brandert er Heuss L’enfoirés ‘Khapta’. Den skal nok få skilt fårene fra bukkene, og få tændt godt op på dansegulvet. Der er 90% chance for, at jeg når at blive dødtræt af saxofonen inden ugen er omme, men lige nu er det et af de fedeste numre i mine ører. Hør den på eget ansvar og et sted med god danseplads, for du bliver garanteret i festhumør.

Endelig kom du ind på klubben, og nu skal den have fuld pedal

Du tog det ikke tungt, da du blev afvist på Remees klub, men så er det heldigt, at Gothersgade aldrig lukker. Ad omveje får du overtalt DJ’en om at give dig lov til at smide et nummer på, fordi du engang har spillet fodbold med hans fætter. Du kender presset, når du endelig får aux-stikket i hånden og alle vennerne kigger forventningsfulde på dig. Aftenen står og falder med, hvilken sang du vælger. Heldigvis kan du med ro i sjælen sætte Aya Nakamuras ‘Pookie’ på. En skarptskåren klubbanger, der rammer lige ind i tidsånden. I aften er du kongen af Cucaracha.

Din roommate er gået kold, og I er nødt til at trække cyklen hjem

I er blevet lommefilosofiske, og har brug for det perfekte lydtapet. Her kommer PNL ind i spillet. Deres ‘Deux Freres’ er i min verden, lige det man har brug for, når man slæber sig hjem fortrydende over kebaben og fuldt bevidst om morgendagens moralske tømmermænd. Aldrig har det været smukkere at gå gennem storbyen halv fire om natten: