Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!
Dagens dato – den 16. december – er ligesom de fleste andre datoer fødselsdag for rigtig mange mennesker. Blandt andre er både Ludwig van Beethoven, Piet Hein og Zara Larsson – uden sammenligning i øvrigt – født på denne dato. Sidstnævnte fylder i dag 19 år og kan vel betragtes som et af de største stjerneskud fra vores popsmedende naboer i øst.
Det er dog en helt anden svensker, vi skal møde på årslisten i dag – og når vi lidt senere kigger nærmere på årets næstmest lysende danske talent, så er vi nok tættere på en blanding af Beethoven og Hein, end vi er på unge Larsson.
Årslisten: #9
Men det er som sagt en svensker, som har indfundet sig på 9. pladsen. Og det er sågar en svensker, vi har mødt tidligere på måneden, da jeg gennemgik mine bedste koncerter fra det forgangne år. Man må sige, at 2016 har været et fantastisk år for Albin Lee Meldau, som blandt andet har kastet en Anchor Award af sig ved Reeperbahn Festival tidligere på efteråret. Nummer 9 på listen er hans helt store gennembrudshit “Lou Lou”, som han lagde ud på Soundcloud for snart længe siden. Sangen har længde som et punkhit, men lyden kunne nærmest ikke være længere fra punkens verden. For mig er nummeret to minutter i Albins følelsers vold, hvor hans himmelske vokal får lov til at folde sig ud og vise verden, at denne i virkeligheden ret akavede lange svenske mand er det smukkeste væsen på planeten – i hvert fald for et øjeblik.
Årets nye danske navn: #2
Sidst på foråret havde vi premiere på denne duos debutudspil “vildt+sødt”, og jeg har været dybt forelsket i Eugenia lige siden. Eugenia laver poppet triphop, som på mystisk vis formår at omslutte lytteren fuldstændig. De er den form for musiker, som med det samme har formået at skabe et decideret univers, hvor man som musikelsker har lyst til at opholde sig – og det er satme sjældent for et næsten spritnyt projekt. Eugenia er kontraster og kærlighed eksemplificeret i Camilla Lily Papes lyse vokal og de hidsigt klirrende percussions kontra Johan Ask Papes dybe bas og det truende, tunge beat, som går igen i deres musik. Jeg elsker alt ved Eugenia, og det er en duo, jeg håber på at høre meget mere til i det nye år.
I morgen skal vi have kåret årets nye internationale navn, og ja, jeg kan sige, at det er en artist, vi allerede har mødt på listen. Måske har du allerede regnet det ud…
