PREMIERE: Palace Winter – H.W. Running

I morgen, fredag den 15. april, udgiver danske Palace Winter sin nyeste single, men allerede i dag har vi ganske eksklusivt fået lov til at vise jer singlen, som har fået titlen “H.W. Running“.

PalaceWinter

H.W. Running” åbner med en tung, rytmisk trommeintro, som dog hurtigt flyder over i Palace Winters karakteristiske drømmende eventyragtige lyd. Nummeret har ligesom Palace Winters andre numre fundet sin inspiration i filmmusikkens ofte storladne verden, og “H.W. Running” er fortællingen om en søns kontrastfyldte kærlighed til sin far; mildt inspireret af plottet i det Oscar-vindende mesterværk ‘There Will Be Blood’ fra 2007.

For mig er “H.W. Running” essensen af Palace Winter som band. Det er dramatisk, det er velproduceret, og det er et af den type numre, hvor man bare kan lukke øjnene og lade sig indhylle i bandets patosbårne lyriske univers. Der er ikke andet at sige end velkommen i Palace Winter-land!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.