Kommer Aminé til at skrive sig ind i musikhistorien som et uundværligt hiphop-koryfæ? Formentlig ikke. Gør det noget? Nej. Leverede han et godt show i DRs Koncerthus i går? Ja!
Den 24-årige rapper Aminé fra Portland er i øjeblikket i gang med at turnere Europa tyndt, og i den forbindelse kunne jeg lørdag aften d. 2. februar opleve hans første koncert på dansk jord. Den fandt sted i et udsolgt studie 2 i kælderen under DRs koncerthus på en sludregnende vinteraften.
Den karismatiske rapper indtog med lethed scenen og et ungt publikum, der var blevet varmet grundigt op af to amerikanske DJs og tidens største hiphop-hits. Han indledte showet med sangen ’DR. WHOEVER’ fra sit seneste album ONEPOINTFIVE. Det er en af mine favoritter, der viser hvordan Aminé er i stand til at blande det alvorlige med det humoristiske, og den blev leveret med masser af nerve og intensitet.
Så var vi ligesom i gang. Publikum bouncede fra første drop, og hitmager-rapperen strikkede anekdoter, jokes og positive budskaber sammen til en lun sweater, der varmede godt på den ellers kolde aften.
På ingen tid kom stemningen op på 100°C uden at koge over, og der var fin dynamik mellem energiudløsende beats og mere eftertænksomme og humoristiske tankestrømme. Der var masser af glimt i øjet og humor i Aminés tekster, fx White girls love like my first name Coachella på ’Yellow’. Han rev hele salen rundt med ’Veggies’ og den legesyge ’WHY’.
Aminé fortalte, at det var vigtigt for ham, at publikum vidste, hvor smukke de var, så når han råbte ’You’re beautiful!” fra scenen, skulle vi råbe ’I know’ tilbage. Selvom det var virkelig cheesy, kunne jeg ikke lade være med at blive lidt varm indeni, og mærkede smilet brede sig på mit ansigt. Jeg tænkte lidt over, hvordan han kunne slippe afsted med det, men lod tanken opløse sig selv, da næste track blev sat på af DJ Madison, der var eneste anden mand på scenen, gemt væk i venstre side.
Koncerten kom helt op at toppe under den afsluttende hitparade. Først med ’Spice Girl’, der blev blandet med den ikoniske ’Wannabe’. Senere fik ’REDMERCEDES’ en tur igennem beatet fra Snoop Doggs ’Drop It Like It’s Hot’, og så var scenen sat til en tour de force gennem 4x Platin-hittet ’Caroline’, der fik studiet til at syde. Aminé tog sidste stik hjem med ’REEL IT IN’, og der må jeg virkelig tage hatten af for den visuelle side af showet. Rapperen havde screenshottet alle tweets, der mente, at singlen var årtusindets sang. I det hele taget fik baggrundsslideshowet mig flere gange til at klukke, men her var det så ironisk selvsmagende, at der ikke var andet at gøre end at grine højlydt og lade sig suge ind i moshpit-orkanens øje.
Det er fristende at gå hårdt til Portland-rapperen, men hvad får man ud af det? Nej, der er ikke noget live-band, og han synger virkelig dårligt uden autotune, men gør det noget ved oplevelsen? Jeg mener ikke, at det skygger for den underholdning og de positive vibrationer, Aminé udsender. Det er ikke en koncert, der vil gå over i historiebøgerne, men mindre kan også gøre det. Jeg ville i hvertfald ikke have noget imod at skråle med igen, hvis han skulle komme på plakaten på en dansk festival.
