Arthur Russel – De bagerste sider af notesbogen

De fleste har nok glemt det. Men i maj søgte Regnsky nye skribenter til bloggen. Efter lang tids dialog er de nu fundet, og vi er glade for at præsentere den første af to i dag:
Søren Thue Stenager er første skribent. Sørens bidrag til Regnsky vil være længere, essay-lignende indlæg. I modsætning til resten af Regnskys skribenter er Søren musiker, og studerer til dagligt på sangskriverlinjen på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København. Søren vil altså undersøge musikken ud fra musikerens perspektiv. Velkommen til
, Søren!

Posthume udgivelser er et fænomen, som stiller et væsentligt spørgsmål: ”Hvad er motivet bag denne plade?”

Ofte kan man få det indtryk, at der ligger en økonomisk kalkule bag udgivelsen, fra pladeselskabets eller forlagets side vel at mærke. Men i nogle tilfælde udkommer plader posthumt, fordi det oprindeligt ikke var meningen, at de skulle udgives, eller fordi de aldrig blev færdige. Det var selve værket og tilblivelsesprocessen, som var vigtigt – ikke dets eksponering. Måske blev skaberen fængslet af sin egen perfektionisme og gik til grunde i selve processen.

Arthur Russel tilhører den sidste kategori. I de seneste par år er kendskabet til ham blevet udbredt, og respekten omkring hans musikalitet og hans avantgardiske tilgang er tiltagende. Dels på baggrund af en rørende og sympatisk skildring af Russel i dokumentaren Wild Combination: A Portrait of Arthur Russel, og dels på grund af en række af posthume udgivelser i løbet af 00’erne.

En af disse plader er Calling Out of Context fra 2004. Pladens numre er udvalgt af forliste pladeprojekter og uudgivede sange. I modsætning til andre af Russels plader, som rummer alt fra innovativ disco til obskure udforskninger af celloens soniske terræn, har Calling Out of Context en aura af intimitet over sig. Denne aura er lokaliseret i den lyriske tematik, hvor Russel evne til at skrive bevægende kærlighedssange står til skue, men også i det faktum, at man som lytter står midt i en legesyg og kreativ proces. Sangene er ikke lamineret og sendt af sted til den nærmeste Fona. Nej, at lytte til dem føles som at skimte de bagerste sider i en nær vens notesbog i håbet om af finde sandheder, som er større end dem, han selvsikkert spytter fra det yderste af tandkødet. For på notesbogens flossede sider er det muligt at finde et menneskes kamp imod sig selv og sin egen spejling af sit selv. En dualisme mellem værket og dets skaber.

Nummeret ”That’s us/Wild Combination” er et af Russels mest populære, hvis man skal tage Spotify’s selektering for pålydende. Det er uden tvivl et af de mest vellykkede numre på pladen, og selvom Russel rearrangerede det på pertentlig og nidkær vis frem til sin død i 94, fremstår det stadig vedkommende, enkelt og let. Med få virkemidler får Russel malet et billede af en lyksalig og solrig dag på en hvid sandstrand med et menneske, man har kært. Her ingen lidelse – ingen følelse af at være forladt, forsmået, fortabt eller forkastet. Blot et øjeblik af taknemmelighed over væren og sommerlig ekstase indgraveret i lyd. Omend det er muligt at fornemme en sorg i Russels udlevering af teksten, tjener den måske mest som minde om, at de lyksalige dage også står til falds for altings bevægelse.
Russel er mest vedkommende og vibrerende, når han formår at bedrage mørket, som lurer i os alle, og former sin musik som solens stråler, som smyger sig ind igennem transparente gardiner og illuminerer rygsøjlen på din sovende kæreste – netop fordi han i modsætning til så mange andre komponister ikke lader smerten være den motiverende gnist, der antænder værket, men tværtimod indkapsler små øjeblikke af taknemmelighed.

I det rum af intimitet som Russel momentvis skaber på Calling Out of Context bevæger hans lyrik sig på et jordnært, ja, nærmest mikroeksistentielt niveau. Når han eksempelvis i ”Arm Around You” synger ”I’ll touch the other side of your face”, får han med få ord, og med sin smukke levering af disse, malet et billede af en kærlig gestus fra et menneske til et andet. En gestus som måske ikke skal forstås helt konkret som en fysisk berøring.

Teksten kan som helhed fremstå uskyldig og nærmest naiv, men netop denne sætnings mikroeksistentielle dimension lurer i selve ordvalget, som er præcist og subtilt. Det er den anden side af ansigtet, som Russel rører ved, efter at have taget sig mod til lægge armen om sit medmenneske.

Ansigtet og den tilhørende mimik er et gennemsigtigt slør, som antyder vor emotionelle tilstand. Men Russel er trængt ind på den anden side af dette slør, og er i stand til at berøre det. De sider er skjult for de fleste, men Russels intime gebærden åbner op for dem. Med ganske få ord formår han at antyde et menneskes dybde, og hvordan et særligt bekendtskab kan åbne porten til det skrøbelige og usagte – intimitetens metafysik. Russel formår at skrive musik, som er vedkommende for os alle, fordi det handler om os alle, og vores behov for at indgå i relationer – og i særdeleshed kærlige, fyldestgørende relationer. Det er et eksistentielt behov, som de fleste mennesker ikke kan undsige sig.

Wild Combination, dokumentaren om Arthur Russell, giver indtryk af, at musikken ikke var et karrierevalg, som skulle genere en vis indkomst, men tværtimod var en passion, som affødte en livsstil – der i normalitetens snævre lys kan fremstå irrationel. Min påstand er, at den største risiko ved dedikation til musikken, og den medførende økonomiske afhængighed af salg er, at risikoen for at pervertere det, man har dedikeret sit liv og levned til, forøges eksponentielt. Denne risiko tog Arthur Russel, alt imens han skabte musik, som både er vedkommende, inkluderende, ekskluderende og udfordrende for lytteren – dette gjorde han uden at tabe sin integritet, sin nysgerrighed og sin idiosynkratiske tilgang til sang, sangskrivning og produktion.
Calling Out of Context står tilbage som et kunstneriske relevant vidnesbyrd om, at posthume udgivelser kan være en ganske særlig oplevelse, der står i skarp kontrast til havet af Greatest Hits albums, vi normalt forbinder med det posthume.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *