Logh vs. forår

April findes. Også i 2011, og det er jeg rimeligt glad for. Men før det bliver helt forbudt, så lad os dvæle en smule mere i vores nordiske tungsind. Postrock, shoegaze, slowcore, whatever, Logh A Sunset Panorama dukker altid op fuldkommen ude af kontekst med alt andet. Solbriller, f.eks. Øl ved kanalerne.

Det må svenskernes musik om noget siges at være kontrast til. På deres – i følge undertegnede – seneste bemærkelsesværdige udgivelse, A Sunset Panorama, fra 2005 fremmaner sekstetten indelukkede rum i lytteren. På skift – og gerne i et og samme nummer – opsættes klaustrofobiske, intime og klaustrofobisk-intime omgivelser gennem hhv. appellerende vokal og rene guitartoner, indtrængende vokal, glasklar produktion og fingerspil og støjende guitarriffs, melodistyret vokal og pulserende trommer i skiftende kambolage/harmoni.

“My heart has tired
Tired from the bag of stone
She’s wild, like fire
The smoke will lead you home”

Logh – “The Smoke Will Lead You Home”

“The Smoke Will Lead You Home” absorberer jeg Logh helt. Det er relativt simpelt opbygget, som de (på bunden) bedste numre vel ofte er. I knap tre minutter er det kun guitar og melodica, der understreger tekstens jeg-fortællers evige, umulige længsel og resignation. De minimale fonetiske ændringer teksten igennem fuldender klaustrofobien – ikke langt James Blakes “Wilhelms Scream”. Der stopper al sammenligning selvfølgelig også. Men i begge tilfælde synker den messende vokal dybere og dybere ind i os, for hver gang mantraet gentages – såvel det lyriske som instrumentelle.

A Sunset Panorama er ikke komplet eskapisme, men har en gennemgående lyd og skrøbelighed, jeg af og til fortaber mig i – en momentær oplevelse af en eller anden form for konsistens.
Resten af Loghs bagkatalog byder på debut-perlen Every Time a Bell Rings, An Angel Get His Wings, den lidt mere diffuse The Raging Sun og lidt for smukke og harmoniske North fra 2007, som dog tilgives alt med denne strofe fra “Weather Island”:

“Then it will be spring again for a while”

LoghThe Smoke Will Lead You Home
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/04/The-Smoke-Will-Lead-You-Home.mp3]

LoghTrace Back the Particle Track
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/04/08-Trace-Back-the-Particle-Track.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Det er skønt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?