Roskilde Festival: Hemmelige Car Seat Headrest belønnede natteravnene

Car Seat Headrest

“Did you see Neil Young? Neil Young is my dad!” lød ordene fra Will Toledo i begyndelsen af koncerten.

Nej, Car Seat Headrest-frontmanden er ikke Neil Youngs søn. Men han kunne lige så godt være det, for der flyder noget af det samme rock’n’roll-blod i årerne på legenden Neil Young og den 47 år yngre Will Toledo.

Fremmødet i Pavilion var relativt begrænset, da kvartetten bestående af Will Toledo, guitarist Ethan Ives, Andrew Katz på trommer og Seth Dalby på basguitar trådte ud på scenen klokken 02.15 natten til lørdag. Det skyldes nok til dels det noget sene spilletidspunkt og så formentlig det faktum, at både M83 og James Blake skulle spille på samme tid. Men de, som rent faktisk var mødt op, blev belønnet med en tour de force igennem en Soundgarden-møder-Neil Young’esque oplevelse, hvor den selvskabte Will Toledo fik givet smagsprøver på sit enorme talent.

Car Seat Headrest lagde ud med de tre første numre fra det fremragende nye album “Teens of Denial”, som ret bemærkelsesværdigt er bandets 13.(!) studiealbum – bemærkelsesværdigt, fordi Will Toledo endnu ikke er fyldt 24 år. Især på “Vincent” fik bandet fremvist hele det imponerende repertoire inden for en genre, som er en god blanding af klassisk rock, 90’er-grunge og lo-fi popmusik. Det er bestemt ikke tilfældigt, at bandet fra den lille by Leesburg i Virginia i dag er bosat i min musikalske yndlingsby Seattle – de har fuldkommen adopteret the Seattle sound, og de mestrer den allerede til noget nær perfektion.

Car Seat Headrest – Vincent

Højdepunktet i den godt en time lange koncert kom i form af sættets sjette nummer, “Bodys” fra gennembrudsalbummet “Twin Fantasy” fra 2011. Det album er tilbage fra tiden, hvor Will Toledo var alene om Car Seat Headrest, og måske netop derfor var det også det nummer, hvor frontmandens musikalske begavelse strålede klarest. Vokalen sad lige i skabet, og publikum – som på det tidspunkt var vokset til noget nær det dobbelte – virkede som nogen, som købte hvert et ord, der kom ud af den 23-årige Will Toledos mund. Den charmerende forsanger virkede selv overrasket og akkompagnerede publikums begejstring med ordene:
“Damn! We should have played this one last!”

“Bodys” blev fulgt op af “Something Soon” fra 2015-udgivelsen “Teens of Style”, hvilket tydeligvis var et godt valg, for det lykkedes Will Toledo og kompagni at fastholde energien hos et publikum, som i hvert fald ikke lignede nogen, der var på vej i seng. Det gjorde de heller ikke på “Unforgiving Girl (She’s Not An)”, som udviklede sig til en decideret fællessang, hvilket var imponerende, når publikum hovedsageligt bestod af mennesker, som enten var kommet tilfældigt forbi eller havde fået bandet anbefalet af andre.

Car Seat Headrest – Something Soon (Live)

Det hele sluttede meget passende tilbage i regi af konceptalbummet “Twin Fantasy” med Will Toledos ultrakorte opfordring til ikke at ryge på “Stop Smoking”, inden kvartetten bevægede sig mod Københavns lufthavn og flyet hjem til Staterne med ordene:
“You know how to make a band feel welcome!”

Og Will, du ved, hvordan man laver god gedigen kvalitetsmusik, som trodser festivaltraditionen og får publikum til at vokse i løbet af koncerten. Tak for det – vi ses på en større scene næste gang!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.