Kasper Marott er på hjemmebane på nyt 14 minutter langt house-groove

Kasper Marott (foto: Twin Cities)

Der er intet sted som hjemme for danske Kasper Marott.

Den unge producer stod i det forgangne år – under pseudonymet Tandoori – bag den første udgivelse hos pladeselskabet (og festkollektivet samt distributionsselskabet) Twin Cities, som Kasper Marott selv er en del af.

Kollektivets anden udgivelse så småt på trapperne, og endnu en gang er Kasper Marott ophavsmand til lydsiden. Opfølgeren til Twin Cities-debuten fra 2017, World Tour 1, bærer titlen Drømmen om Ø, hvorfra selskabet allerede for en uge siden præmierede det første af udgivelsens i alt tre numre.

Kasper Marott og resten af Twin Cities-holdet løftet sløret for endnu et nummer fra Drømmen om Ø, den selvbetitlede b-side; et hele 14 minutter langt house-cut, der ligesom sin forgænger fra 2017 ser ud til at udforske rytmikkens muligheder.

Drømmen om Ø træder sammenflettede rytmer og enkelte omend hypnotiske synthlines hurtigt frem som nummerets synlige grundpiller, men ved hver gennemlytning opstår der samtidig nye vinkler og lag på nummerets massive 14 minutter – tilsat en lille smule fuglekvidder som krydderi på toppen af det hele.

Små bidder af ep’ens øvrige numre kan streames her.

Slutteligt skal det også nævnes, at Twin Cities igen trækker i festtøjet på lørdag, hvor relativt uvante lokaler på Refshaleøen danner rammerne om dj-sets fra tyske SVN, den København-baserede eksilskotte Bleaker og Twin Cities’ egen repræsentant, Alfredo92.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.