Frida Sundemo og gennembruddets forbandelse

Frida Sundemo

Du har sikkert hørt Frida Sundemos store gennembrudshit “Indigo” i radioen. Det har nærmest været umuligt at undgå, hvis du er fast lytter af dansk eller for den sags skyld svensk populærradio. Og herfra skal der lyde et stort tillykke med et velfortjent gennembrud til den 26-årige svenske sangerinde.

Frida Sundemo – Indigo

Men for mig personligt har gennembruddet absolut ikke været for det gode. Faste læsere vil vide, at jeg i høj grad tiltrækkes af inderlighed og en ærlig sårbarhed, når det kommer til musik. Det savner jeg på “Indigo” og til dels på “Snow”, som ligeledes er at finde på Frida Sundemos “Indigo” EP.

Frida Sundemo – Snow

Derfor kan det også virke mærkeligt, at jeg alligevel vælger at skrive om Frida Sundemo. Men det her er ligeså meget et ærgrelsens udbrud. Som en svensk pendant til danske Oh Land er hun gået i en retning, som jeg ikke har lyst til at følge. For inderligheden, sårbarheden og nærheden var, ligesom det var tilfældet for Oh Land på “Fauna”, at finde i kolossale mængder på Frida Anna Carina Sundemos debutalbum “Dear, Let It Out” fra 2010.

Frida Sundemo – Dear Let It Out

Så på mange måder er det her bare endnu et eksempel på en i mine øjne virkelig kedelig tendens, hvor stilsikre og knaldhamrende dygtige sangerinder giver slip på retningen i ønsket om det helt store gennembrud. Hvilket jo til en vis grad er lykkedes for både Nanna Øland Fabricius og Frida Sundemo. Men er det reelt det værd?

For Oh Land har svaret udefra set vist sig at være nej, eksemplificeret ved bruddet med det pladeselskab, som i første omgang gav hende den store kontrakt – og som følge deraf de store kunstneriske begrænsninger og deprimerende hitkrav.

Det her indlæg skal med andre ord læses som et opråb. Og en bøn. Hold fast i inderligheden. Hold fast i kunstneriskheden, og hold nu fast i retningen. I hvert fald, hvis målet er at blive taget seriøst for sin kunst. Hvis målet er et andet, så vil jeg sige god tur, for den rejse vil jeg ikke med på.

Frida Sundemo – My Watch Began to Sing