Regnskys julekalender 2016: 8. december

Dagny Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Først og fremmest: Hvil i fred, John Lennon. Det er i dag præcis 36 år siden, legenden blev myrdet i New York City.
Det er samtidig en uge siden, jeg satte gang i Regnskys første julekalender. Jeg vil derfor meget gerne høre, hvad I tænker om formatet. Er det fedt? Er det kedeligt? Skal det være længere? Kortere? Mere detaljeret? Smid mig en mail på peter@regnsky.dk, eller skriv en kommentar under artiklen, hvis I har en holdning til det. Og lad os så komme i gang med det, det egentlig handler om.

Årslisten: #17
Vi skal tilbage til Norge – og det er bestemt ikke sidste gang, vi skal det. 2016 har om noget været Norges år, både musikalsk og i tv-seriernes univers. Især kvindernes har gjort det fremragende, hvilket alle, der besøgte SPOT Festival, formentlig vil give mig ret i. En af de kvinder er Dagny Norvoll Sandvik, som med “Backbeat” bragede ind på popscenen tidligere i år. Nummerets omdrejningspunkt er et messende ‘boom-clap’ beat, og Backbeat danser konstant lige på grænsen af det sukkersøde, men jeg synes, at det holder sig på den rigtige side af den streg. Det er ganske enkelt bare den perfekte sommerpopsang, og jeg har i hvert fald intet imod at drømme mig tilbage til sol og sommer. Så kom endelig med ind i drømmeland!

Årets danske koncert: #3
Vi bliver i sommerland med årets tredjebedste danske koncert. Hvis der er ét band, som har været indbegrebet af lyden af min sommer, så er det dansk-australske Palace Winter. Det skal derfor heller ikke være nogen hemmelighed, at når jeg tænker tilbage på julimåned, så falder min allerførste tanke på Palace Winters tidlige aftenkoncert på Rising badet i solskin. Den koncert var følelsen af sommer, frihed og komplet ignorant glæde – og det har man altså bare brug for en gang imellem. Så tak til Carl Coleman og Casper Hesselager for det. Jeg kan godt love, at vi kommer til at møde bandet igen, inden vi når den 24. december…

Det var alt for i dag. Vi bliver i Norge i morgen på årslisten, og man kan sige, at vi også bliver lidt samme sted, når det kommer til koncertlisten. I hvert fald sådan 50 procent.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.