Orgel i ny elektronisk musik

Orgelet. Det muligvis mest verdensfjerne instrument, hvis man forstår “jordnær” som noget håndgribeligt og let tilgængeligt. Orgelet tilhører gamle dage, ik? Himmelragende, uddateret kirkemusik? Ikke helt. Orgelet er på Regnsky i dag, fordi instrumentet har fundet et indpas i nyere tids elektronisk musik. Det vil jeg give et par eksempler på i dag. Jeg har også talt med de to danske elektroniske komponister Sandra Boss og Jonas Olesen, der har komponeret et værk for hele syv (!) orgler, som bliver opført den 11. marts i Skt. Andreas Kirken i København.

Vertical-alignment-view-of-moon-sun-and-slab-from-Stanley-Kubricks-2001-A-Space-Odyssey

Mange har det svært allerede ved lyden af et orgel: Det buldrer og skærer, det mangler følsomhed. Derfor spurgte jeg Sandra og Jonas, hvad man kan gøre for at lære at elske orgelet.

Lasse: Det tog mig en del år at lære at elske orgelmusik (men det lykkedes). Jeg er stadig bedst til det i begrænsede mængder. Har I et godt trick til, hvordan man bør lytte, når man lytter til et orgel? Hvordan skal man indstille sine ører og sit sind, så det lyder godt?

Sandra og Jonas: Først og fremmest er det godt at høre, at du har lært at elske orgelmusik. Dette er endnu ikke sket for os. Tværtimod kan man sige, at vores brug af orglet udspringer af, at vi synes, at orgelmusik ofte er alt for pompøst og virtuost strikket sammen. Orglet er jo instrumenternes konge (jf. Mozarts brev, red.), og netop dette øgenavn synes at have fået komponister gennem århundreder til at bruge orglet som et instrument, hvor det først og fremmest gælder om at vise, hvor stort og vildt det kan lyde. Vores erfaring med den mere traditionelle orgelmusik er, at det ofte svømmer over, bliver mudret og dermed skjuler de klangfinesser og subtile syntesemuligheder, som det også rummer. Vi har derfor ikke et bestemt trick til, hvordan man lytter til orgelmusik generelt, men måden vi tilgår orglet, har i høj grad til formål at åbne for nye indgange til orglets klang og dermed nye måder at lytte til dette fantastiske instrument på.

Et godt eksempel på en elektronisk musiker, der bruger orgel er Tim Hecker. I 2011 udgav han sit formidable album Ravedeath, 1972. Pladen er bygget op om elektroniske forarbejdninger af orgelmusik indspillet i en kirke på Island (hvor ellers?). Specielt kompositionen ”In The Fog” i tre satser gør meget brug af orglet og er et af pladens højdepunkter.

Tim Hecker – In The Fog I

Her svinger orgelet ind i mellem andre lyduniverser som støj og synthesizer. Musikken er ikke spor højtideligt, men den er fyldt med mytologisk stof. Med mytologisk stof mener jeg lydlige opbygninger, der forsøger at genfortælle oprindelsen til musikkens grundstrukturer. ”In The Fog” lyder med andre ord lidt som en urtåge, hvorudfra de første tegn på musikalsk struktur træder frem. Tim Hecker spiller i øvrigt koncert på Jazzhouse i København den 4. april.

Okay, så Tim Hecker bruger orgel. Men hans musik vokser også ud fra ambient-traditionen og ikke fra dansegulvsgenrerne, som house, techno eller basmusik. Det er ikke umiddelbart det rytmiske potentiale, der gør orgelet interessant. Jeg spurgte Sandra og Jonas, hvad orgelet har til fælles med elektronisk musik.

Lasse: Hvad får en elektronisk komponist til at arbejde med orgler? Er der en særlig sonisk relation mellem orgel og det elektroniske lydspektrum?

Sandra og Jonas: Der er i høj grad en lighed mellem orglets klangspektrum og det elektroniske lydspektrum. Når vi arbejder med orglet, er det netop vores mål at søge denne lighed og forstærke den. Orgler har ofte mulighed for at spille ekstremt høje toner, der kan minde om dejlige, skarpe sinustoner, og dernæst en buldrende bas, der, hvis man er heldig at have med et stort orgel at gøre, kan give en fysisk fornemmelse i kroppen. Derudover minder måden at arbejde med orgelet på også om måden man arbejder med synthesizere på. Det vil sige, man opbygger klange ved at sammensætte forskellige frekvenser og overtoner og modulere dem med hinanden. Orglet kan derfor også beskrives som den første synthesizer nogensinde.

Brugen af de høje sinustoner og den buldrende bas er især tydelig hos Tim Hecker. Hør eksempelvis begyndelsen af anden sats af ”In The Fog”.

Tim Hecker – In The Fog II

Sandra og Jonas’ tanker om orgelets forhold til synthesizeren er derimod mere tydelig hos en anden vigtig elektronisk musiker, nemlig Oneohtrix Point Never. Hør bare dette track fra hans seneste plade.

Oneohtrix Point Never – Boring Angel

Det første halvandet minut står orglet frem og viser klangenes himmelskarpe elementer. Bemærk så, hvordan synthesizeren kommer in som en vild, næsten uhyggelig triumf på slaget 1:33. Det er ikke svært at høre ligheden mellem de to instrumenter. Men i modsætning til Hecker går Oneohtrix ikke efter de buldrende og udflydende lyde, men efter skarpheden i instrumentet, dets skræmmende ædruelighed.

Lad os nu tage et lyt til et stykke af Sandra og Jonas’ musik, som synes at gå i en helt tredje retning end Hecker og Oneohtrix.

Sandra Boss & Jonas Olesen – Orgelværk II

Jeg synes denne komposition er ret fantastisk. Den har noget 60er-retro over sig. Min første association var egentlig den græske komponist XenakisMetastasis (som er fra 55), der blev brugt af Kubrick i filmen Space Odyssey.

Xenakis – Metastasis

Men selvom det glidende helt klart er til stede i Orgelværk II er stemningen mindre udløst dramatisk, mere spændt og mere venlig, endda nysgerrig. Det venlige og let langsommelige fik mig til at tænke i andre retninger, f.eks. vores danske Else Marie Pade. Hør Orgelværk II’s tydelige relation til denne synthkomposition af Pade fra 1962.

Else Marie Pade – Faust

En anden oplagt sammenligning kunne være amrikaneren Laurie Spiegel. Det der giver Orgelværk II en retro-følelse er nok måden, hvorpå orgelpiberne lyder som glemte signaler i æteren, der blæser som hensunkne stemmer i vinden. Det fine ved kompositionen er dens indre balance og harmoni (om end ikke tonalt): Man lulles stille ind, de fjerne signaler føles sært trygge. Som om man lå i et fyrtårn af tykke sten på en fjern vindblæst ø og lyttede søvnigt til en ældgammel radio under et varmt uldtæppe.

Det bliver nok noget andet med de syv orgeler i Skt. Andreas Kirke. Jeg spurgte ind til deres nye komposition, der hedder Mixtur For 7 Orgler.

Lasse: I skriver, at I vil “skabe en ‘tilstand af lyd’ i kirkerummet, hvor publikum vil blive påvirket både kropsligt og rumligt af lyden”. Gælder det ikke al musik? Eller er der en særlig effekt i jeres komposition, som skiller sig ud?

Sandra og Jonas: Når vi skriver at vi går efter at “skabe en tilstand af lyd” i kirkerummet, er det først og fremmest baseret på, at vores musik ikke er traditionelt opbygget med en melodi og et omkvæd osv. Dermed ikke sagt at musikken ikke er narrativ eller dynamisk, for det er den, men vi går efter at skabe en klangudvikling, frem for et traditionelt musikalsk forløb. Derudover er orgelet i sig selv jo et rumligt instrument, dvs. det er et af de få instrumenter i verden, der rent faktisk er bygget til et bestemt rum. Derfor kan man næsten aldrig tale om orgelmusik uden at tale om rum. Endelig skal vores brug af ordene “tilstand af lyd” tages ganske bogstaveligt, idet vi med de syv orgler har en reel mulighed for at lave en rumlig komposition, der kan sammenlignes med en højtaleropstilling, hvor vi arbejder med panorering, forstærkning og faseforskydning.

Lasse: Kan I fortælle lidt om strukturen i jeres komposition? Er den bygget op om bestemte elementer?

Sandra og Jonas: Ja, det er den egentlig. Vi har på sin vis opbygget en ret stram struktur, som både baserer sig på gennemgående research af hvilke lydlige effekter, vi kunne finde frem til i orglerne, men dernæst også, at vi har været tvunget til at skrive et partitur, idet vi skal formidle vores ideer til vores fem medspillende organister. Som elektroniske musikere er vi vant til at arbejde os frem gennem improvisation, men når ens tanker skal oversættes, så andre kan forstå det, resulterer det nødvendigvis i, at færre elementer bliver overladt til tilfældighederne. Det skal dog siges, at vi arbejder med et grafisk partitur, der stadig efterlader en stor del af rum, for den enkelt orgelspillere at lege i, og dermed er det en komposition, hvor der er en vis del, der overladt til tilfældighederne.

Koncerten med Sandra Boss og Jonas Olesen er tirsdag den 11. marts 2014, kl. 19.00 i Skt. Andreas Kirken, Gothersgade 148, København. Der er fri entré. Tim Hecker spiller den 4. paril på Jazzhouse. Køb billetter her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *