Et kig ind i fremtiden

Det er svært at spå, især om fremtiden.

Sådan lyder et berømt citat, som, de fleste mener, stammer fra Storm P. Det er formentlig ikke korrekt, men det er en historie for en anden dag. For dette indlæg handler om at forsøge at forudsige fremtiden, nærmere bestemt den musikalske fremtid. For når Lille VEGA den 29. januar slår dørene op til dette års udgave af VEGAs Udvalgte, forsøger de netop det.

På programmet kan man møde seks af de mest interessante artister fra det danske vækstlag lige nu, og det er selvfølgelig en god anledning for os her på Regnsky til at hylde netop vækstlaget ved at fremhæve højdepunkterne set med vores øjne i VEGAs Udvalgte-programmet. Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at komme med mine bud på, hvem man bør kende i 2016, hvis man kaster blikket ud over landets grænser.

Først og fremmest skal det dog handle om VEGAs Udvalgte, og den artist, som jeg personligt glæder mig mest til at se, er uden tvivl drømmepop-prinsessen Soleima. Soleima med det borgerlige navn Sarah Mariegaard har tidligere været en del af hiphop-kollektivet Flødeklinikken, hvor hun både sang og spillede klaver, men sidste år valgte hun at kaste sig ud i livet som solist – og tak for det! Soleima leverer legende drømmepop, som tager lytteren på en rejse ud i et varmt og omfavnende alternativt univers, hvor glæden ved musikken stråler igennem og smitter af på øregangene. Det bedste eksempel på det er nok Soleimas første udspil, “My Boi“.

Soleima – My Boi

Den anden artist blandt årets “Udvalgte”, som jeg gerne vil fremhæve, er trioen CHINAH. CHINAH leverer minimalistisk R&B, som dog låner godt og grundigt fra de elektroniske popgenrer, og på den måde får flettet en lyd sammen, som på en og samme tid formår at være melankolsk og opløftende. Både på førstesinglen “Away From Me” og opfølgeren “We Go Back” er minimalistiske elektroniske værker, mens “Minds” i højere grad viser CHINAHs evne til også at mestre den tungere og måske egentlig mere traditionelle moderne R&B. Uanset hvad er det en trio, som for mig bliver ekstremt interessant at følge – mest af alt, fordi jeg føler, at det kunne være forfriskende for den danske musikbranche, hvis et band som CHINAH kunne slå bredt igennem.

CHINAH – We Go Back

Ud over CHINAH og Soleima kan man opleve Katie Keller, Molly, Code Walk og Guldregn den 29. januar på Lille VEGA.

Jeg lovede også at komme med et par bud på, hvem man bør kende uden for landets grænser. Og den første artist, jeg bliver nødt til at nævne, er Anna of the North. Anna Lotterud kommer fra Norden, nærmere bestemt fra den norske hovedstad Oslo, og hun har egentlig udgivet musik siden 2014, men hun mangler endnu det helt store gennembrud i Danmark. Jeg er dog overbevist om, at det nok skal komme, og det kunne meget vel ske i 2016. Anna of the North laver som så mange andre hos vores nordiske naboer popmusik, men det, der adskiller Anna Lotteruds musik fra så mange andre, er utvivlsomt den storladenhed og hendes evne til at skabe rum i sin musik. Man lytter ikke bare til numrene, men bliver i stedet hævet direkte ind i den. Og det er altså ret dejligt, synes jeg.

Anna of the North – The Dreamer

Vores svenske naboer skal selvfølgelig heller ikke snydes for at få fremhævet en af deres artister. Men det har virkelig været en svær beslutning at vælge bare én. Jeg overvejede længe, at omtale surfrockerne fra Pinemen, men jeg er i stedet endt på de to kvinder i Pale Honey. 2015 var i den grad året for kvinder, der spiller rock. Herhjemme slog Velvet Volume igennem som liveband, mens artister som Courtney Barnett, Hinds og Girlpool markerede sig internationalt. I Sverige var det så Pale Honey, som var på alles læber med deres simple rockopskrift. Der er egentlig ikke nogen grund til at putte alt for mange ord på duoen fra Göteborg, andet end at anbefale alle med hang til god gedigen rock at lytte til deres selvbetitlede debutalbum, som udkom i maj sidste år.

Pale Honey – Youth

Inden jeg siger tak for denne gang, må vi også lige en tur forbi vulkanøen mod nord. En vaskeægte Kate Bush-klon er nemlig som en føniks steget op af asken på Island i form af East of My Youth. Trioen bestående af Thelma, Herdís og Guðni beskriver sig selv på deres Facebook-side som en eksperimenterende poptrio, som du – måske – kan forvente at se på Pitchfork meget snart. Det sidste er jeg slet ikke i tvivl om, og det første er bestemt heller ikke meget galt. Sikkert er det, at de med deres tunge beats og en vokal, som nærmest fungerer som et instrument i sig selv, har ramt noget, som leder tankerne i retning af, ja, Kate Bush. Men du kan jo selv vurdere, om du er enig på “Only Lover“.

East of My Youth – Only Lover

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Fantastisk artikel om noget fantastisk musik. Kunne du tænke dig at høre noget godt musik, så kan du smutte ind forbi vores side og se dig omkring. http://www.viborgfestival.dk

  2. Thomas says:

    CHINAH! Jeg vidste dette ville være et rigtig fornuftigt indlæg, ligeså snart jeg så hendes navn. Derfor har jeg også tilføjet alle disse kunstnere til min must-listen-to liste, så jeg kan få noget nyt i ørerne. Tak for nye kunstnere at lytte til :)

    http://musikthomas.wordpress.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?