Stjerner, STRØM og æggesnaps – en tribute i ord og toner

ba%cc%8andspole

”Den 2. december ville dansk elektronisk musiks bedstemor være fyldt 92. I den anledning udgiver Dacapo den nye CD ‘EMP RMX 333 – A Tribute to Else Marie Pade’, hvor 11 kunstnere hylder Else Marie Pade, som døde i januar.”

Jeg faldt tilfældigvis over denne begivenhed på Facebook i sidste uge (tak FB) og fik i den anledning lyst til at dele den prøveartikel, som jeg lavede til Regnsky for snart et år siden. God læselyst og så ses vi måske til bobler, lagkage, flag og fejring i det gamle radiohus

Stjerner, strøm og æggesnaps

Komponist og musiker Else Marie Pade er kendt som en af de store danske pionerer inden for elektronisk musik. En genre som i dag er blevet så indlejret i vores musikkultur, at termen “elektronisk musik” sjældnere tages i brug, end hvis der er tale om ren akustisk musik. Siden det første stykke “elektronmusik” blev spillet i Danmarks Radio, har den elektroniske genre været i en konstant udvikling, flyttet sig og finder forsat nye veje. Den danske elektroniske festival Strøm er et godt eksempel på, hvor solidt genren står i dag, og festivalen kunne da også fejre sit 10 års jubilæum her i 2016 med et bredt udbud af diverse genrer og kunstnere inden for den elektroniske scene.

Else Maries Pades inspiration til sine banebrydende værker, stammer fra hendes barndoms fantasiverdener og drømme. Grundet sygdom levede hun et isoleret liv gennem en stor del af sin barndom. Lydene var hendes primære kontakt med livet uden for lejligheden i Århus, hvor hun boede med sine forældre. Hendes fantasi og kreativitet fejlede dog ikke noget, og om aftenenerne lå hun og lyttede til stjernerne, som sludrede og månemanden, der oplyste den sorte nattehimmel. Lydene blev hendes venner, som hun fandt på eventyr og historier ud fra, og det var både de udefrakommende lyde fra gaden og lydene i hendes eget hoved, hun brugte i sin drømmesymfoni om engle, dæmoner og stjerner. De musikalske fantasier blev sidenhen grobunden og drivkraften for hendes revolutionerende musikalske karriere.

Else Marie Pade lavede elektronisk og konkret musik i 1950'erne. Samtiden rystede på hovedet, mens nutidens elektroniske musikere ser hende som deres bedstemor. Hun har været militant modstandskvinde og studeret hos Stockhausen. Selv siger hun, at hun lever i et eventyr og kæmper for det gode. Else Marie Pade med sin gamle båndoptager og tonegenerator.

Første gang jeg selv hørte Else Marie Pades lille stemme, en stemme som er præget af en halsoperation, og derfor har en helt særlig lyd (næsten som en dukkestemme), var i radioprogrammet Besøgstid på P1. I starten af interviewet fortæller Else Marie Pade om forskellige lyde, og da hun bliver spurgt om sin yndlingslyd, udbryder hun klukkende:  ”Jaaa… Den er så sjov, for det er at røre æggesnaps i en kop”.  Herefter beskriver hun, hvordan denne dumpe lyd forbinder hende med barndommens tryghed og tilføjer om yndlingslyden at den: ”så oven i købet var noget som smagte godt!”. Her, blot fire minutter inde i interviewet, var jeg solgt til denne dame med den sjove stemme. En dame, der trods sin høje alder, og et liv præget af krig, sygdom og isolation, alligevel evner at have øje for de gode ting, og som med lidt tryllestøv, en saks og et spolebånd kan forvandle almindelige lyde til eventyr og musik.

LYT på P1: Else Marie Pade var elektronmusikkens bedstemor

I 1951 så Else Marie Padde muligheden for at indfri sine musikalske fantasier fra barndommen, da hun i et radioprogram for første gang blev præsenteret for “konkretmusikken”. Konkretmusikken byggede blandt andet på begrebet akusmatisk musik brugt af Pierre Schäffer (ophavsmanden til “musique concrète”) om lyde og musik, man ikke ser blive til, men blot hører. Her var altså tale om musik skabt til at blive spillet gennem højttalere, fremfor til at blive opført af musikere. Else Marie Pade fik herefter kontakt med Karlheinz Stockhausen og Pierre Boullez i studierne på Darmstadtskolen, og med sin stilling i Danmarks Radio blev udforskningen og eksperimenterne med den elektroniske musik en realitet. I arbejdet med klangfarver, serialisme og tonebearbejdelse kunne Else Marie Pade nu skabe stemmer til stjernerne, havfruerne og universet, som før ellers kun havde eksisteret i hendes eget hoved. I august 1955 præsenterede hun det første danske stykke elektronmusik “En dag på Dyrehavsbakken”, som var en tv-collage bestående af billeder og lyde i form af elektronisk og konkret musik. Trods en umiddelbar succesfuld modtagelse af værket, blev senere præsentationer slet ikke mødt med samme åbenhed. Sidste del af 60’erne gik produktionen i stå og lidt efter lidt svandt kendskabet til hende og værkerne.

I starten af 00’erne gryede en fornyet interesse for de danske rødder til den nu veletablerede elektroniske scene. Værkerne, som indtil da kun havde været tilgængelige som spolebånd, blev genindspillet og Else Marie Pade blev mødt med hyldest og anerkendelse fra folk i den nye generation af elektronisk musik.

Syv cirkler – et remix

Utopiske lyde siver ud af mine højttalere, og minder mig om vore dages lydkunstinstallationer eller en dystopisk film fra 70’erne… Jeg lytter til Else Marie Paddes “Syv Cirkler” fra 1958, et værk lavet ud fra syv toner i en seriel tilgang med gentagelser og forskydninger. I 2002 blev “Syv Cirkler” genindspillet og udgivet i fem nyfortolkede udgaver fra hver af de fem kunstnere Bjørn Svin, Hans Sydow, Jens Hørsving, Ejnar Kanding og Opiate, en udgivelse som dannede grundlag for kåringen af Else Marie Pade til en Steppeulv for Årets Idé i 2003. Holdes de nyere remixes op imod den oprindelige udgave, er det som om, at rytme indtager en større rolle. Dette er blandt andet tydeligt i Opiates remix. Her har han arbejdet med tilsætning af rytmiske strukturer, skabt gennem klikkende lyde frembragt med en CD-afspiller. Bjørn Svins udgave synes også at være en meget mere beat-præget version end den originale. Disse mere rytme- og beatprægede versioner er eksempler på den udvikling moderne elektronisk musik tog fra elektronmusik og frem, hvor rytme er blevet dominerende ift. opbygning og fremdrift. Strømninger, der beskæftiger sig mere med klangfarver og toner, i stil med den musique concrète, som Else Marie Pade blandt andet komponerede, er dog stadig aktuel, hvilket jeg oplevede på egen krop i 2015 til en koncert med Robin The Fog og Logos i Cisternerne under Strøm Festival. De eksperimenterede klart mere med selve lyden og akustikken. Koncerten var en kæmpe oplevelse, og kan i kort træk beskrives som 1,5 times lang underjordisk klangsammensmeltning. Jeg gik i hvert fald derfra i en tranceagtig tilstand, blæst omkuld af de lyd og sanseindtryk, som jeg havde været en del af.

Rytme, klang, serialisme, akustik… Tja, det er vist ikke helt til at sige hvor den elektroniske musik vil bringe os hen. Nogle elementer i musikken går tabt, imens andre kommer til og midt i dette kaos af larm, udvikling, sammenstød og fusioner, er en person som Else Marie Pade en reminder for mig om at turde være åben, give plads til fantasi og drømme, men også at turde give slip. Sidst, men ikke mindst, så lad os huske hinanden på at LYTTE, så kan det nemlig være, at vi en stjerneklar aften får øre på en sludrende Else Marie Pade, der blinker oppe på nattehimlen og sludrer med månemanden og de andre stjerner.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.