Throwing Snow – Shadower

Sneaker Social Club er et nyt engelsk one to watch datterselskab af pladeselskabet Hypercolour (med tilknyttede artister som Glimpse, Alex Jones, Maya Jane Coles m.fl), hvor sidstnævntes medejer Jamie Russell vil drive den nyetablerede geschäft.
Projektet for Sneaker Social Club vil efter Russells egne ord være, at genintroducere en gylden æra af rave og klub-musik fra 90’erne med udgangspunkt i scenen omkring London. Til at introducere denne retning for pladeselskabet, har Russell signet den unge englænder Ross Tones aka. Throwing Snow, der på sin kommende single Shadower twister den rå og nostalgiske ravelyd med dystre, introverte toner, olietønder og hjemsøgende vokaler. Dette filmiske univers skildres indtil udgivelsesdatoen 19. september i en musikvideo, hvor rammerne kredser sig netop om en tung, apatisk ravescene med stofmisbrug og letargiske dansetrin i køkkenet.

Med Shadower, som akkompagneres af nummeret Sanctum, sætter Sneaker Social Club en perfekt start for sin videre færden som pladeselskab, som jeg er spændt på at følge ihærdigt med i. Udgivelsen, som altså rammer handlen om præcist to uger, udkommer digitalt samt i et begrænset vinyloplæg, så hvis man har tænkt sig at erhverve en fysisk kopi, forventes det at man skal være hurtigt ude for at sikre sig mod et totalt udsalg.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. nicolas says:

    skørt, men sindsygt godt! meget originalt

  2. Kristian says:

    Helt enig med Nicolas!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?