Svenske Sail A Whale besøger Pop Revo

Af uransagelige årsager har kun ganske få acts fra hype-labelet Sincerely Yours besøgt Danmark. Med en poppet profil og ubetinget kærlighed til synth, har de seneste 5 år stået i det Göteborg-baserede pladeselskabs tegn. De senere år er det imidlertid kun Pitchfork-favoritterne JJ, der har taget turen over sundet – senest i går på Lille Vega. Det kan undre, for roosteren tæller efterhånden relativt respekterede navne som sidste års albumaktuelle CEO, førnævnte JJ og Memory Tapes (tidligere Weird Tapes/Memory Cassette).

Men hurra for Pop Revo. Det kan vi sige mange gange, men dagens offentliggørelse får alligevel lige flagene til at kippe ekstra begejstret for den århusianske festival. Sail A Whale, der netop udkommer på Sincerely Yours, slutter sig til programmet, der i forvejen inkluderer favoritter som Owen Pallett og snart ep-aktuelle Taragana Pyjarama.

Sail A Whale udgav sidste efterår ep’en A Documentation (internationalt udgivet på Acephale), der følger op på 2009-singlen “Find Me a Boy” med b-siden “See You Inside”. Derudover har Sail A Whale markeret sig med med to fantastisk vellykkede remixes – et af Korallrevens “The Truest Faith” og et af Memory Cassette “Surfin'”.

I modsætning til netop de to artister, tildeles tildels støjen betragteligt mere plads i Sail A Whales lydbillede, og dermed sendes tankerne i retning af The Radio Dept.’s melankolske støjpop. Hos Sail A Whale er popstrukturerne dog rimelig godt gemt, mest bemærkelsesværdigt gennem gruppens tilgang til vokalen som repetativt virkemiddel, hvilket fremhæver inspirationerne fra -særligt den ambiente del af – den elektroniske musikscene.

Koncerten på Pop Revo er en af den pressesky gruppes sjældne, men rygtet lyder, at der er en totaloplevelse i vente. Udover den stilistisk perfekte musikalske æstetik fokuserer Sail A Whale på live at danne en unik sammensmeltning af musikken og de medbragte visuals, der næppe ligger langt fra stilen i gruppens musikvideoer.

Sail A WhaleSee You Inside
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/See-You-Inside.mp3]

Memory CassetteSurfin (Sail A Whale Version)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/01-Surfin-Sail-A-Whale-Version.mp3]

Pop Revo skydes for syvende år i træk i gang på Voxhall i Århus i perioden 29-30. april. Billetter her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.