Nyt fra Waxahatchee om 20’ernes gentagelser og valg

Waxahatchee

Trods vi allerede har fået over halvdelen af januars gennemsnitlige regn, er under halvdelen af månedens dage gået. Trods turen til arbejdet føles som at cykle gennem periferien af badevandet fra en netop tændt bruser, overlever jeg januar i højt humør. Årsagerne er flere, naturligvis, men en af dem er let identificérbar: at det virker som om, at for hver en vædende cykeltur jeg tager, kommer der er en opturssingle ud i ørerne. Januar = singletid.

I dag var det så “Air”, den virkelig gode førstesingle fra Waxahatchees kommende, tredje album, Ivy Tripp, som ventede på mig efter fem kilometer og fire byger. Waxahatchee er synonym for Katie Crutchfield, som siden hun rykkede fra Alabama til Brooklyn har forfinet sig udi gentagelsens typisk lidet beundrede, men i dette tilfælde yderst beundringsværdige disciplin. I Waxahatchees tilfælde er det delvist anderledes: Her er gentagelsen blevet et umiskendeligt karakteristika, ligesom vekslingen mellem hårde guitarriffs slag mod en piget stemme og blide folkede sange er det.

Waxahatchee – Misery Over Dispute

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2015/01/08_Misery_Over_Dispute.mp3]

Tilbage til gentagelserne, for de dominerer i forfinet stil på “Air”: Det besværlige kunstnernavn er taget fra en flod i hjemstaten, og måske er det irriterende valg mere gennemtænkt end som så. Lige som man ikke kan bade i den samme flod to gange, flyder udviklingen i Waxahatchees sanges instrumentering nærmest ubemærket videre. Bare lyt til “Misery Over Despute” fra 2013s Cerulean Salt ovenfor.

Eller til “Air”, dagens single (tjek lige wave-formen!). Eller til sådan et midt-tyver-mind, som Katie Crutchfield (og jeg selv) sporter. Hvor udvikling sker ubemærket, indtil der er en afgrund til højre, en lige villavej til venstre og et kuperet terræn lige fremme: Et valg om at fortsætte eller bryde gentagelserne… eller om ikke at vælge lige nu. En mental tilstand, som Waxahatchees kommende album er vokset ud af og som Katie Crutchfield døbte Ivy Tripp, ligesom albummet. Man kan kun glæde sig efter hendes forklaring på tilstanden:

“Ivy Tripp is a term I made up for directionless-ness, specifically of the 20-something, 30-something, 40-something of today, lacking regard for the complaisant life path of our parents and grandparents. A running theme of Ivy Tripp is steadying yourself on shaky ground and reminding yourself that you have control in situations that seem overwhelming, or just being cognizant in moments of deep confusion or sadness, and learning to really feel emotions and to grow from that…”

Waxahatchee – Air

Ivy Tripp udkommer på Merge den 7. april. Waxahatchee spiller på Beta den 4. juni.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.