Roskilde 2012 – Evas anbefalinger

Kan jeg nå det? Måske bliver andre også hjemme indtil Roskilde Festival for alvor brager løs i morgen. Vi er, selvom det er svært ikke at blive lokket derned, når vennerne sender billeder som det ovenfor. Og fordi i sikkert er dernede allerede, tror jeg i har bedst styr på stemningen. Derfor er indlægget her dedikeret musikoplevelserne 100 %.
Har man sagt “Roskilde” og “musikprogram” må man også sige “clashes”. De er heldigvis relativt få i år. Jovist, jeg kan ikke gennemskue, hvad Roskilde tænkte, da de lagde First Aid Kit og Bowerbirds oveni hinanden, og for mig er sammenfaldene mellem Mew/Paul Kalkbrenner, The Shins/Django Django og Julia Holter/Larsen & Furious Jane triste. Men en bredt spændende festival som Roskilde forsøger altid at finde balancen mellem at skabe spredning af publikum over forskellige scener, og samtidig skabe en hvis retfærdighed, så de fleste kan se hovedparten af deres personlige programs highlights. Alligevel er det altid ærgerligt at have en smag, som vægter rock og elektronisk, det smalle og det mainstream og det lokale og globale nogenlunde ligeligt. Det må man tage med. Hvis du også er i tvivl om netop førstnævnte valg, kan du holde øje med Regnskys Facebookprofil, hvor en lille rapport om Mews dagsform vil dukke op – de spiller lukket koncert i København onsdag aften.
Trods overlap er 20 krydser i programmet sandsynligvis rigeligt. De er i øvrigt sat ud fra en prioritering af de små scener frem for Orange og Arena, da erfaring siger mig, at få kan løfte Orange og endnu færre Arena. Og så vil jeg ikke fortælle jer, at i Springsteen, Bon Iver og The Cure bliver store oplevelser, for det ved i jo i forvejen.
Der er både nye forelskelser og som gamle kærester blandt mine udvalgte bands. Fem af de både lidt mindre kendte og de komplet uomgængelige navne er uddybet nedenfor, mens den endelige samling af prikkerne i mit program er følgende (links? De er til tidligere Regnsky-omtale eller undertegnedes favoritnummer):

Torsdag: The Shins, Sam Amidon, Modeselektor, Apparatjik.

Fredag: Rangleklods, Copenhagen Collaboration, I Got You On Tape, Touchy Mob, Oneohtrix Point Never.

Lørdag: Julia Holter, First Aid Kit, M83, 120 Days, Mew/Paul Kalkbrenner.

Søndag: El Paraiso, Korallreven, Hospitality, Blondes, Shlohmo.

Torsdag kl. 19:45 – Sam Amidon (US), Gloria

For fire år siden underholdt folk-fortolker med den skæve klang og melankolske stemme, Sam Amidon, en begrænset skare mennesker i et juli-varmt København. Det var dog ikke publikummet på Roskilde, men på Huset I Magstræde, som havde fornøjelsen af at blive flyttet et 7000 km. vestpå og 100 år tilbage i tiden – og, nå ja, opleve Sam Amidon imitere en hovedløs kylling i et kvarter. Et afbræk i en ellers fokuseret, velspillet koncert spækket med de stærke sange, Amidon også på plade begaver sine tålmodige lyttere med. Han er for fans af Damien Jurado, Bon Iver før han gik soft-rock, Sufjan Stevens og José Gonzalez. Sam Amidon er lige dele fortolkninger af gamle, amerikanske spirituals, covernumre af R. Kelly og Tears For Fears og originaltracks fra hans egen, rolige pen. Jeg elsker det hele, fordi Sam Amidon lægger en dyne af tryghed og ro over enhver sammenhæng af klange, rytmer og harmonier.

Sam Amidon – Saro

Sam Amidon – Relief (R. Kelly cover)

Torsdag kl. 01:00 – Apparatjik, Orange Scene

Jeg har ingen idé om, hvilken oplevelse Apparatjiks koncert på Orange Scene kommer til at være. Roskilde Festival gætter på, at det bliver en god en. Ved at have den nordiske supergruppe som eneste programsatte band kl. 01 torsdag nat, lader festivalen dem køre et sandt one-band show. Men med viden om Jonas Bjerre, ham fra Coldplay og de to fra A-has koncerter på steder som Neue Nationalgallerei i Berlin – og ikke mindst med årets glimrende synthpopplade Square Peg in a Round Hole – forventer jeg, at koncerten bliver en totaloplevelse af lys, sceneshow og musik. At musik nævnes som sidste element er bevidst, for selvom Apparatjiks synthpop arbejder med fine kontraster (maskinparkens hårde kanter og Jonas Bjerres fløjlsvokal), kammer det nogle gange lidt for meget over i frikvarter, eksempelvis når autotune og panfløjte(!) kommer i spil på “do IT myself”. Totaloplevelsen er Apparatjiks hovedprioritet, og foruden det visuelle, er en af de ting, som skal skabe en form for kontakt mellem band og publikum en fornemmelse af lethed over musikken. Publikum skal kunne mærke, at kunstnerne nyder at stå på scenen, og derfor er det en fordel for Orange-oplevelsen, at Apparatjiks musik bærer præg af at være improviseret frem af lyst. Den tanke har fået mig til at sætte mine penge på Apparatjik som en potentielt stor oplevelse.

Apparatjik – your voice needS SUBtitles

Apparatjik – timepoLice (feat. Auto Goon)

Lørdag 13:00 – Julia Holter, Gloria

Julia Holter er ikke et helt ubeskrevet blad længere, og en fast Regnsky-læser kan nok regne ud, at hendes koncert så ubetinget er den, jeg glæder mig mest til på Roskilde. Eller i år. Faktisk planlægger jeg at indtage lørdagens morgenkaffe på Gloria, et godt stykke tid før hendes “morgenkoncert” kl. 13. For der bliver pakket. Avantgardepop-prinsessens lille gennembrud beviser, at der også er retfærdighed til i 2012, for pladen Ekstasis kan kaldes et mesterværk, uden der er behov for nogen som helst former for forbehold. Jeg er komplet opslugt fra “Marienbads”‘s sfæriske drømmespil over “In The Same Rooms”‘s naivisiske popperfektion og “Goddess Eyes II”‘s slæbende rytmer til “This Is Ekstasis”‘s spændinger mellem repetitionens sikkerhed og det musikkens implicitte uforudsigelighed. Julia Holters musik virker altid intuitiv, som en sær “udenfor denne verden”-bastard af improvisation og gennemtænkthed. Det kunne blive elitært og indelukket (hvilket det bestemt også kan være, hørt i den forkerte kontekst), men det melodiske flair og den feminine elegance gør de komplekse kompositioner til en berigende musikoplevelse på plade. Jeg håber på, Julia Holter kan begejstre mig i samme grad live, hvor hun akkompagneres af en cellist og en perkussionist.

Julia Holter – In The Same Room

Julia Holter – This Is Ekstasis

Lørdag kl. 15:00 – First Aid Kit, Odeon

“Now I miss you more than I can take / And I will surely break / And every morning that I wake / God, it’s the same / There’s nothing more to it, / I just get through it / Oh, there’s nothing more to it / I just get through it.”

Åh altså. Kan du lade være med at knibe en tårer ved den tekst fra de billedskønne søstre Johanna og Klara Söderbergs bedste nummer, “To A Poet”? Indsigten om et uundgåeligt, men uforståeligt brud leveres imponerende ærligt. Den er ikke pakket ind, og dermed minder First Aid Kit mig en del om de tekster, Sam Amidon fortolker fra den amerikanske tradition for folkemusik. Netop den amerikanske musiktradition er de fine piger også langt inde i genremæssigt – tænk country og folk møder gode popproduceres bedste melodier i en vellyd med sans for lo-fi’ens stemningsmæssige fordele.
Tilbage til den tekst, og hvorfor First Aid Kit er så fantastiske: at længes er universelt, og en af kunstens fornemmeste opgaver er at gøre den personlige erfaring forståelig og gyldig for andre – altså skabe en identifikation hos lytteren, så en specifik følelse formidles. “To A Poet” er et fabelagtigt smukt eksempel på, hvordan det gøres. Ikke hele duoens seneste plade, The Lions Roar,  er på samme niveau, men det ville næsten også være kvælende intenst.

First Aid Kit – To a Poet

First Aid Kit – Blue

Søndag, 20:00 – Blondes, Apollo

Sidste år lukkede Gold Panda Regnsky-holdets festival ned med en bogstaveligt talt kogende koncert på Gloria. Her slutter festivalen ikke i år, men bandet er en pendant til sidste års succes. Blondes brød i februar igennem til de lidt bredere masser med udgivelsen af den selvbetitlede debut-lp, som samlede op på Sam Haar og Zach Steinmans foregående tre ep’er. Egentlig har Blondes langstrakte, melodisk søgende og til tider psykedeliske leg med både ambient, techno og deep house ikke frygteligt meget at gøre med Gold Pandas fokuserede numre. Men begge kunstnere har en tilgængelighed, som de færreste elektroniske producere kan matche. Det gør dem begge stærkt egnede til en festival som Roskilde – ikke mindst Blondes i kraft af deres evne til at fremmane tranceskabende forløb. Det gjorde de allerede tilbage i marts på Dunkel, hvor livesettet fungerede decideret fremragende.

Blondes – Business

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.