Hvalfugl leverer eftertænksomt soundtrack til din gåtur på nyt album

Den århusianske trio Hvalfugl har skabt det perfekte lydtapet til en lang gåtur gennem en skov, hvor der stadig er lang tid til, at de grønne blade springer ud. På albummet ‘Som En Faldskærm’ blander de jazz, folk og tilsætter det et skvæt nordisk kulde, så de ender med en slags bøgeskovs-Bon Iver.

Mit yndlingsnummer er ‘Jeg venter herhjemme’, der har et eventyrligt klavertema spillet af Jonathan Fjord Bredholt, der gentages og senere underbygges af Jeppe Lavsens guitar. Det er i sammenspillet, Hvalfugl træder i karakter. Der er som om det i virkeligheden er et enkelt væsen, der kan spille tre instrumenter på samme tid. Når det ene træder frem, træder de andre tilbage og omvendt. Der virker til at være en naturlig og intuitiv forståelse indbyrdes mellem de tre medlemmer.

Der er en stadig voksende genre, især på YouTube, der hedder lo-fi beats, som er beregnet til afslapning eller lektielæsning. Det er neddæmpede hiphop-instrumentaler, der ofte er tilsat stemningsskabende reallyde, som regn der trommer mod en rude. ‘Jeg venter herhjemme’ er den masterclass, alle aspirerende lo-fi producere burde tage og lytte godt i gennem, for den rammer nerven i, hvad den genre gerne vil. Der er ikke behov for special effects, for musikken siger alt, hvad man har brug for at høre.

Trommer er der ingen af, men det er ikke noget, jeg savner overhovedet. Der er så meget rytme i Anders Juel Bomholts kontrabas. Lyt bare til stykket to minutter inde i sangen ‘Opvågning’. Et andet sted, hvor de tre instrumenter går hånd i hånd, fremfor at overlade scenen til en enkelt, er på ‘Utopi’ efter to minutter og ti sekunder, hvor guitar, klaver og bas synkront går lette skridt opad.

Når jeg lytter til albummet, giver det mig to umiddelbare associationer. 1) Sort kaffedamp, der stiger til vejrs, og sniger sig ind i mine næsebor. Det er særligt på numrene ‘Opvågning’ og ‘Lystrup’. 2) En storby med våd asfalt, folk med dampende ånder og små regndråber, der er taget til gidsler i en frakkes små hår, og det kommer specielt på nummeret ‘Vals I Vallonien’.

På albummets ti sange og to fragmenter er der givet plads til at lade melankolien dale stille og roligt ned fra himlen. Selvom den er tung som en hval, falder den alligevel i et støvregnstempo, takket være den musikalske faldskærm Hvalfugl har udstyret den med. Så tag med Hvalfugl på en svævetur næste gang, du har brug for at blive løftet ud af hverdagen.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.