Nathan Fake remixer Radiohead

Ovenpå Caribou og Jacques Greenes Radiohead-remixes af henholdsvis Little By Little og Lotus Flower, fortsætter Oxford-bandet påny med remixudgivelser baseret på The King Of Limbs, Radioheads seneste plade. 18. juli udkommer andet kapitel af den fortsættende King of Limbs Remix Series med skæringerne Bloom og Morning Mr Magpie, og hvor Bloom modtager en nærmest skizofren fortolkning af både Mark Pritchard og hans andet kunstneralias Harmonic 313, vil man på Morning Mr Magpie finde selveste Nathan Fake, Border Community-adoptivbarnet, som ophavsmand til dette remix. Allerede nu kan samtlige remixes afspilles nedenfor inden disse rammer handlen mandag morgen – og ved de første gennemspilninger lover det rigtig godt. Med Fakes uimodståelige trommearrangementer tilfører hans originalens svævende guitararrangementer nye dimensioner på dette 2step-remix.

Tredje kapitel udkommer få uger senere og vil indholde remixes fra Lone, Four Tet og Pearson Sound.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.