TRACKS OF 2011 (10-1)

Vi er langt om længe nået til enden på vores lise over de elektroniske numre fra 2011, vi bedst kunne lide. 2011 var på denne front et godt år med mange imponerende udgivelser, på tværs af genrer, lyde, pladeselskaber og artister. Dog vil I inden længe kunne læse, at 2011 især har stået i en bestemt kunstners tegn. Vi guider jer med dette tredje afsnit igennem årets ti bedste tracks.

10. xxxy – Ordinary Things [Ten Thousand Yen]

Kender I dét, når man aldrig glemmer sin første, umiddelbare konfrontation med et nummer? Præcis således har jeg det med engelske Rupert James aka xxxy og hans catchy produktion Ordinary Things – med fed streg under ‘catchy’. Pitchede, loopede vokaler, et feststemt udbrydende ‘wooh’, en rundtosset arpeggio og agressive stabs er hovedelementerne i dette hit, som har været xxxy’s mest fremtrædende produktion fra 2011, James’ gennembrudsår.

9. Machinedrum – GBYE [Planet Mu]

Fra Room(s) – et af årets bedste, mest avancerede LP-udgivelser – kører GBYE med 180 km/t, anført af hyperaktive udbrud som ‘yeah’ og ‘hahaha’. Machinedrum mixer og svæver på elegant vis rundt i lydbilledet, når han blender tidens strømninger som garage, funky house og footwork sammen med r’n’b, indiemelankoli og psykedelica, så man bliver helt overrumplet, beruset og opstemt over den idérigdom, der strømmer ud af hvert nummer.

8. Roman Flügel – How To Spread Lies [Dial]

Vi skal til endnu en LP fra 2011, som vi vil her på Regnsky vil huske længe endnu; Fatty Folders fra tyske Roman Flügel. Med næsten tyve år på ryggen som producer er hans lyd – uanfægtet af genretilhør – altid meget koncentreret, bevidst og velplaceret. How To Spread Lies besidder den sprødeste percussion fra det forgangne år, repeterende klaverakkorder, subtilt placeret kontrabas og funklende synthesizers. Resultatet er fandens chillet, det er eminent og et af de få produktioner, jeg kan spå nærmest uendelig levetid.

7. Lovebirds feat. Stee Downes – Want You In My Soul [Winding Road]

Episke produktioner er et af mine største laster. Jeg kan ikke lade dem ligge, og Lovebirds‘ makkerskab med vokalisten Stee DownesWant You In My Soul er et af de tydeligste eksempler. Forbigået af størstedelen af anmeldere og elsket af af publikummet, har Want You In My Soul været et af mine største favoritter som DJ og hjemmelytter i 2011. Tre minutter med tålmodig opbygning forvandler sig til brandvarm og sjælfuld piano house, med romantiske undertoner, som eskalerer som en anden A-bombe, med risiko for at de unge klubgængeres hjerter imploderer. Åh. Suk. <3

6. Hackman – Close [Greco-Roman]

Hackman sampler sin vej ind på 6. pladsen med hjælp fra amerikanske Alicia Keys, og disse r’n’b-inspirationer folder sig gennemgående ud over hele nummerets længde med soul, charme og kant. Hvor de fleste dubstep/garage-producere anno 2011 ville pitche deres vokalsamples dybt ned i et testosteron-hærget niveau, beholder Hackman vokalen på et niveau, der efterlader ingen tvivl om, hvem der samples. Det giver et Close rent og romantisk udtryk, hvilket især understøttes af den cremede bas og de lakerede marimba riffs.

5. Virgo Four – It’s A Crime (Caribou Remix) [Rush Hour]

Efter tidligere år med poppede produktioner er Dan Snaith, hvad enten det er som hovedaktør i hans ‘band’ Caribou eller som produceren Daphni, gået en mere klubbet retning, hvor han på det seneste har integreret house og electro i hans lyd. Hans remix af Chicago-veteranerne Virgo Four og nummeret It’s A Crime taler sit tydelige billede af Snaiths fantastiske rækkevide, der kan nå langt ud og overraske lytterne. It’s A Crime starter langsomt ud med et simpelt groove og Snaiths egen vokal, som bygger op til en røvsparker af episke proportioner med hårdfør electro og acid-drevne synthesizers. I mit stille indre har jeg kysset enhver DJ med dette nummer i CD-tasken.

4. Julio Bashmore – Battle For Middle You [PMR Records]

Vi er efterhånden nået dértil, hvor jeg kun har tilbage at præsentere de numre fra 2011, der har haft allerstørst betydning for mig. Engelske Julio Bashmore sendte forrige år klubhittet Battle For Middle You ud via PMR Records, som så sin tilbliven med netop denne EP. Der hersker ingen tvivl om, hvilken vej dette nummer vil, og det er ikke engang takket være den stædige lyrik “people get up / stomp your feet / let’s get down”, men snarere grundet den hoppende bass samt den passive koklokke, der tilsat masser af reverb tydeligt fortæller, at der er noget eksplosivt i vente. Og så er der de ravede akkorder i toppen af det hele…
Battle For Middle You har været dén Julio Bashmore-produktion som britten manglede, før han kunne cementere sin plads som en af fremtidens hovedaktører på house/garage-scenen.

3. Todd Terje – Snooze 4 Love [Running Back]

Med ep’en Ragysh vendte norske Todd Terje tilbage til rollen som selvfordrende producer, en rolle som Terje har været væk fra så længe, at der opstod tvivl om, hvorvidt han nogensinde har lavet andet end (imponerende) remixes og edits. Med titelnummeret placeret længere nede på vores årsliste og dette som årets tredjebedste, er det tydeligt, at Todd Terjes comback var af et seværdigt omfang. Da jeg skrev om Snooze 4 Love tilbage i juni, jokede jeg med, at nummeret ville stimulere et salgsboom i industrierne for ice tea-drinks og hawaii pizzaer. Og det er sgu stadigvæk ikke helt forkert. Det er meget simpelt en lige dele melankolsk/melodisk sunriseslasker. Mens diverse percussion lavtstemmende rumstrerer i baggrunden til- og aftager den fantastiske, ledende synth virilt og legesygt, for blot at gøre plads til nye elementer. Tryllebindende!

2. Fairmont – Emax [Beachcoma]

En anden producer, der gjorde sig et comeback i 2011, var canadiske Fairmont. Han havde ikke været væk fra musikscenen i samme omfang som ovennævnte Todd Terje, men efter at have mistet ideen om, hvilken vej han ville gå som producer, var det opmuntrende at høre hans tilbagevenden med det tunge techno hit Emax. Det emmer af Kraftwerk-inspirationer, og når de tunge techno riffs mødes med loopede vokalsamples, står jeg målløs tilbage på sidelinjen. Jeg er på ingen måde nået tættere på en optimal beskrivelse af dette nummer, og derfor overlader jeg musikken til at fortælle den historie, jeg ikke selv kan få skrevet ned.

1. Daphni – Ye Ye [Text Records]

Bag årets bedste nummer finder vi lidet overraskende Dan Snaith – denne gang som Daphni – hvilket cementerer Snaiths plads som den uomtvisteligt mest uundgåelige artist i 2011. Ye Ye bæres frem af tunge synthlines, sprød percussion, subtile arpeggiolines og vokalen. Et af de mest originale produktioner jeg har hørt i årevis, og jeg kunne ikke andet end at være enig med Boiler Rooms husvært Thristan BPM, da han ivrigt afbrød Snaiths DJ set, blot for at fortælle, at dét nummer han netop havde sat på, var ‘tune of the year’. Tillykke og tak, Dan Snaith.