Shy Shy Shy anmelder… Blood Orange

Blood Orange

Torsdag aften var det blevet tid til en af de koncerter, jeg havde set allermest frem til på årets Roskilde Festival. Armeret med et spritnyt album skulle New York-baserede brite Dev Hynes aka Blood Orange nemlig give en af sine sjældne koncerter. Ikke på Orange scene, uanset hvor passende det ellers ville have været, men på den nye og markant forbedrede Avalon-scene.

Dev Hynes er en ekstremt interessant personlighed i nutidens musikbillede. Han vil egentlig helst lave musik til andre og har blandt andet gjort det for både Sky Ferreira, Florence and the Machine og nok mest kendt stået bag Solanges anmelderroste “True”-EP. Men samtidig udgav han i 2013 et decideret mesterværk i form af “Cupid Deluxe”, som flere medier har kåret som et af årtiets ypperste albums – og som da også rangerer godt oppe af listen for undertegnede. I tirsdags udsendte han meget overraskende sit tredje album, “Freetown Sound – ikke at albummet i sig selv var uventet, men den officielle udgivelsesdato var sat til i dag, den 1. juli. Og allerede efter de første gennemlytninger står albummet som et af de bedste, jeg nogensinde har hørt.

Blood Orange – Augustine

Dev Hynes’ kreativitet og skabertrang har kastet en masse hengivne fans af sig, og en del af dem befinder sig i samme branche som ham selv. Blandt dem er den Roskilde-aktuelle popduo Shy Shy Shy. Jeg satte dem stævne under en af årets mange regnbyger til en snak om gårsdagens koncert, og det var umiddelbart en begejstret duo i form af Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard, jeg mødte.

“Det var helt vildt fedt at lov at se en koncert med ham og høre de der sange, som jeg har hørt fire millioner gange,” siger Simon Kjeldgaard.

“Ja, vi stod ret tæt på – der var kun én rigtig høj pige, der stod foran mig. Jeg følte mig ret fangirl-agtig. Det var fedt!” supplerer Astrid Cordes.

For begge medlemmer af Shy Shy Shy har Blood Oranges musik fyldt meget, og det er noget, de har lyttet meget til, når de har været sammen.

“Det er noget af det, jeg har hørt allermest de sidste fem år. Hvis man hører vores musik, vil man også kunne høre, at der er nogle lighedstegn. Det er helt klart en kæmpe inspiration,” forklarer Simon.

“Ja, der er i hvert fald nogle små referencer. Han er så vild! Jeg kan huske, at jeg engang har hørt ham sige, at han kun skriver sange til andre kunstnere, og så er det dem, andre ikke gider bruge, han selv indspiller. Så har man fandme et højt bundniveau!” siger Astrid, som har været fan af Blood Orange, siden Dev Hynes udgav første album “Coastal Grooves” under det alias.

Simon Kjeldgaard kom – ligesom hovedparten af Blood Oranges fans vil jeg vove at påstå – til, da “Cupid Deluxe” udkom. Og det var da også flere af hittene fra netop det album, Dev Hynes åbnede med torsdag aften, og især sekvensen med “Chamakay”, den spritnye “Augustine” og Shy Shy Shys koncerthøjdepunkt “You’re Not Good Enough fangede for alvor publikums opmærksomhed.

For de to danske kunstnere sad alt dog ikke helt i skabet, hvilket trak ned på den samlede oplevelse.

“Jeg synes, at bandet virkede fejlcastet. Det var irriterende, at de ikke underbyggede den energi, som Dev Hynes har. De spillede godt, men de stod bare og kiggede ned på deres instrumenter – ikke på hinanden, ikke på ham og heller ikke på publikum. Jeg havde det sådan lidt, ‘synes I ikke, at det er federe?'” siger Astrid.

“Ja, det var Dev Hynes, der stod for at skabe festen. Hvis bandet gjorde noget, så var det at trække det i den anden retning. Det var meget underligt,” supplerer Simon.

“Jeg har faktisk lyst til at anmelde dem hver for sig. Han var topfed og virkelig tjekket, og de var sådan lidt, meh,” siger Astrid, som dog roser saxofonisten for at komme med lidt mere energi end de andre.

Heller ikke korsangerinden, gæstesolisten eller hvad man nu vælger at kalde kvinden, som supplerede Dev Hynes’ vokal på de fleste numre, imponerede det københavnske band.

“Jeg synes, det er fedt, at Blood Orange giver plads til andre, og hun fik en solo med det der Rihanna-nummer (“James Joint”, red.). Men jeg ville gerne have haft, at hun var mere forsanger-agtig. Hun lignede en korsanger, som havde fået lov til at synge et nummer,” siger Astrid.

Alligevel er de begge enige om, at det var en god koncert – og det skyldes udelukkende hovedpersonen selv.

“Han har bare så sindssygt meget overskud, og der sker virkelig meget på scenen. Hvis jeg gav mig ud i det der, er jeg sikker på, at jeg ville brække alle knogler og ødelægge trommesættet, fordi jeg vælter over i det. Han er virkelig vild!” understreger Astrid.

“Ja, det virker som om, at han leger meget med det. Det hele er sikkert planlagt, men det virker som om, at han ret tilfældigt bare får lyst til at spille lidt guitar midt under koncerten,” siger Simon.

Noget af det overskud viste Dev Hynes til sidst i koncerten, hvor han sendte bandet væk fra scenen for at levere et fremragende medley af de største af sine sange, som han ellers netop har spillet sammen med det anonyme band. Og måske skulle han bare have gjort det fra start af, hvis det står til Shy Shy Shy.

“Hvis det bare havde været ham, havde det været helt i top. Men bandet trækker ned. De holdt ham lidt tilbage på en eller anden måde,” konkluderer Astrid.

Jeg er meget enig. Uden bandet kan man godt forsvare at kalde Blood Orange-koncerten for årets bedste.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *