Northside dag 3 – Karmapolitiet sørgede for regn til den største booking nogensinde

Foto: Peter Kirkegaard

Slut, prut – men hvilken finale! Radiohead leverede noget helt unikt i det mest forfærdelige vejr, men dem der insisterede og holdte ud blev belønnet med næsten to timers veludført og gennemtænkt sceneshow. Northside har ikke været heldige med vejret i år, det tror jeg alle danske medier har fået skrevet lidt om efterhånden, men det har heller ikke gjort det nemmere, at der var betydeligt flere mennesker på festivalen i år, end der plejer at være. På vej hjem fra Radiohead måtte man forcere store pøler af muddervand, og der var ingen vej uden om. R.I.P. alle hvide sneakers i Ådalen (2017-2017 <3).

Med en chai latte i hånden og gennemblødte bomuldsbukser nød vi Thom Yorke og co. lukke Northside med manér. Radiohead var det klimaks, der lidt havde manglet hele weekenden. Trods en masse gode og fremragende koncerter, så manglede der noget, der ville blive legendarisk – og det ville Radiohead.

Dagens optur

Radioheads lysshow var i en klasse for sig. Hvert nummer havde sine helt egne visuals, og mellem sangene gav en lampe et stjernelignende skær, der stod ud over publikum. Det er utroligt svært at beskrive det med ord, men i samspil med musikken gik det hele bare op i en højere enhed. Det var en koncert, der formåede at blande musikken og det visuelle sammen til perfektion, og selvom Radiohead selv holdte sig i baggrunden og lod deres lysshow tale, så var det som om, de alligevel skinnede igennem i deres visuals. Intet mindre end fantastisk.

Foto: Peter Kirkegaard

Dagens spise

Vi gik fuld grillbar i går og indtog tre flæskestegssandwiches tilsammen. Og en gang fish&chips, bare lige for adspredelsens skyld. Meyers flæskestegssandwich er det sikre kort, og sennepsdressingen er det, der gør hele burgeren. Fish&chips gav en løsning på mit mantra om “at jeg bare skulle have noget, der var friturestegt”. Lækre, fede sej-fileter og store pommesfrites i kræmmerhus – men hey, hallo, I er simpelthen så nærige med tatarsaucen!

Dagens nedtur

Vi blev fanget i forberedelsen til interview med Mando Diao, så vi endte med at misse Agnes Obel! Eller det passer ikke helt – det kunne jo streames live på DR, men det er bare ikke helt det samme..

Dagens overraskelse

Der var faktisk flis på pladsen, da vi kom!! Props til Northside for at høre deres gæsters bønner. Pladsen gik fra skyttegrav til skovbund, og det var dejligt at møde efter mudderhelvedet fredag og lørdag. Det holdt lige indtil regnen under Radiohead, som ødelagde alting igen, men på daværende tidspunkt kunne det sgu også bare være ligemeget.

Dagens detalje

Northsides app skrev forkert, så det så ud som om, Radiohead skulle spille i 2 timer og 45 minutter (!). Det fik os til at genoverveje det hele flere gange, fordi knap 3 timer i silende regn efter en i forvejen hård festival ikke er det mest tillokkende. Til vores store overraskelse meldte Thom ud efter 1 time og 45 minutter “This is our final song”, og vi grinede lidt og tænkte: “Han er sgu en spasmager ham Thom!”. Jeg sagde til Marie Louise: “Jeg tror ikke, det passer, men det gør det nok, hvis de spiller Karma Police”, hvorefter de selvfølgelig spillede Karma Police og forlod scenen. En hel time før skemalagt tid. Det kunne vi ikke rigtigt forstå, så vi blev stående lidt, hvorefter vi blev enige om, at vi faktisk håbede lidt på, det var slut fordi alt, og jeg mener, ALT, var vådt.

Northside 2017 – du var svær! Regnen er ikke den eneste synder. Der manglede variation i musikprogrammet, og det blev tydeligt til koncerterne med hovednavnene, hvor der simpelthen bare var for mange mennesker. Man kunne ikke få plads ligemeget, hvor langt bag ud man stillede sig, og generelt var der en følelse af, at der var fyldt – konstant. Det står selvfølgelig i skarp kontrast til sidste år, hvor der ikke var udsolgt, men man bør i fremtiden overveje kraftigt, om man vil beholde det ekstra antal mennesker – eller om man vil beholde Ådalen.

Det bliver spændende at se, hvad der bliver disket op med næste år fra arrangørernes side. Hvis vi efterhånden kender dem ret, så kan vi se frem til endnu engang at bryde rammerne. Intet Northside ligner hinanden – og det både på godt og ondt!

Tak for i år(hus)! Nu ser Regnsky frem mod Roskilde Festival med et enkelt stop på Copenhell inden.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.