Mærens Mjød og Flylo

Flying Lotus nye plade Until the Quiet Comes kandiderer til en af årets bedste plader, og nummeret “me Yesterday/ /Corded” er en hjerteskælvende produktion, som placerer sig i krydsfeltet mellem fortid og fremtid.

Flying Lotus me Yesterday/ /Corded

Bevæbnet med en frigjort, ja en nærmest emanciperet musikalitet tager FLYLO dig med på soniske rejser, som få kontemporære artister evner at skabe. Flying Lotus er ubekendt med sædvane i sine arrangementer. Der, hvor mange producere ville rette til og editere sig imod en mere homogen oplevelse, trækker han sine elementer i den modsatte retning. En retning, hvor klaveret skal være dårligt stemt og trommerne skal falde arytmisk og kejtet. Disse beslutninger konsoliderer sig til et surrealistisk udtryk som både er uforudsigeligt i sin struktur, men som samtidig har sin egen originale tone. Den tone er den røde tråd, som din dansklærer altid advokerede for. Man kan kalde det en form for laptop-surrealisme med et tvist af hiphop. Det er Miles Davis på en MPC med netadgang til et utal af sample-biblioteker. Det er Bitches Brew i Ableton live.

Bitches Brew er et Miles Davis Album fra 1970 som i høj grad baserede sig på improvisation over musikalske skitser. Det var et album som udmærkede sig ved at anvende studiet til at editere i musikken og arbejde kreativt med de relativt få effekter, der dengang var til rådighed. Albummet erobrede nyt territorium ved at anvende 2 trommeslagere og en percussionist. Der var et særligt rytmisk fokus, som placerede sig nedenunder jazzmusikken, da den var særligt viril og vital.

Miles Davis – Bitches Brew

Flying Lotus har taget ånden fra denne tilgang til musikken og ført den ind i vor tid ved hjælp af digitale remedier. Man kan ikke sætte et et direkte lighedstegn imellem Bitches Brew og Flying Lotus, men det er bemærkelsesværdigt at anskue, hvordan den elektroniske musik er i færd med at fabulere over tidligere tiders musikalske strømninger, og måske især tidligere tiders greb, tilgange og stilistiske virkemidler. Flying Lotus’ musik føles nærmest som en krydsreference mellem tid og genrer. Ved sammenligningen med Miles Davis står det klart, at enhver generations musikalske foregangsmænd lader deres musik farve af de teknologiske muligheder som deres tid giver dem, men også at lige meget hvor langt de drager ud i nye genrer, vil historiens tyngde indhente deres kunstneriske færden og drage sammenligninger med fortidens giganter. I Flying Lotus tilfælde vil jeg dog påstå, at der ikke her er tale om en simpel kopi, men snarere et åndsfællesskab mellem pionerer.

Flying Lotus – Table Tennis (Cosmogramma 2010)

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Stort like herfra for indlægget. Jeg synes samtidigt at en strålende kvalitet og lighed mellem Miles og FlyLo, kommer til udtryk ved Miles udtalelse om at “you don’t have to understand jazz to get it”. Det er faktisk lige præcis det modsatte, at det handler om. Og dette synes jeg i bund og grund kun er endnu federe hvad angår en producer som FlyLo, i og med at han gør sin ting så nørdet og forskruet, som det nu engang er tilfældet. Alligevel er hans musik stadig væk (med et åbent sind) universel, og nydes bedst ved blot at åbne op for alle sluser og suge det hele til sig, fremfor hvis man prøver at gennemskue den musikalske kompleksitet.

    Mvh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?