Duften af din mormors parfume og smagen af æblekage er lyden af My Bubba

Det er sjældent, vi præsenterer gæsteindlæg på Regnsky, og endnu sjældnere, at vi bringer artist-portrætter. Nu gør vi imidlertid begge dele: Dette indlæg er (vel)skrevet af Bitten Kjærgaard, og handler om My Bubba, hvis fine og legende folkpop vi længe gerne har villet skrive om. Derfor passer Bitten Kjærgaards portræt fremragende ind på Regnsky i dag. 

Mad, sex og lejlighedsvis hjertesmerte er hovedingredienserne i My og Bubbas sange, når de altså ikke lige synger jingler i pausen til koncerterne. De to piger er historien om, hvordan tilfældigheder, åbenhed og mod kan føre til at drømme går i opfyldelse.

To unge damer mødes tilfældigt i en lejlighed på Amager, den ene fra Sverige, den anden fra Island. My er i København for at gå på cirkusskole, og hun leder efter en roommate. Ind flytter Bubba, der er kommet til den danske hovedstad for at studere fotografi.
Mens de pakker Bubbas flyttekasser ud, begynder My at nynne. Bubba lægger anden stemme på, og deres stemmer skaber sammen en klang sød som honning. Sådan går det til, at de to unge piger bruger mere og mere tid sammen derhjemme med en guitar og deres stemmer, som på en eller anden måde er meant to be.

De begynder at skrive sange og efter et halvt år beslutter de sig for at opføre dem på åben scene på Drop In. Samme aften cykler en italiener forbi og hører musikken strømme ud på gaden. Han inviterer pigerne til at spille på hans klub i Italien. Et par måneder befinder pigerne sig på tour i Italien, hvor de også indspiller debutalbummet How It’s Done In Italy.

My Bubba – Through & Through

Fra den ene tilfældighed til den anden spiller duoen pludselig på internationale festivaler som Eurosonic i Holland, CMJ i New York og Culture Collide Festival i LA. De signer deals med pladeselskaber i fem lande, turnerer i Europa og i USA, og ender til sidst hos Fake Diamond Records i København, som skal hjælpe dem med at samle trådende. Her befinder de sig nu, og er klar til deres første virkelig seriøse satsning.

The American Dream

Duoen er derfor rejst til LA for at indspille det nye album med deres drømmeproducer Noah Georgeson, der blandt andet har produceret musik for Little Joy og Joanna Newsom.
”Vores musik har været meget inspireret af amerikansk folkemusik fra før 60’erne, så derfor er det en kæmpe mulighed for os at komme til at indspille med Noah, ” fortæller My.
”Vores nye plade skal være et kunstværk, og derfor ønsker vi at løfte vores virke til det næste niveau. Vi er overbeviste om, at Noah Georgeson kommer til at gøre en kæmpeforskel både musikalsk og på grund af hans navn i det hjørne af musikverden, vi befinder os i. Det er det perfekte springbræt til et virkeligt gennembrud og betyder altså enormt meget for os som kunstnere, kreativt og karrieremæssigt”, supplerer Bubba.

Musikken skal leve, ikke begrænses

Ingen af de to piger har en musikalsk baggrund og ved i det hele taget ikke særlig meget om musik. Da de skulle lave en calypso på deres kommende album, spillede de bare, hvad de mente lød som en calypso, uden at vide hvordan. My Bubba vil ikke lade sig definere at genre eller teknik.
”Det musik, vi laver, kommer meget naturligt. Der er ikke noget koncept bag. Vi skaber meget på intuition, følelse og øjeblikkets inspiration. Det er næsten lidt mystisk, hvordan vores sange er opstået næsten af sig selv. Vi sidder bare og synger i harmonier, og så kommer der tekst, som vi nemt lægger fast. Vi kan inspireres af mange forskellige ting, musik fra hele verden og fra alle mulige perioder. Vi er meget visuelle og inspireres derfor også meget af film og billedkunst, design og mode, reklame, og også af litteratur.”
Det er næsten som om, man kan se alt den visuelle inspiration for sig, når man lytter til My og Bubbas musik. Som en falmet musikvideo fra 60’erne, der udspiller sig for det indre blik.

Det feminine dyrkes

My og Bubba skaber deres musik ved hjælp af få virkemidler; en Barslev guitar, en 1800tals harpe, en kontrabas og deres vidunderlige stemmer. Det simple er altid i front.
”Vi laver musik, som er enkelt og direkte, hvor melodier og stemmer får meget plads, og det minimalistiske, men udtryksfulde, er centralt. Vi laver musik, som tør være feminin og skrøbelig i en kantet verden,” fortæller pigerne, der har meget let til grin.

Deres nye musik adskiller sig fra det hidtidige, fordi det blander calypsorytmer med arabiske ørkenviser og gaderemser fra Samoa.
”Kort sagt leger vi med vores idéer om musik fra alle mulige steder i verden. Det lyder måske en smule barnligt, men det kan også ses som en moderne slags folkemusik, skabt i en meget global verden, hvor kulturer blandes sammen mere og mere. Vores skandinaviske oprindelse er dog altid til stede, den sidder i vores stemmer og melodier.”

Musik til folket

My og Bubba har gennemgående erfaret, at de bevæger mange forskellige mennesker med deres musik. Derfor har de også valgt, at deres musik skal være til alle, og det skal spilles for alle. På den måde er det My og Bubbas ønske at spille på plejehjem, medborgerhuse, i fængsler og alle andre steder, hvor der er folk, der vil lytte.
”Jeg tror, vi rører folk, fordi vi tilbyder noget enkelt og varmt, der minder om gode ting fra gamle dage. I en verden, hvor det meste musik skal have en stor del attitude og cool distance, tilbyder vi en autencitet og tilstedeværelse, som publikum ser ud til at savne.”

 

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.