Disclosure dummer den ud på nyt nummer, ‘Bang That’

Disclosure

Roskilde Festival-aktuelle Disclosure har for få minutter siden løftet sløret for den første egenhændige produktion i over to år. Nummeret hedder Bang That og fungerer måske-måske ikke som en smagsprøve for opfølgeren til debutalbummet Settle fra 2013, der alene i England har platinstatus. Uanset hvad erklærede det unge brødrepar Howard og Guy Lawrence i starten af året, at et nyt album er undervejs.

Bang That ligger langt fra de til tider ganske intelligente spor, der lå og syede under popperlerne fra Settle. Til gengæld er der skruet op for potente drops, repeterende basgang og et vokalspor, hvor ’til you pass out yderst belejligt rimer på ’til you pass out.

Det skal være op til den enkelte at vurdere, om den nye Disclosure-lyd på Bang That er festlig, charmerende eller dum. Sikkert og vist er det til gengæld, at de unge englændere kommer til at servere en af de største fester på dette års Roskilde Festival, når de om fredagen indtager Orange Scene.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *