Elektroniske opdateringer – Føljetonudgaven. Dag 1

Hen over efteråret og vinteren har jeg gået og samlet på elektroniske numre, jeg ville præsentere for jer. Nu poster jeg dem en efter en, hver anden dag, de næste tre ugers tid. Alle er tracks, der i mine øjne siger noget om udviklingen i elektronisk musik de seneste tre-fire måneder.

Huismans090113

A Made Up Sound – What Preset
After Hours / What Preset · 7. okt. · A Made Up Sound

A Made Up Sound er og bliver en af tidens bedste elektroniske producere. ‘What Preset’ er i al sin enkelhed et af efterårets fedeste tracks, hvis I spørger mig: Reserveret med tendens til sprængfare. Det vækker nostalgiske minder om fordums basmusik med sin tilbagelænede rytme og lettere wobbly bund. Lyden er mindre fragmenteret end på tidligere udgivelser fra A Made Up Sound og stedvist hersker der en næsten ambient stemning. Den sarte fuglekvidren giver følelsen af at ligge på en levende skovbund og se op i himmelen, mens larver og andet kravl løfter ens krop og bærer den væk. Jeg vil foreslå, at du læner dig tilbage og byder denne salige bortførelse velkommen.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.