Dreamers’ Circus, tak for nærvær

Sådan en tidlig og kold mandag morgen tyer jeg ofte til en maksimal dosis audiodope, mens jeg bevæger mig gennem kulden imod en ny travl uge. Det var dog ikke tilfældet på cykelturen denne mandag i marts, hvor meget var som det plejede, og så alligevel ikke.

Aftenen forinden var jeg kommet i tanke om, at jeg skulle ind at høre Dreamers’ Circus den kommende onsdag med mine forældre. Det var flere måneder siden, de havde inviteret mig med til koncerten, som jeg glædeligt havde jeg sagt ja til, med fornemmelsen af at det var laaaangt ude i fremtiden.  Men som den slags går, så har fremtiden det med at indhente én, og det var blevet ugen før koncerten i Rundetårn (jo sgu – Christian d. 4’s eget!!). Mit sædvanlige pedal-tramp-morgentrack var derfor skiftet ud med de eventyrlige og løjerlige melodier fra Dreamers’ Circus.

Bandet, der består af Ale CarrRune Tonsgaard Sørensen og Nikolaj Busk, har med rødder i folkemusikken skabt deres eget eksperimenterende univers, og denne frostklare morgen oplevede jeg disse melodiske fortællinger, der selv uden tekst eller ordinære pop/rock-tematikker fængede mig og fik morgenluften til at synes klarere og asfalten lidt blødere. Dreamers’ Circus skaber genrefusioner mellem folk, elektronisk og klassisk musik. Musikken er en fornyelse og genetablering af en skandinavisk folklyd, som i den grad rækker ud og taler til alle ører, som tør høre. I stedet for at forsvinde ind i rusen af intense drops og højhastige beats , flettede melodierne sig sammen med omgivelserne, og blev det perfekte morgenakkompagnement til den lyserøde himmel over Hans Tavsens Park, blikket fra en ensom romaskine hos fitness.dk, cyklisten hjulende afsted i første gear og en rosa-farvet cykel med støttehjul parkeret ud mod stien.

Musikken fra Dreamers’ Circus får én til at opdage det nære, det glemte og det finurlige. Verden bliver blødere, kulden lidt mildere, himlen større og morgenen lidt rarere. De folkede, akustiske numre fra Dreamers’ Circus formår at række ud over den gode melodi og skabe stemninger, følelser af nærvær og samhørighed, og hvem kunne ikke bruge lidt af det i disse tider?

Jeg får i hvert fald bare lyst til at sige tak til drengene i Dreamers’ Circus og tak til dig, som læser og lytter  ❤

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.