Lyt til Martyns kommende album, ‘The Air Between Words’

The Air Between Words er titlen på det tredje studiealbum fra den hollandske producer Martjin Deckers aka Martyn, der har været stille på albumfronten siden den relativt hårdtpumpende Ghost People udkom i 2011 via Brainfeeder.

Ninja Tune, der også har artister som Machinedrum, Kelis og Illum Sphere i stalden, er pladeselskabet der udgiver albummet, som rammer digitale såvel som fysiske pladeforhandlere på mandag. Allerede nu kan man dog streame hele albummet via Vice, der også kan byde på et længere interview med Martyn.

Albummet byder på i alt 10 skæringer, der mere end nogensinde før ser ud til at sammenflette en biografi omkring hollænderens baggrund, hans forhold til hjemlandets musikhistorie, livet som bosiddende i USA og de mange musikgenrer, Martyn i løbet af årene har arbejdet med; house, techno, ghettotech, dubstep og mere lyttervenlig electronica.

Mit førstehåndsindtryk
Selvom Martyns arbejdsplads er og bliver dansegulvet og dem, der bringer det til live, viser førstehåndsindtrykket mig også et tydeligt billede af en producer, der igennem dette album prøver at invitere lytteren helt ind i sit liv, uden blot at lade det være et overfladisk udstillingsvindue, som jeg til tider følte omkring Ghost People.

De respektive artister, der har været med på indspilningen af denne plade – Four Tet og Strøm 2014-aktuelle copeland konstaterer også hollænderens intentioner om at favne bredt. Særligt sidstnævntes vokal på nummeret Love of Pleasure, hvis produktion giver masser af rum til copelands fine vokal, og som akkompagneres fint af de kølige piano stabs, er et af albummets perler. Jeg er blevet fristet meget gennem denne første lytter, og jeg tror albummet med tiden kan vise sig som Martyns mest komplette værk.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.