Frank Ocean: En Patineret Sjæl (Del 2)

I dag fortsætter vi vores Frank Ocean-tema og kaster os over singlen “Pyramids”. Læs første del af artiklen her.

“Pyramids” udmærker sig ved at lade musikkens struktur følge det lyriske narrativ – mere om det senere. I “Pyramids” forsager Ocean den lyriske realisme, og fortæller en historie om, hvordan vi betaler for vore tidligere livs synder i det næste.

Frank Ocean – Pyramids

Ocean lader sjælen fra en gudinde fra år 31 før Kristi fødsel blive reinkarneret ind i vores virkelighed. Gudinden arbejder i vor tid på en stripklub, og Oceans figur agerer nu alfons for denne kvinde på et slibrigt hotelværelse, før hun igen skal ud og tjene. På “Pyramids” er Ocean ikke selvbiografisk, men blot en karakter i sin fortælling.
Hendes fald fra tinderne skyldes utroskab. En gudinde er ikke sin mand utro i Oceans optik.

Remove her, send the cheetahs to the tomb
Our war is over, our queen has met her doom
No more she lives no more serpent in her room
No more it has killed Cleopatra”

Ocean udnytter en tvetydighed i sit ordvalg. Årstal og geografi er de opklarende faktorer. De geparder (cheetahs) som før beskyttede Cleopatra, er nu navnet på hendes arbejdsplads. Cheetahs er navet på en stripklub i Las Vegas. Ocean anvender ordenes tvetydighed til at insinuerer hendes nuværende beskæftigelse uden at konkretisere den.

Pyramiden er både gudindens gravplads i faraoernes tid, men også en arbejdsplads, hvor hendes skønhed er det optiske centrum, der iværksætter erotiske fantasier blandt beskuerne. ”She’s working at the pyramid” synger Ocean med melankolsk stemmeføring. Det, der før var helligt er nu allemandes eje.
Det er straffen.

En gudinde værner om det monogame og står ikke til falds for fristelsen. Hvis hun falder for fristelsen, skal hun udstilles i liderlighedens Zoo i den bygning, som før var tiltænkt som gravplads og monument over hendes storhed. Ocean udnytter ordets forskellige forståelsesmuligheder, og perverterer her funktionen af pyramiden. Læser man sangen således, rummer den altså en provokativ holdning til utroskab.

Historie og musik har et særligt forhold i “Pyramids”. Musikken underbygger historien. Indledningsvis lader Ocean storladne keyboard-samples iscenesætte sin fortælling. Pyramidernes storhed maler sig for lytterens indre øje mens Ocean begræder gudinden Cleopatras forhold til den bibelske figur Samson.
Langsomt men sikkert bliver musikken mere urban og kontemporær, fordi det lyriske univers Ocean nu befinder sig i er nutidigt. Hun er i et sonisk rum af slæbende 808’beats og R’n’B. Vi er i Las Vegas anno 2012 og Oceans vokal bevæger sig i et tilsvarende lydlandskab.

Det ville være belejligt at klandre Ocean for at være uoriginal i sit valg af stilistiske virkemidler i sangens outro, men han er på mange måder mere musikalsk eventyrlysten end eksempelvis Drake eller The Weeknd. Så når Ocean befinder sig i et Drake-inspireret univers er der en klar pointe bag. Musikken er determineret af historien.
Det er ikke en unik kompositorisk prioritering, men på “Pyramids” lykkedes det til en vis grad. “Pyramids” er dog også et vidnesbyrd om popmusik på et budget. Lyrisk er Ocean i en særlig liga, men når det kommer til produktion og arrangement har Oceans musik en laptop/DIY-fornemmelse, som ikke er i tråd med den pop-tradition, han indskriver sig i. Jeg holder personligt af ideen om sangen, men må også erkende at selve udførelsen ikke lever op til den lyriske tematik. Værst står det til i sangenes først halvdel, hvor man godt kunne ønske sig at produktion ikke forfaldt til laptop/neo-funk, når Ocean synger om Cleopatra. Det er en skizofren oplevelse, som han samtidig krydrer med et Eurodance tema.

Det er et digitalt præg, som man lever med. I vor tid sidder popstjerner ikke i store studier omgivet af talentfulde studie-musikere. De sidder foran en laptop med et midi-keyboard til 800 kr  og sampler trommelyde fra Youtube. “Pyramids” blegner således ved sammenligning med fortidens glanspolerede pop-produktioner, men er samtidig et bevis på en ung sangskriver, som laver pop-musik med patina af levet liv, og det er en kvalitet, der har været savnet i den glanspolerede popmusik.

Michael Jackson – Liberian Girl

Prince – If I Was Your Girlfriend

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.