Concrete Guajiro

Det ville være direkte uforskammet ovenpå en solrig dag som denne at beklage sig over dårligt vejr. Men bare vent, for efteråret er ubarmhjertigt og skizofrent, og der går ikke længe igen før vi skal iføre os gummistøvler og sure miner.

Når sådan en dag igen kommer, og det vil den meget snart, kan det være rart med en eskapistisk ekskursion imod det eksotiske og esoteriske, og meget passende for dette udsendte det franske label Versatile Records for en lille måned siden en kollaboraterende ep fra DJ Sotofett og label-boss himself DJ Gilb’r. Sidstnævntes skæring Concrete Guajiro er en ambient slasker, der emmer af nok bongotrommer, blæsere og hypnotiserende percussions til at løsrive dig fra selv den tungeste efterårsdvaler. Det er ikke house, men det er i hvert fald heller ikke ikke house. Uanset hvad det er, er den vokset på mig, og nu kan jeg slet ikke lade være med at tænke på morgenbadning på Helgoland. Hvad med at fantasere lidt væk?

DJ Gilb’r – Concrete Guajiro (Version)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2013/11/01_Concrete_Guajiro_Version_1.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *