Walls: utålmodighed er en drivkraft

Walls er den musikalske karnation af dine, mine og vores børn. Med debuten fra sidste sommer omfavnede duoen både en analog bandkultur og den elektroniske scene, da Alessio Natalizia kommer fra Banjo or Freakout og Sam Willis har dyrket elektronisk musik længe under blandt andet sit Snoretex-alias og som dj. Med Walls surfer de to elegant mellem stilarterne – ambient-støj-electronica-kraut beskrives Walls’ musik oftest som, og det er måske ikke helt forkert. For som Sam siger, da vi mødes kort før duoens uhyggeligt sent programsatte optræden på årets Roskilde Festival, opstår den bedste musik i kollisionspunktet mellem funklende melodier på den ene side, støj på den anden og beats på den tredje:
“Du får ikke de samme komplekse og til tider uidentificerbare harmonier fra en computer, som du får fra stemmer og guitarer, der både har forsinkelser og rumklang. Musikken skal føles menneskelig og organisk, som om det var til at tage og føle på. Jeg synes, at meget elektronisk musik mangler det og derfor virker syntetisk.”

Kiggede du op på scenen, da Walls smeltede nat og morgen sammen på festivalens tredje dag? Så undrede du dig måske over, hvor den normalt uomgængelige MacBook mon var gemt. Men du kunne have kigget herfra og til evigheden. I modsætning til de fleste elektroniske acts, spiller Walls alt live, hvorfor duoens instrumentpark inkluderer både guitar, vokal og en masse effektpedaler, som Alessio bruger, mens Sam står for beats, anden slagtøj og samples.

“Når vi spiller live eksisterer vores loops kun i netop det øjeblik og så er de væk igen. Det er virkelig magisk, fordi det føles så umiddelbart. Samtidig gør det, at numrene ikke fastlåses i en endelig form, men kan blive ved med at udvikle sig. Et nummer som A Virus Awaits har muteret meget, siden det blev udgivet på debuten, hovedsageligt fordi vi ikke bruger backtrack og derfor slet ikke kan spille numrene live i præcise gengivelser. Det er faktisk blevet til et dance-track, selvom den originale version mest var støj,” forklarer Sam.
Af og til kan loops godt udvides, men som regel er numrene ligeså korte live som på plade. Et pulserende beat må ikke hypnotisere et dansende publikum så meget, at det stjæler opmærksomhed fra koncertens struktur. Walls koncerter er opbygget omkring “sangen” som koncept – altså enkelte, afsluttede numre, der muligvis glider over i hinanden, men som i kraft af markante melodier og ændringer i rytme angiver en begyndelse og et slutpunkt.

Walls – Sunporch

“Det skal blive ved med at være friskt og interessant. Vi bliver let utålmodige, forstået som at vi ønsker, at vores musik på plade såvel som live er rig på melodier og struktur. Derfor er vi også inspirerede af mange forskellige ting – både samtidige som Caribou og Nathan Fake, men også Detroit-techno og på den helt anden front Spacemen 3 og My Bloody Valentine. Vi ville kede os, hvis vi ikke kunne benytte os af træk fra mange stilarter i vores musik, for vi oplever det som en nødvendighed for at beskrive komplekse følelser.” Det høres på Sunporch, førstesinglen fra Walls kommende album, der udgives på Kompakt i løbet af efteråret. Her knitrer guitaren, mens et halvdovent beat slentrer afsted og en forvrænget vokal ligger sig over nummeret som en konstant vekslende spændingskurve. Nummeret er særlig bemærkelsesværdigt, for med sine seks minutter og tyve sekunder, er Sunporch det længste nummer, Walls nogensinde har udgivet.

“Vi vil gerne have, at folk danser til vores koncerter. Men det skal ikke være på bekostning af lytteoplevelsen af nummeret. Efter man holdt op med rigtigt at lave dance-, radio- og albumversioner af numre, opleves elektroniske tracks, f.eks. Four Tet’s Love Cry som utroligt lange, når de høres i høretelefoner, men når det høres på en klub er det perfekt,” fortæller Sam. Ham og Alessio forsøger at forene de tre versioner i en enkelt, som både skal få et koncertpublikum til at danse, lytteren foran anlægget til at tænke og løberen med høretelefoner til konstant at følge et skiftende tempo, og afslutter “Vi er sjældent interesserede i at skabe en tilstand af trance til vores koncerter, men håber i stedet, at vores længere numre skifter så tilpas meget hele tiden, at man ikke får en utålmodige “kom nu videre”-følelse.”
Afprøv om det lykkes for Walls at forene de mange erfaringer og inspirationskilder i intelligent dans, når de fredag d. 29. juli kl. 22. spiller på Trailerpark Festival, som vi stadig udlodder billetter til festivalen. Se mere her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. wonky carton says:

    so so good. texturally brilliant band, and really interesting to watch. hope they were good!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?