TRACKS OF 2011 (25-11)

At finde sig for godt til rette i dagene op til nytåret og en håndfuld dage efterfølgende kan været meget farligt. Kids, don’t do that!
På trods af forskydningen skal I ikke snydes for de 25 bedste, elektroniske numre fra 2011, som Regnsky endnu ikke har annonceret. Følg med og få hele opklaringen i dag!

(Læs første afsnit hér)

25. Mathew Jonson – Learning To Fly [Minus]

Med Learning To Fly vender Mathew Jonson succesfuldt tilbage på pladeselskabet, som i det forrige årti udsendte hans Marionette, som Resident Advisor kårede som et af de bedste numre fra selv samme årti. Og opskriften er meget den samme. Et nummer på over 10 minutter, som bruger mere end halvdelen af sin spilletid på at klatre mod det episke klimaks, hvor alt går op i en højere enhed. Med de sidste tre minutter som et mediterende efterspil, hvor synthen – den selv samme som bærer lytteren igennem klimakset – kører nummret ud i sandet. Et flot hit!

24. Nocturnal Sunshine – Can’t Hide The Way I Feel [LMD SkunkWorks]

2011 var på mange måder Maya Jane Coles’ år, og hendes alene. Mens hendes DJ-kollegaer valgte Coles produktioner som nogle af deres foretrukne favoritter måned efter måned, kulminerede det hele, da hun af Pete Tong blev valgt til at udforme et af de legendariske Essential Mixes for BBCs Radio 1. Men det er derimod som Nocturnal Sunshine – Coles dubstep-alias – at hun gør sig bemærket på vores årsliste. Can’t Hide The Way I Feel har med sin emotive arpeggio, den dybe bass og de rungende vokalsamples været et af de første eksperimenter, jeg fiksede med, når mine egne dj-sets skulle gå hurtigere.

23. Worthy & Eats Everything – Tric Trac

Det kan ligeså godt være sagt med det samme; det nytter absolut ingenting at afspille dette nummer via en laptops højtaler”anlæg”. Bassline-bassline-bassline-bassline taler sit tydelige sprog. Vent tålmodigt på det andet break omkring 3:30, hvor den dyyyyybe bass mødes af samples fra en svunden tid – vi snakker 80’er-house af den gode slags. Et på mange måder fjollet, men alligevel satans velfungerende track.

22. Junior Boys – You’ll Improve Me (Caribou Remix) [Domino Records]

Sidste halvdel af denne årsliste kommer til at bære meget præg af Dan Snaiths fantastiske ideer og hans legesyge arrangementer. Her remixer han den canadiske duo, og forvandler den disco-influerede original til et mere dystert anliggende. Men det er alt sammen stilhed før stormen, for efter godt tre minutter tager remixet en ny drejning; stemningen bliver mere hård, og man undrer sig flere gange undervejs i nummeret, om man stadigvæk lytter til det nummer, man satte på. Og det er på mange måder Caribou i en æske sådan hér, hvilket de seneste par år har været garanti for umiddelbar succes.

21. Anthony Collins – Don’t Look Down Now (Roman Flügel Remix) [Curle Recordings]

Alt, hvad Roman Flügel rørte ved i 2011, endte som guld. Det var historien for den Frankfurt-baserede technoproducer, og hans remix af franske Anthony Collins er ingen undtagelse. Den tykke dubakkord er remixets helt store stjerne, og den legesyge marimba er prikken over i’et.

20. Teengirl Fantasy – Cheaters (John Talabot Remix) [Hivern Discs]

Opskriften på et godt sommernummer er faktisk ikke særligt svær at opridse; pianohouse i et langsomt tempo, sjælfuld og emotionel vokal og en smitsom, varm melodi. Og selvom enhver kan opridse kriterierne for et sommerhit, er det modsat meget besværligt at komme op med de helt rigtige rationer. Den spanske “troldmand” John Talabot skabte med hans remix af Teengirl Fantasys udemærkede 2010-track Cheaters måske det mest absolutte sommeranthem, 2011 havde at opleve.

19. Com Truise – Cathode Girls [Ghostly International]

Fra flere online mediers side, så vi i 2011 et ihærdigt, sjældent fyldestgørende forsøg på at genredefinere Com Truise og hans fantastiske LP Galctic Melt fra Ghostly International, et af verdens mest betydningsfulde labels. Helt indtil i dag er beskrivelsen “synth-influeret, nostalgisk, intergalaktisk fremtidsfunk”. Det er ligeså selvmodsigende som hele fundamentet for nummeret Cathode Girls er, med sin krydsning af nostalgisk synths, lyden af post punk-ish bass og inspirationer fra den engelske drum’n’bass-scene.

18. Vakula – Picture Of You [Dekmantel]

Ukrainske Vakula aka. Mikhaylo Vityk var nok houseproducer i 2011, som efter bedste evne krydsede høj produktivitet med højt niveau. Picture Of You rangerer her på Regnsky som hans største hit i det forgangne år, og har en meget luftig, organisk lyd. Forfriskende som en Piña Colada arbejder Picture Of You sig meget tålmodigt og med fem minutters forspil frem til en fremragende klavermelodi med klubappel, og tilbyder dermed lytteren to velarrangerede universer indenfor et nummers længde.

17. Art Department – We Call Love (Feat. Soul Clap & Osunlade) (Dj Harvey Remix) [Crosstown Rebels]

2011 stod måske ikke i discohousens tegn, på samme måde som det var tilfældet i året forinden. Alligevel arbejder Dj Harvey og Art Department sig højt op på vores årsliste med dette remix, med dubbede 808-lyde, acid-lignende arpeggio, forvrænget guitar og melodramatisk synthlines. Det fantastiske ved dette remix er, at jeg aldrig kan blive enig med mig selv om, hvilket humør dette remix besidder, og på denne måde er det som en bog, man aldrig helt kan lukke og smide fra sig.

16. Jacob Korn – She [Uncanny Valley]

For de læsere, der husker vores årsliste over bedste, elektroniske numre fra 2010, er Dresden-baserede Jacob Korn intet nyt navn. Ja, han toppede rigtigt nok listen, og i 2011 var han endnu en gang uimodståelig. På den Uncanny Valley-udsendte She mixer han melankolske undertoner ind i organisk percussion, en charmerende og repeterende bassline samt en simpel men velplaceret marimba, som alt sammen kulminerer i samspil med fænomenalt arrangerede strygere. Score one for the good guys.

15. Motor City Drum Ensemble – L.O.V.E [!K7]

Man skal ikke langt væk fra Dresden, for at finde næste deltager på vores årsliste. Vi bliver i Tyskland, hos Danillo Plessow, bedre kendt som Motor City Drum Ensemble. De, der i 2011 ikke allerede kendte til geniet Danillo, fik hurtigt øjnene op for ham, takket være hans imponerende tilføjelse til !K7’s serie af DJ-KiCKS. Hvad der igennem de seneste år er blevet mere reglen end undtagelsen er, at en artist tilføjer en ikke tidligere udgivet personlig produktion til tracklisten – og således gjorde også Motor City Drum Ensemble. Nummeret L.O.V.E. er som en sydlandsk sommercharmør; kæk, fræk, ru i kanten og sensuel, sensuel, sensuel.

14. M83 – Midnight City [Naïve]

Med Midnight City finder vi os i en helt anden boldgade i forhold til listens velovervejede epicenter, som primært drejer sig om mere dansable genrer (læs: house, techno, etc. etc.). Men den franske virtuos M83 er samtidigt komplet uundgåelig. Jeg vil gerne kåre Midnight City som årets popnummer, og hylde de kraftige trommer, 80’er- og 90’er-referencerne og de pompøse synths. I Anthony Gonzales’ ånd skulle vi dog også, i de døende sekunder af nummeret, bide tænderne sammen til den lidet overraskende saxofonsolo, som i mine øjne tager toppen af charmen væk fra Midnight Citys overordnede billede.

13. Joy Orbison – Sicko Cell [Swamp81]

Flere musikanmeldere verden over prøvede tidligere i 2011 at overgå hinanden i, at beskrive kuriositeten ved ovenstående nummer, blot for at gøre det hele mere kuriøst:
“Den officielle person bag Sicko Cell var anonym, selvom alle vidste, det var Joy Orbison”.
“Sicko Cell imponerede ved, ikke at være imponerende”.
“Sicko Cell er et frustrerende track. Et nummer man skal tage cocaine powder til, for at kunne nyde”.
Yada, yada, motherfucking yada.

Realiteten er, at Joy Orbison hiver et langt større resultat hjem, end han egentligt arbejde hen imod, hvilket tydeligt skyldes, at dette nummer blev gennemspillet allerede længe før den egentlige udgivelsesdato, blandt andre af den trendsættende, engelske dj Oneman. På denne måde sted modtagelsen af nummeret med de repeterende vokalsamples, tunge kicks og funky stabs til en størrelse, Joy Orbison aldrig ville kunne takke nej til.

12. Mosca – Bax [Numbers]

Og hermed indstiller vi os på en Numbers-takeover på de sidste to numre i denne etape. Først med Moscas højpotente, dødsensfarlige Bax, som i de sidste måneder af 2011 var en favorit iblandt talrige DJs med sin tonsertunge og fængende bassline, der opsummerer en hysterisk, turbolent, lige ud ad landevejen-stil.

11. Deadboy – Wish U Were Here [Numbers]

Meget få er i stand til at skabe en episk opbygning som Deadboy. Efter de genrebeslægtede, tidligere udsendte hits U Cheated og If U Want Me, går Wish U Were Here i en retning, som emmer mere af den engelske garagelyd i 1990’erne, dog stadig med vokalsamples hentet ind fra den amerikanske R&B-scene. Wish U Were Here overgår sine forgængere på alle fronter med de filtrerede synths og sin hidsige bassline, der eskalerer i et vidunderligt tilrettelagt break seks minutter henne.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.