Vend hjem.

De smukkeste numre jeg kender, er sjældent de pompøse, de overvældende eller de teknisk perfekte. Nej, de numre, jeg gang på gang på gang vender tilbage til er de enkle. De simpelt opbyggede sange, der kun eksisterer i kraft af deres melodi. Her følger tre numre fra 2002, 2003 og 2005. Sange, som jeg vender hjem til.

Vi tager tilbage til udgangspunktet. Alt starter – i mit tilfælde – med Mew. “City Voices” er egentlig en nogen undseelig sag. Den to minutter lange sang udkom som b-side til “Comforting Sounds”-singlen fra 2003, og er et sjældent stille øjeblik for bandet. Det er svært at afgøre, hvad der får musik til at fremstå udpræget ærlig. Men min definition af netop det – ærlig musik – starter med “City Voices”: En jeg-fortæller, fælles melodi for vokal og akkorder og begrænset brug af lydeffekter. Netop de få virkemidler gør “City Voices” til et nummer udenfor tid og sted – et nummer, der til trods for sine otte år kunne være skrevet i går. Eller for 30 år siden.

MewCity Voices
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/City-Voices.mp3]

Tre år efter “City Voices” spiller en pige guitar i Kongens Have. Jeg kendte hende ikke før den eftermiddag, og jeg kender hende ikke nu. Jeg kendte heller ikke Bright Eyes før. Det gjorde hun til gengæld, og med sin guitar spillede og sang hun “Lua” for os flere gange. Hver gang jeg hører Bright Eyes, så sidder hun i græsset og synger. Jeg kan egentlig stadig bedst lide hendes version. Den er om noget en hyldest til det enkle udtryk.
Bright Eyes spiller på årets Roskilde Festival.

Bright EyesLua
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Lua.mp3]

“Consequence” er et af tyske The Notwists mest harmoniske øjeblikke. Med stroferne “Leave me paralyzed, love/leave me hypnotized, love”, er teksten en afklaret konstatering med håb om begyndelsen på noget nyt. Men “Consequence” er et bevis på, at tekst og musik hverken kan eller bør adskilles. Den konsekvent slæbende tempo gør nummeret til en tvivlende affære, og i stedet for at være en besyngelse af kærlighedens (og måske især forelskelsens) livgivende kraft, er nummeret indbegrebet af at se tilbage på netop det – fra en ganske opgivende synsvinkel. Og så er vi tilbage ved den evige tvivl, som Mew introducerede.

The NotwistConsequence
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Consequence.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kamilla says:

    elsker mew!!!!(:

    thewallsaroundus.blogspot.com

  2. Rasmus says:

    I havde mig ved San Francisco billedet. Tak for sangene (:

  3. wonky carton says:

    saw mew at truck festival in oxford last year, and thought they were pretty weird….!

    however, i’m loving the notwist track and that bright eyes album is one of the best noughties soundtracks :D

    wonky x

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?