Liste-tid: Dancehall i skyen

dancehall

Har du hørt Popcaan? Hvis ikke, så glæd dig. Han er det helt store dancehall-navn på Jamaica lige nu og står bag en af årets bedste plader Were We Come From. Lige nu ligger hittet ‘Everything Is Nice’ nummer et på den jamaicanske dancehall-hitliste.
Fordi jeg har haft så stor optur over Popcaan hele sommeren og efteråret, har jeg sammensat en liste af lækre dancehall-numre, der er hotte lige nu på de jamaicanske lister.

En anden god grund til at høre dancehall netop i dag er, at den danske dancehall-sangerinde Natasja ville være fyldt 40, hvis ikke hun var blevet dræbt i et trafikuheld i 2007 på Jamaica. Så lad os lige mindes hende, mens vi dykker ned i den jamaicanske dancehall anno 2014.

Popcaan – Everything is nice

Produktionen, melodien, stemningen… ALT er nice ved det nummer. Albummet indeholder også et af årets bedste dansehits. Det hedder ‘Waiting so long’ og burde pumpe ud af alle radiostationer lige nu.

Popcaan – Waiting so long

Du skal også høre Ishawna. Sangen ‘Cry Baby’ ligger nummer 16 på den jamaicanske dancehall-chart og den har et fantastisk elastisk beat, der fletter fingre med en lækkert vrængende melodi. Efter en six-pack kan ingen sidde stille til det her.

Ishawna – Cry Baby (Foota Hype Diss)

Denne sang fra Mavado giver dig det letteste hjerte og harmonier fra guderne.

Mavado – Nah Use Dem (raw)

Vi skal lige høre et nummer til med Mavado. Læg mærke til hvor presset og smuk hans stemme lyder.

Mavado – The Truth (Ghetto)

Nu skal det være lidt mere hårdt. Og til det formål kan man passende sætte Aidonia på.

Aidonia – Buss Dem Head (Hot Nigga Remix)

Tifa er det man kalder en dancehall diva. På ‘Back It Up’ går sang og video op i en højere enhed med masser af morsom spejling af popkulturens æstetik (der er både satirisk mobning af Beyoncé og Rihanna). Og masser af twerk.

Tifa – Back It Up

Vi hopper videre til Vybz Kartel med nummeret ‘Jamaica Land We Love’, der er en del af en række udgivelser med en forskellige dancehall-folk, der har lavet tracks med det samme beat under titlen ‘elastic riddim’. Sangen ligger pt. #18 på den jamaicanske dancehall-chart.

Vybz Kartel – Jamaica Land We Love

Hør også Chilandos version af ‘elastic riddim’ på ‘Try Diss’

Hvad er jeres yndlings-dancehall-hits? Smid nogle anbefalinger i kommentarsporet!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Frederik says:

    nice tunes..lidt ekstra fede tracks her

    Ny Cecile er fed
    https://www.youtube.com/watch?v=DkoN3lrAwi0

    stylo g – call me a leader , bruger et velkendt sample på en frisk måde
    https://www.youtube.com/watch?v=UmO9LmvLVyM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?