Regnsky og Namunël inviterer til torsdagsfest på Jolene

Med undtagelse af vores fantastiske og mindeværdige fem års fødselsdagsfest på Rust sidste år, hvor vi var beæret af at have Gold Panda på plakaten, er det umenneskelige tider siden vi sidst har kunnet lægge navn til en fest i det københavnske natteliv. Dette kommer vi efter på torsdag, når vi sammen med kollegaerne fra Namunël åbner Jolenes døre op til en god, gammeldaws torsdagsfest.

Reykjavik er Jolenes seneste bud på en gedigen torsdagsfest, hvor værtskabet går på skift imellem Namunël, flødedrengene fra Bump’N’Grind Slow Hustle Crew, Roskilde-holdet Johnnys DJ og italo-hovederne Fredag I Firenze, hvorfor hver torsdag på Jolene aldrig er den samme. Derfor er vi også glade for at kunne sætte vores eget præg på Reykjavik, hvor vi til festen på torsdag har udformet programmet sammen med Namunël-bloggen.

Theodor Clausen (kendt fra duoen Averos og holdet bag Harveys Kartel) og Mads Schmidt (bag Villains Club på Rust) var også en del af programmet da vi sidst holdte fest, og deres tilbagevenden krydres med tilføjelsen af Acid Pigs, der netop har sendt et nyt mixtape ud, som Morten Bruhn skrev om i forrige om. Han er desuden det fjerde navn på torsdagens program, og hvis hans opdagelser her på bloggen fra den seneste måned giver et præg af, hvad der er i vente, er vi sikre på et brag af en fest.

Namunel & Regnsky x Reykjavik at Jolene
Jolene, Kødbyen
Torsdag, 6. marts, 22.00
m/ Theodor Clausen, Mads Schmidt, Acid Pigs & Morten Bruhn

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.