Choir of Young Believers på Dox onsdag

I mandags lod Choir of Young Believers endelig verden få at høre, hvad tiden i øvelokaler og studier er blevet brugt på siden udgivelsen af debutalbummet This Is For the White In Your Eyes fra 2008. “Patricia’s Thirst” er titlen på singlen, der havde premiere på Det Elektriske Barometer og denne uge kører som Ugens Uundgåelige på P3.
Tidligere på efteråret blev et andet nummer også vist frem til offentligheden i den dystre livevideo ovenfor uden titel eller information om, hvorvidt der var tale om en albumforeløber eller ej.

Det får du mulighed for at finde ud af i aften, hvis du befinder dig i Københavnsområdet. Kl. 23:59 går bandet med Jannis Noya Makrigiannis i front på scenen på Teatret Grob til et af dokumentarfilmsfestivalen CPH:DOXs mange musikevents. Choir Of Young Believers skulle have spillet en lignende koncert med materiale fra det kommende album, der forventes udgivet i begyndelsen af 2012, på årets SPOT Festival – en koncert, der blev aflyst kort før festivalstart. Men nu skulle det være ganske sikkert og vist – i aften får man mulighed for at høre det nye materiale, hvis man altså er blandt de 140 første til at troppe op.

Til sammen giver “Patricia’s Thirst” og det unavngivne nummer formodninger om et mere dystert Choir of Young Believers, som ligger mere i forlængelse af gruppens gennembrud, ep’en Burn the Flag. Det unavngivne nummer er dystert, langsomt har tonstunge trommer og klaver og messende vokal, før et crescendo af strygere bygges op. Som umiddelbar modsætning står “Patricia’s Thirst” med energisk tempo, en klar og catchy melodi og ikke mindst poppet struktur med smooth overgange fra vers til omkvæd. Var der nogle der sagde 80’erne?

Choir of Young Believers – Patricia’s Thirst

Choir of Young Believers
9. november kl. 23:59
Teatret Grob
Nørrebrogade 37

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *